Harald Scavenius

Harald Scavenius blev cand.mag. i fransk og spansk fra Københavns Universitet i 1900 og indledte sin karriere i diplomatiet i 1904, hvor han udstationeredes som legationssekretær (dvs. diplomat) i Sankt Petersborg.

I 1909 rejste Scavenius kortvarigt til Vejle for i det daværende Sankt Norberts Kapel at ægte Anna Sofie, som var datter af fabrikant Hans Steensen. Samme år udstationeredes Scavenius i Paris, og i 1911 i London. I 1912 blev Scavenius udsendt som gesandt til Rusland med sæde i Sankt Petersborg. Han beklædte posten frem til 1918.

Som dansk gesandt i Rusland var Harald Scavenius i 1917-1918 leder af en storstilet dansk humanitær indsats, da Danmark overtog USA's opgave med krigsfangehjælpen til omtrent to millioner østrig-ungarske krigsfanger og civilfanger i Rusland og Sibirien. Her havde Danmark for alvor en rolle at spille i international politik. Som katolik og dansk gesandt forsøgte Scavenius at engagere Den Hellige Stol (dvs. paven) i krigsfangehjælpen – dog uden succes.

Ved Danmarks diplomatiske brud med Sovjetrusland i december 1918 rejste Scavenius modvilligt til København. Her blev han i 1919 afskediget af sin fætter, udenrigsminister Erik Scavenius.

I 1920 blev Harald Scavenius udenrigsminister i den anden Neergaard-regering. Grundlaget for ministerposten lå særligt i et udpræget nationalt standpunkt i det slesvigske spørgsmål samt positiv indstilling til Ententemagterne (alliancen mellem Frankrig, Storbritannien og Rusland) under 1. Verdenskrig. Han måtte i 1922 træde tilbage efter pres fra H.N. Andersen.

Harald Scavenius havde et skarpt blik for faren ved de totalitære ideologier. Således anså han også marxismen for en trussel for både Rusland og Europa. Dette standpunkt vakte ikke begejstring i det ekspanderende danske erhvervsliv og var derfor heller ikke befordrende for en fornyet udenrigsministerperiode.

I årene 1924-1939 var Scavenius igen gesandt for Danmark. I perioden 1924-1928 repræsenterede han Danmark i Italien. I sin tid i Rom indberettede han flittigt til det danske udenrigsministerium om Mussolini og den italienske fascisme.

I perioden 1928-1939 repræsenterede Scavenius Danmark i Holland og Schweiz med sæde i Haag.

Scavenius døde under udstationeringen i Haag, og efterfølgende blev der holdt requiem for Scavenius i den katolske domkirke, Sankt Ansgars Kirke i København. Scavenius er begravet på en katolsk afdeling af slægtsgravstedet på Holtug Kirkegård. Holtug Kirke var frem til 1910 en del af slægtsgodset Gjorslev.

I dansk diplomati blev Harald Scavenius aldrig anerkendt, og forholdet til fætteren Erik Scavenius, Danmarks udenrigsminister under såvel 1. som 2. Verdenskrig, var gensidigt anstrengt.

• Gjorslev
• Erik Scavenius
• krigsfangehjælpen