Harald Scavenius var dansk udenrigsminister, diplomat og kammerherre. Scavenius blev født på familiegodset Gjorslev som søn af Jakob Scavenius.
Som ung konverterede Scavenius til romerskkatolsk kristendom og meldte sig i 1896 ind i den københavnske forening Academicum Catholicum. Konversionen gav Scavenius en livslang interesse for katolsk sociallære, som kom til at præge hans embedsførelse som diplomat og udenrigsminister. Medlemskabet af Academicum Catholicum gav desuden Scavenius et livslangt venskab med forfatteren Johannes Jørgensen.

Kommentarer (2)
skrev Bernadette Preben-Hansen
hej John Damsager, jeg er særdeles godt tilfreds med, at du har indføjet det katolske i denne artikel. Hvis du skriver til mig på b.preben@gmail.com, skal jeg berette en lille historie. En lille ting, Harald Scavenius var katolik, idet moderen var total katolsk. Harald bekræfter blot sin katolicisme som teenager (han konverterer ikke). Halvdelen af Haralds søskende blev katolsk praktiserende, den anden halvdel skulle ikke nyde noget. Harald er altså ikke konvertit, men gik på Institut Catholique i Paris som teenager (familien flygtede til Paris under skandalesagen i København vedr. faderen, som i øvrigt var Kirkeminister) og valgte som ung mand den katolske vej. Jeg har skrevet omfattende om hans biografi i min tre udgaver af depecherne (politiske indberetninger til udenrigsministeren i København) fra Sankt Petersborg/Petrograd, Rom og Haag/Bern i Danske Magazin 2019, 2021, 2023, som ligger online på nettet. bh, Bernadette.
skrev John H. M. Damsager
Kære Bernadette Preben-Hansen
Tak for din positive besked! Desværre er jeg først blevet opmærksom på den i dag, dag jeg ikke er fagansvarlig for denne artikel, og dermed ikke automatisk modtager underretning om kommentarer til den.
Det er dine publicerede arkivfund, som gør at at man ikke kan portrættere Scavenius uden at beskrive hans katolske identitetsposition.
Jeg beklager, at jeg har misforstået at han skulle være konvertit. Du og jeg er ligestillede som medforfattere til denne artikel, så jeg vil kraftigt opfordre dig til at lave et ændringsforslag, som korrigerer mine fejl. Så modtager den fagansvarlige og dennes redaktør automatisk besked om ændringsforslaget.
Mvh.
John
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.