Forside
|
 Ugens artikel  Danmarks Riges Grundlov eller blot Grundloven er Kongeriget Danmarks forfatning og den centrale retskilde for rigets styreform, statsorganer og borgerlige frihedsrettigheder. Grundloven gælder for hele Rigsfællesskabet – Danmark, Færøerne og Grønland – og dens fortolkning udgør et hovedområde inden for forfatningsretten. Grundloven er den vigtigste del af et bredere forfatningskompleks, hvortil også hører Tronfølgeloven samt i et vist omfang selvstyreordningerne for Færøerne og Grønland. Grundloven fastlægger Danmark som et parlamentarisk, konstitutionelt monarki og opstiller den klassiske magtadskillelse mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt: Den lovgivende magt udgøres af kongen og Folketinget i forening, den udøvende magt til kongen (regeringen) og den dømmende magt til domstolene. Denne ordning bygger på oplysningstidens statsretlige tænkning, navnlig Montesquieus lære om magtens tredeling og Rousseaus forestilling om staten som en samfundspagt. Grundloven regulerer rigets øverste statsorganer, folkekirkens stilling og borgernes grundlæggende rettigheder, herunder ytrings-, religions-, forsamlings-, forenings- og personlig frihed. Den første demokratiske grundlov, Junigrundloven, blev underskrevet 5. juni 1849 af Frederik 7. og afløste enevældens forfatning, Kongeloven fra 1665. Grundloven regnes blandt verdens ældste fortsat gældende forfatninger. Siden 1849 er Grundloven ændret fem gange; den nuværende grundlov trådte i kraft den 5. juni 1953. Historisk har grundlovsrevisionerne blandt andet indført reel parlamentarisme (1901), afskaffet Landstinget, oprettet ombudsmandsinstitutionen, udvidet loven til også at gælde for Grønland, der hidtil havde haft status som koloni samt ændret Tronfølgeloven, så kvinder også kunne arve tronen (1953). Grundloven kan kun ændres, hvis et forslag herom vedtages af to på hinanden følgende folketing og derefter godkendes ved folkeafstemning af et flertal på mindst 40 % af samtlige stemmeberettigede. Vedtagelsen af Junigrundloven den 5. juni 1849 markeres årligt som grundlovsdag. (Læs mere..) Dagens skandinaviske artikel  Lithium är en singel från 1992 av det amerikanska grungebandet Nirvana, vilken släpptes som den tredje singeln från bandets andra studioalbum Nevermind. Lithium, som skrevs av Nirvanas sångare Kurt Cobain, blev bandets tredje singel att komma med på topp 20 i Storbritannien och hamnade som bäst på plats 16 i USA. Låtens namn har setts som en referens till Karl Marx uttryck att religion är ”folkets opium”. Inspelningen av Lithium i april 1990 var en av händelserna som låg till grund för den växande klyftan mellan Cobain och Nirvanas dåvarande trummis Chad Channing. Cobain visade öppet sitt missnöje med Channings trummande på låten och Channing tvingades lämna bandet kort därefter. Musikvideon regisserades av Kevin Kerslake och består av ett sorts filmkollage, med klipp från Nirvanas konserter. Lithium kom på en delad tjugonde plats på The Village Voices lista Pazz & Jop över 1992 års bästa singlar. 2013 röstades Lithium fram som den bästa Nirvana-låten genom tiderna av läsarna av Rolling Stone. Läs merDagens skandinaviske artikel er fra svensk Wikipedia
 Fremhævede artikler
 Kategorier
 Aktuelle begivenheder
Irankrigen • Grønlandskrisen • Ruslands invasion af Ukraine
 I dag Den 9. august: 
 Vidste du at... Fra Wikipedias nyeste artikler… 
 Nyligt afdøde 
| ||||||||||||||
 Søsterprojekter Wikipedia ejes af paraplyorganisationen Wikimedia Foundation, som driver flere flersproglige og frie projekter hvor alle kan bidrage.  Wikipedia på andre sprog English | Føroyskt | Íslenska | Kalaallisut | Norsk (bokmål) | Nynorsk | Suomi | Davvisámegiella | Svenska
 Donationer Moderselskabet Wikimedia Foundation er uafhængigt af alle interesser og behøver derfor økonomisk støtte fra læsere og brugere for at holde driften i gang. Giv et bidrag til Wikimedia og vær med til at sikre udbygningen af de servere, som Wikipedia og søsterprojekterne afvikles på. |
_boven_Andiast._26-09-2025._(d.j.b.)_14.jpg)
