Andy Burnham
| Andy Burnham | |
|---|---|
.jpg)
13. juli 2026 | |
| Personlig information | |
| Kæle-/øgenavn | King of the North  |
| Født | 7. januar 1970 (56 år) Aintree, Storbritannien |
| Bopæl | Downing Street nummer 10 |
| Politisk parti | Labour Party |
| Ægtefælle | Marie-France van Heel (fra 2000) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Hope Academy, University of Cambridge, Fitzwilliam College |
| Beskæftigelse | Researcher (1994-1997), administrator (1998), special adviser (1998-2001), politiker |
| Arbejdssted | Greater Manchester, London |
| Eksterne henvisninger | |
| Andy Burnhams hjemmeside | |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Andrew Murray "Andy" Burnham (født 7. januar 1970 i Aintree)[1] er en britisk politiker, der siden juli 2026 har været Storbrianniens premierminister og formand for Labour. Han var desuden borgmester i Greater Manchester fra 2017 til 2026.
Biografi
[redigér | rediger kildetekst]Burnham voksede op i landsbyen Culcheth i Cheshire i det nordvestlige England. Begge hans forældre var tilhængere af Labour, og han meldte sig ind i partiet som 14-årig.[1] Familien var katolsk, men Burnham har selv udtalt, at han ikke er "særligt religiøs".[2] Han interesserede sig for fodbold og cricket. Efter skolegangen var han og brødrene mønsterbrydere, idet de alle blev optaget på universitetet som de første i familien.[1] Andy Burnham studerede engelsk i University of Cambridge. Her mødte han sin senere nederlandske hustru, Marie-France Van Heel.[1][2] Parret blev gift i 2000 og har en søn og to døtre.[2]
Tidlige politiske karriere
[redigér | rediger kildetekst]Efter endt uddannelse arbejdede Burnham kortvarigt som journalist ved erhvervsmedier,[2] inden han fra 1994 til 1997 var medarbejder for parlamentsmedlemmet Tessa Jowell. Ved parlamentsvalget i 2001 blev han valgt til Underhuset for valgkredsen Leigh nær Manchester.[1]
I 2006 blev han udnævnt til statssekretær i sundhedsministeriet. Efter at Gordon Brown overtog posten som premierminister i 2007, blev Burnham medlem af regeringen som assisterende finansminister. Han var kulturminister fra 2008 til 2009 og sundhedsminister fra 2009 til 2010.[1]
En skelsættende begivenhed i Burnhams politiske karriere fandt sted i 2009, da han blev mødt med tilråb under en mindehøjtidelighed for Hillsborough-katastrofen i 1989, hvor 97 fans af Liverpool F.C. omkom som følge af en sammenstyrtning. De efterladte familier havde i årevis kæmpet for at få omstødt den fejlagtige fremstilling fra politiets side, der placerede ansvaret for katastrofen på tilskuerne. Burnham blev en markant fortaler for de efterladte familier. Han medvirkede til at fremme arbejdet for en ny undersøgelse af sagen, en officiel undskyldning samt lovgivning, der pålægger offentlige myndighedspersoner en sandhedspligt ved håndteringen af offentlige tragedier.[2]
Efter Labours valgnederlag i 2010 opstillede Burnham som kandidat til partiledelsen, men blev nummer fire i valget, som blev vundet af Ed Miliband. Efter endnu et valgnederlag i 2015 stillede han igen op til partilederposten og blev denne gang nummer to efter Jeremy Corbyn. Under Corbyn var Burnham skyggeindenrigsminister frem til 2017, hvor han forlod Underhuset for at stille op som Labours kandidat til borgmesterposten i Greater Manchester.[1]
Borgmester i Manchester
[redigér | rediger kildetekst]Burnham vandt borgmestervalget i Greater Manchester 4. maj 2017 med over 60 % af stemmerne. Han blev genvalgt i både 2021 og 2024 med klare flertal. Borgmesterembedet blev oprettet som led i den britiske regerings politik om decentralisering, hvilket hang sammen med oprettelsen af nationale parlamenter i Skotland og Wales.[1]
Som borgmester stod Burnham for at kommunalisere den kollektive bustrafik i Greater Manchester, der hidtil havde været privat drevet. Under COVID-19-pandemien i 2020 spillede han en fremtrædende rolle som talsperson for flere nordengelske borgmestre i konflikten med Boris Johnsons regering om regionale nedlukninger og økonomisk kompensation.[1]
Han blev omtalt som "kongen af Nord(england)". Hans politiske stil blev kendt som »Manchesterism«, en form for erhvervsvenlig socialdemokratisme, der søger at kombinere private og offentlige investeringer for at udvikle områder som transport, boliger og infrastruktur. Borgmesterposten passede godt til Burnhams styrker: Hans evne til at samle forskellige grupper, hans blik for nye muligheder og en pragmatiske tilgang til politik.[2]
Manchester var et kraftcenter under den industrielle revolution, men byen var blevet kraftigt svækket, efterhånden som den industrien gik tilbage. Under Burnhams borgmestertid oplevede byen en markant udvikling, hvor skyskrabere skød op på tidligere industrielle områder.[2]
Han blev kendt for at gå i t-shirt frem for jakkesæt, fortalte om sin begejstring for Oasis, The Smiths og New Order og brugte fritiden på at spille fodbold eller deltage i dj-dueller med musik fra 1990'erne.[2]
Leder af Labour og premierminister
[redigér | rediger kildetekst]I takt med den faldende opbakning til Labour-regeringen i 2025 opstod der internt i partiet debat om et muligt lederskifte fra den daværende premierminister Keir Starmer. Burnham var fortsat interesseret i partiledelsen, men kunne ikke opstille uden et mandat i Underhuset.[1]
Efter Labours tilbagegang ved lokalvalgene i 2026 trak parlamentsmedlemmet for valgkredsen Makerfield sig, hvilket muliggjorde Burnhams tilbagevenden til parlamentet. Han vandt et suppleringsvalg 18. juni 2026 med øget opbakning til Labour.[1]
22. juni meddelte Keir Starmer, at han ville træde tilbage som partileder. Burnham var den eneste kandidat ved det efterfølgende formandsvalg og blev valgt uden modkandidat 17. juli. Som leder af det regeringsbærende parti blev han den 20. juli udnævnt til Storbritanniens premierminister.[1]
Burnham har erklæret, at han vil føre "en ny politik baseret på sammenhold og håb" samt skabe "en økonomi, der fungerer for alle", uanset hvor i landet man bor. Et centralt element i hans politiske program er at give regionale ledere større beføjelser, og han har foreslået at flytte dele af premierministerens kontor til et nyt "No. 10 North" i Manchester.[2]
Kritikere har imidlertid hævdet, at Burnhams politiske udspil er uklare på flere centrale områder, blandt andet hvor finansieringen af hans løfter skal komme fra. Han vil stå over for mange af de samme politiske og økonomiske udfordringer, som begrænsede Starmers regeringstid, herunder en svag økonomisk udvikling, en presset offentlig sektor og stigende leveomkostninger. Han har desuden begrænset erfaring med udenrigspolitik spørgsmål, herunder krigen i Ukraine og forholdet til USA's præsident Donald Trump.[2]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 Redvaldsen, David Aly. "Andy Burnham – Store norske leksikon". Store norske leksikon (norsk). Hentet 22. juli 2026.
- 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Lawless, Jill (17. juli 2026). "Andy Burnham, a mayor from England's north, is poised to become Britain's next prime minister". AP News. Hentet 22. juli 2026.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]
.svg)
 | Spire Denne artikel om en britisk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |
