hornslanger

Hornslanger har generelt potente gifte, som primært er hæmotoksiske og vævsnedbrydende, og bid kan være alvorlige, til tider dødelige, uden behandling.

Giftene består af komplekse blandinger af toksiner, især metalloproteaser (SVMP), serinproteaser (SVSP), fosfolipaser A₂ (PLA₂), disintegriner og forskellige peptider, som påvirker blodets koagulation, blodkar, muskler og væv.

Metalloproteaserne er blandt de vigtigste toksiner og nedbryder komponenter i blodkar og bindevæv, hvilket fører til blødninger, hævelse og vævsnekrose omkring bidstedet. Serinproteaserne påvirker blodets evne til at koagulere ved at aktivere eller hæmme forskellige koagulationsfaktorer, hvilket kan resultere i koagulopati. Fosfolipaserne A₂ bidrager til inflammation, vævsskade og i nogle tilfælde muskelnedbrydning. Disintegriner kan hæmme blodpladernes funktion og dermed påvirke blodets størkning yderligere. Sammen med andre mindre toksiner bidrager disse komponenter til både lokal vævsskade og systemiske effekter.

Giftsammensætningen varierer blandt de forskellige arter, men overordnet er hornslangernes gifte domineret af hæmotoksiske og vævsnedbrydende komponenter, der giver kraftige lokale symptomer som smerte, hævelse, blødninger og vævsskade. Systemiske effekter kan omfatte koagulationsforstyrrelser og i alvorlige tilfælde kredsløbspåvirkning.

Samlet set er giftene hos hornslangerne kendetegnet af komplekse hæmotoksiske og vævsnedbrydende toksinsystemer, der primært virker ved at beskadige væv, blodkar og påvirke blodets koagulation.

• hugorme