Forside
|
 Ugens artikel  Jevons' paradoks (eller Jevons-effekten) er et begreb, der anvendes inden for økonomien, når teknologiske fremskridt eller politiske beslutninger øger den effektivitet, hvormed en ressource forbruges (og altså mindsker den nødvendige mængde af ressourcen til et bestemt brug), men faldende forbrugsomkostninger som følge heraf øger efterspørgslen, så det samlede ressourceforbrug øges snarere end mindskes. Jevons-effekten er måske det mest kendte paradoks inden for miljøøkonomi: beslutningstagere og miljøforkæmpere antager normalt, at effektivitetsgevinster vil sænke ressourceforbruget, idet man ikke tager højde for Jevons' paradoks. I 1865 bemærkede den engelske økonom W.S. Jevons, at teknologiske forbedringer, der mindskede kulforbruget, ofte førte til øget forbrug af kul. Han hævdede, at man i modsætning til almindelig sund fornuft ikke kunne stole på, at teknologiske fremskridt ville reducere brændstofforbruget. Spørgsmålet er blevet undersøgt på ny af nutidens økonomer, der studerer ændringer i forbrug som følge af forbedret energieffektivitet. Ud over at formindske den nødvendige ressourcemængde til en given anvendelse, sænker forbedret effektivitet også de relative omkostninger ved at bruge samme ressource, hvilket øger efterspørgslen. Dette modvirker reduktionen i brugen fra forbedret effektivitet. Derudover øger forbedret effektivitet realindkomsterne og skubber til den økonomiske vækst, hvilket yderligere øger efterspørgslen efter ressourcer. Jevons' paradoks opstår, når effekten fra øget efterspørgsel dominerer, og den forbedrede effektivitet resulterer i en hurtigere ressourceudnyttelse. Stigningen i energieffektivitet og betydningen af Jevons' paradoks på energibesparelse debatteres, idet nogle afviser effekten, mens andre er bekymrede for, at det kan være selvødelæggende at stræbe efter bæredygtighed ved at øge energieffektiviteten. Nogle miljøøkonomer har foreslået, at effektivitetsgevinster bør kombineres med bevaringspolitikker, der fastholder omkostningerne på samme/højere niveau for at undgå Jevons-effekten. Bevaringspolitikker, der øger omkostningerne (såsom CO2-kvoter eller grønne afgifter) kan bruges til at kontrollere rebound-effekten. (Læs mere..) Dagens skandinaviske artikel  «We Didn't Start the Fire» er ein song av Billy Joel frå albumet Storm Front frå 1989. Teksten består av korte allusjonar til meir enn 100 kjende hendingar mellom januar 1949 (fødeåret til Joel) og 1989. I motsetnad til dei fleste av Joel sine songar, vart teksten skriven før melodien. Dette er opphavet til den noko uvanlege stilen til songen. «We Didn't Start the Fire» vart gjeven ut som den første singelen frå albumet og nådde toppen av singellista i USA. Songen vart ein enorm salssuksess, og den tredje singelen til Joel som nådde toppen av Billboard-lista. Han vart nominert til Grammyprisen for årets innspeling. Les meir …Dagens skandinaviske artikel er fra nynorsk Wikipedia
 Fremhævede artikler
 Kategorier
 Aktuelle begivenheder
Irankrigen • Grønlandskrisen • Ruslands invasion af Ukraine
 I dag Den 19. august: Nationaldag i Afghanistan (uafhængigt i 1919) 
 Vidste du at... Fra Wikipedias nyeste artikler… 
 Nyligt afdøde 
| ||||||||||||||
 Søsterprojekter Wikipedia ejes af paraplyorganisationen Wikimedia Foundation, som driver flere flersproglige og frie projekter hvor alle kan bidrage.  Wikipedia på andre sprog English | Føroyskt | Íslenska | Kalaallisut | Norsk (bokmål) | Nynorsk | Suomi | Davvisámegiella | Svenska
 Donationer Moderselskabet Wikimedia Foundation er uafhængigt af alle interesser og behøver derfor økonomisk støtte fra læsere og brugere for at holde driften i gang. Giv et bidrag til Wikimedia og vær med til at sikre udbygningen af de servere, som Wikipedia og søsterprojekterne afvikles på. |
_02.jpg)
