Forside
|
|
Ugens artikel Jevons' paradoks (eller Jevons-effekten) er et begreb, der anvendes inden for økonomien, når teknologiske fremskridt eller politiske beslutninger øger den effektivitet, hvormed en ressource forbruges (og altså mindsker den nødvendige mængde af ressourcen til et bestemt brug), men faldende forbrugsomkostninger som følge heraf øger efterspørgslen, så det samlede ressourceforbrug øges snarere end mindskes. Jevons-effekten er måske det mest kendte paradoks inden for miljøøkonomi: beslutningstagere og miljøforkæmpere antager normalt, at effektivitetsgevinster vil sænke ressourceforbruget, idet man ikke tager højde for Jevons' paradoks. I 1865 bemærkede den engelske økonom W.S. Jevons, at teknologiske forbedringer, der mindskede kulforbruget, ofte førte til øget forbrug af kul. Han hævdede, at man i modsætning til almindelig sund fornuft ikke kunne stole på, at teknologiske fremskridt ville reducere brændstofforbruget. Spørgsmålet er blevet undersøgt på ny af nutidens økonomer, der studerer ændringer i forbrug som følge af forbedret energieffektivitet. Ud over at formindske den nødvendige ressourcemængde til en given anvendelse, sænker forbedret effektivitet også de relative omkostninger ved at bruge samme ressource, hvilket øger efterspørgslen. Dette modvirker reduktionen i brugen fra forbedret effektivitet. Derudover øger forbedret effektivitet realindkomsterne og skubber til den økonomiske vækst, hvilket yderligere øger efterspørgslen efter ressourcer. Jevons' paradoks opstår, når effekten fra øget efterspørgsel dominerer, og den forbedrede effektivitet resulterer i en hurtigere ressourceudnyttelse. Stigningen i energieffektivitet og betydningen af Jevons' paradoks på energibesparelse debatteres, idet nogle afviser effekten, mens andre er bekymrede for, at det kan være selvødelæggende at stræbe efter bæredygtighed ved at øge energieffektiviteten. Nogle miljøøkonomer har foreslået, at effektivitetsgevinster bør kombineres med bevaringspolitikker, der fastholder omkostningerne på samme/højere niveau for at undgå Jevons-effekten. Bevaringspolitikker, der øger omkostningerne (såsom CO2-kvoter eller grønne afgifter) kan bruges til at kontrollere rebound-effekten. (Læs mere..)Dagens skandinaviske artikel Liste over vannkraftverk i Norge omfatter 1827 kraftverk i drift per 1. juli 2026. Samlet effekt er 34 114 MW og årsproduksjon er 138,2 TWh. Vannkraft utgjør ca 90 % av elektrisitetsproduksjonen i Norge. De ti største verkene står for rundt 25 % av produksjonen. Norges vannkraftverk er knyttet til over 1000 magasiner og har med 87 TWh omkring halvparten av all magasinkapasitet i Europa. Elektrisitetsproduksjon basert på vannkraft fikk betydning fra rundt år 1900. Det eldste vannkraftverket som fremdeles er i drift er Hafslund i Sarpsborg, fra 1899. Det største kraftverket, målt etter årsproduksjon, er Tonstad kraftverk i Sirdal, med 3800 GWh. ► Les mer her.Dagens skandinaviske artikel er fra norsk (bokmål) Wikipedia
Fremhævede artikler
Kategorier
Aktuelle begivenheder
Irankrigen • Grønlandskrisen • Ruslands invasion af Ukraine
I dag Den 17. august: Nationaldag i Gabon og Indonesien
Vidste du at... Fra Wikipedias nyeste artikler…
Nyligt afdøde
Dagens billede
| ||||||||||||||||
|
Søsterprojekter Wikipedia ejes af paraplyorganisationen Wikimedia Foundation, som driver flere flersproglige og frie projekter hvor alle kan bidrage. Wikipedia på andre sprog English | Føroyskt | Íslenska | Kalaallisut | Norsk (bokmål) | Nynorsk | Suomi | Davvisámegiella | Svenska
Donationer Moderselskabet Wikimedia Foundation er uafhængigt af alle interesser og behøver derfor økonomisk støtte fra læsere og brugere for at holde driften i gang. Giv et bidrag til Wikimedia og vær med til at sikre udbygningen af de servere, som Wikipedia og søsterprojekterne afvikles på. |




















