close
Spring til indhold

Lejre

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
BERJAYA Denne artikel handler om selve byen Lejre. Ordet Lejre bruges ofte også som en kort betegnelse for Lejre Kommune.
Lejre
Lejre Station
Lejre Station
Overblik
LandBERJAYA Danmark
RegionRegion Sjælland
KommuneLejre Kommune
SognAllerslev Sogn
Postnr.4320 Lejre
Demografi
Lejre by3.429[1] (2026)
Kommunen29.879[1] (2026)
 - Areal240,07 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Hjemmesidewww.lejre.dk
Oversigtskort
Lejre is located in Sjælland
Lejre
Lejre
class=notpageimage|
Lejres beliggenhed 55°35′59″N 11°58′17″Ø / 55.59972°N 11.97139°Ø / 55.59972; 11.97139

Lejre er en stationsby på Midtsjælland med 3.429 indbyggere (2026)[1] i Allerslev Sogn. Lejre er den næststørste by i Lejre Kommune (efter Kirke Hvalsø) og tilhører Region Sjælland. Bybetegnelsen Lejre anvendes i dag for den nyere bebyggelse ved Lejre Station. Den ældre by med navnet "Lejre" benævnes i dag som Gammel Lejre og ligger ca. 1,5 km nord for stationsbyen ad landevejen mod Gevninge.

Ved Lejre ligger også Sagnlandet Lejre, det tidligere Historisk-arkæologisk Forsøgscenter (eller Lejre Forsøgscenter), der åbnede i 1964.

Etymologi

[redigér | rediger kildetekst]

Ledre (Ledreborg, Lethreborg) og Ledra (også stavet Lethre, Ledre, Ledhre, Lædre osv.) er ældre navne for "Lejre". På latin hed stedet Lethra og på oldnordisk Hleiðr, f.

Det antages at navnet Lejre kan tilbageføres til et ord der betyder "hytte" eller "telt" (jfr. det gotiske substantiv hleiþra, f., med denne betydning) efter de midlertidige boliger, som blev brugt i forbindelse med et tingsted.

Historie

[redigér | rediger kildetekst]
BERJAYA
Udsigt over Lejre-området

Arkæologiske undersøgelser i området ved Gammel Lejre landsby dokumenterer, at der i perioden ca. 500–1000 e.v.t. lå et betydningsfuldt og magtfuldt kongesæde her. I skriftlige kilder fra middelalderen knyttes de mytiske konger af Skjoldungeslægten til området, hvor det blev anset som værende et vedvarende magtfuldt og rigt kongesæde. De talrige oldtidsminder i det omgivende kulturlandskab fra bondestenalderen og bronzealderen, dokumenterer en kontinuerlig menneskelig aktivitet i Lejreområdet gennem flere tusinde år forud for kongesædets etablering.


Kongehallerne

Nogle af de mest opsigtsvækkende fund knyttet til det gamle kongesæde er udgravninger af i alt syv kongehaller, som har ligget vest for Gammel Lejre landsby ved lokaliteterne Fredshøj og Mysselhøjgård. Hallerne var monumentale træbygninger, der fungerede som samlingssteder og symboler for samfundets elite. De to ældste haller blev udgravet ved Fredshøj og dateres til 500- og 600-tallet, mens fem yngre haller blev fundet få hundrede meter mod syd ved Mysselhøjgård og kan dateres fra midten af 600-tallet til omkring år 1000.[2]

I den nordlige del af halområdet ved Mysselhøjgård blev tre haller opført oven på en menneskeskabt jordplatform og afløste hinanden over en periode på ca. 120–150 år. Blandt disse er Lejrehallen, der med sine 61 meter i længden og 12 meter i bredden er den største kendte kongehal i Danmark.[3] Ud over hallerne er der påvist spor efter grubehuse og lagerbygninger samt fund af genstande, der indikerer specialiseret og fornem smedekunst omkring hallerne. Et eksempel på fornem smedekunst er fundet af Odin fra Lejre, en lille sølvfigur fra 900-tallet, der formodentlig forestiller guden Odin.[4] Det kan dog ikke med sikkerhed siges, at figuren er produceret lokalt. Ved hallerne er der desuden registreret et gravmonument fra yngre stenalder, Kirkehøj, der havde et tilknyttet kulthus, som blev brugt til rituel praksis samt er der fundet spor af en omfattende palisade, der har afgrænset halområdet. De samlede arkæologiske fund peger i retning af, at denne nordlige del af komplekset, der især var aktiv i 7.–9. århundrede, repræsenterer den mest velstående og magtfulde fase i kongesædets historie.[5]

Cirka 100 meter syd for det nordlige halområde ved Mysselhøjgård lå den yngste del af komplekset. Her afløste to haller hinanden, hvoraf den seneste stod frem til omkring år 1000. Fundmaterialet fra dette område adskiller sig fra det nordlige og indikerer en ændret karakter og mulig tilbagegang. Selvom Lejre fortsat kan betegnes som et kongesæde i denne periode, tyder de arkæologiske spor på en nedgangsfase, som muligvis skal ses i sammenhæng med fremvæksten af Jellingedynastiet i Jylland.[6]


Begravelsespladsen

Øst for Gl. Lejre landsby og kongehalsområdet, mellem den gamle Lejre Ådal og Kornerup Å, ligger det begravelsesområde, der var knyttet til kongesædet. På stedet findes i dag resterne af to skibssætninger, hvoraf 33 sten fortsat står bevaret. Den ene skibssætning er blandt Danmarks største og har oprindelig haft en længde på ca. 70–80 meter og en bredde på 15–18 meter. I alt har der været mindst fire skibssætninger på pladsen, men stenene fra to af dem er siden fjernet og kendes i dag kun fra historiske afbildninger, herunder Ole Worms prospekt af Lejre fra 1643 og tegninger udført af Ludwig Albrecht Gebhardi i 1758.[7]

Ved siden af skibssætningerne ligger gravhøjen Grydehøj, der dateres til 600-tallet. Undersøgelser af højen har påvist et 22 meter langt askelag nederst i mulen, som er resterne efter et langt ligbål. Efter ligbrændingen blev der på bålet anlagt et dødehus til opbevaring af den brændtes knogler og aske, hvorefter gravhøjen blev opført omkring konstruktionen.[8] Ud af det sparsomme fundmateriale fandt man guldtråd, som formentligt kom fra et klæde, en begravelsesgave der blev lagt i højen efter afbrændingen. Den fine gave samt dateringen af højen til midten af 600-tallet peger på, at den afdøde har været en person af høj status, muligvis en konge med tilknytning til det nordlige halkompleks ved Mysselhøjgård, hvor Lejres magt kulminerede. Skibssætningerne tolkes som led i samme monumentale begravelsesmiljø og dateres tilsvarende til 600-tallet.[9]

Endvidere er der påvist 49 jordfæstegrave og seks brandgrave fra 900-tallet, som knyttes til den yngste fase af halområdet i den sydlige del af Mysselhøjgård. Blandt disse fund er en dobbeltgrav med to mænd placeret oven på hinanden. Den øverste var halshugget, mens den nederste var begravet med gravgaver. Det er blevet tolket som værende en grav for en træl og dennes ejer. Selvom gravskikken ikke er monumental ligesom den ældre del af begravelsespladsen, så fremhæver de dokumenterede gravfund, at de begravede var en del af en befolkning, der var bedre stillet end den gennemsnitlige i vikingetiden.[10]


Skattefund

Et betydeligt antal smykke- og skattefund er gjort ved og i nærområdet omkring stormandsresidensen i Gl. Lejre. Fundene vidner om eksistensen af et omfattende handelsnetværk med direkte forbindelse til Lejre, hvor betydelige rigdomme har cirkuleret gennem området, samtidig med at der lokalt har været et specialiseret miljø for fornem smykkekunst og metalhåndværk.

Det første større skattefund blev gjort ved en tilfældighed i 1850 få hundrede meter vest for Gl. Lejre landsby. Fundet omfattede fire sølvkar, et vægtlod, en sølvdisk samt muligvis en unik hvæssesten og 44 perler, hvis præcise fundsted dog er usikkert. Skatten, der har fået navnet Lejreskatten, var nedlagt i et lerkar i slutningen af 900-tallet og er i dag udstillet på Nationalmuseet. [11]

I 2011 blev der vest for halområdet, nær fundstedet for Lejreskatten, påvist en guldskat bestående af 22 guldstykker samt en guldmønt, der imiterer en østromersk mønt, der blev slået under kejser Justinian I. Guldskatten har en samlet vægt på 70 gram.[12] (Lejre bag myten, s. 207–208). Året efter blev der, ca. otte kilometer syd for Lejre ved landsbyen Mannerup, fundet et lerkar med mere end 3.000 genstande, hovedsageligt bestående af klippede sølvstykker også kendt som brudsølv. Fundet udgør den største kendte sølvdeponering i Danmark fra ældre germansk jernalder.[13]

I 2024 fremkom endnu et markant fund, da detektorførere syd for halområdet fandt den ene halvdel af en øjenbrynsbue fra en pragthjelm. Fragmentet, der er udført i forgyldt bronze og har været rigt dekoreret med ædelstene, dateres til perioden fra sidste halvdel af 600-tallet til midten af 700-tallet. Hjelmfundet kan sammenlignes med de rige hjelmfund fra Valsgärde i Sverige og Sutton Hoo i England.[14] Hjelm- og skattefund, på nær Lejreskatten, er i dag udstillet på Lejre Museum.


De skriftlige kilder

I modsætning til de fleste øvrige store bopladser og stormandsresidenser fra yngre jernalder og vikingetid, med undtagelse af Jelling, er der knyttet en rig og omfattende skriftlig tradition til Lejre. Denne tradition omfatter kilder fra England, Danmark og Island. I de oldengelske digte Widsith og Beowulf-kvadet, der omkring år 1000 blev nedskrevet på baggrund af ældre mundtlige overleveringer, omtales flere danske sagnkonger. Disse skikkelser omplantes senere i danske historieværker fra 1100- og 1200-tallet, hvor de stedfæstes til Lejre.

Den ældste af disse kilder er Lejrekrøniken, som blev forfattet i Roskilde omkring 1160. Her fremstilles Kong Dan som den første konge, der samler Danmark og grundlægger Lejre.[15] Krøniken opregner herefter en række konger, der også knyttes til Lejre i andre kilder, herunder Harald Hildetand, den sidste konge i Skjoldungedynastiet, samt Roar, der i Lejrekrøniken tillægges grundlæggelsen af Roskilde.[16]

Omkring 1185 forfattede historieskriveren Svend Aggesen værket Brevis Historia Regum Dacie, en kort fremstilling af Danmarks historie. Her udpeges Skjold som den første danske konge, og det anføres, at hans efterkommere skal tiltales Skjoldunger, hvoraf skjoldungetraditionen udspringer.[17] I værket forbindes Lejre med Skjoldungen Rolf Krake. Også historikeren Saxo Grammaticus omtaler Lejre flere gange i sin danmarkshistorie Gesta Danorum, blandt andet i forbindelse med kongerne Rolf Krake, Ingald og Harald Hildetand.[18]

Fra omkring år 1200 videreføres Lejretraditionen i islandsk litteratur. Blandt de centrale værker er den fragmenterede Skjoldungesaga (ca. 1200), Ynglingesaga af Snorri Sturluson (ca. 1220) samt Rolf Krakes saga (ca. 1400).[19][20][21] Hertil kommer en række andre islandske middelalderværker, hvor en eller flere af Skjoldungerne optræder i forskellige sammenhænge.

Selvom de legendariske konger af Skjoldungedynastiet hører til den mytiske verden snarere end den dokumenterede historie, fik deres fortællinger stor betydning for den danske nationalromantik i 1800-tallet, hvor flere af tidens store tænkere ophøjede Lejre til at være Danmarks vugge.

Poesi

[redigér | rediger kildetekst]

Vi finder også Lejre i den engelske poesi: hos digteren William Herbert (1778-1847), der i Horæ Scandicæ skrev om Lejre og flere konger. I 17. linje støder vi på Leyra og Frodé:

Sons of the rock, in strife and tempest brave,

Thine offspring roam´d, like seamews, o´er the wave;

Yet faithful Love, by the pure glowing light

Of thy bleak snows, with northern streamers bright,

And high-born Honour and chaste Truth abode.

Strong was thy race, and dauntless in the fight,

But none unrival´d as young Hedin strode,

Bold in the battle´s surge, and first in glory´s road.

Gay laugh´d the sun on Danish Issefiord,

And fast in Leyra´s port the fleet was moor´d;

And lists for combat on the beach appear´d;

Twelve kingly thrones in awful order rear´d;

On each a prince, in gorgeous garb array´d,

Summon´d by him Great Frodé's word twice fifty kings obey´d,

Upheld his stately power, and flourish´d in its shade.[kilde mangler]

Se også

[redigér | rediger kildetekst]
BERJAYA
 Wikimedia Commons har medier relateret til:

Kilder

[redigér | rediger kildetekst]
  1. 1 2 3 Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ↑ Christensen, Tom; Ljungkvist, John; Price, Neil S. (2024). Viking dynasties: the royal families of Lejre and Uppsala between archaeology and text. Jutland archaeological society publications. Aarhus: Aarhus University Press. s. 45-53. ISBN 978-87-93423-10-7.
  3. ↑ Christensen, Tom; Ljungkvist, John; Price, Neil S. (2024). Viking dynasties: the royal families of Lejre and Uppsala between archaeology and text. Jutland archaeological society publications. Aarhus: Aarhus University Press. s. 49. ISBN 978-87-93423-10-7.
  4. ↑ Christensen, Tom; Ljungkvist, John; Price, Neil S. (2024). Viking dynasties: the royal families of Lejre and Uppsala between archaeology and text. Jutland archaeological society publications. Aarhus: Aarhus University Press. s. 482-483, 495. ISBN 978-87-93423-10-7.
  5. ↑ Christensen, Tom; Ljungkvist, John; Price, Neil S. (2024). Viking dynasties: the royal families of Lejre and Uppsala between archaeology and text. Jutland archaeological society publications. Aarhus: Aarhus University Press. s. 84, 99-100. ISBN 978-87-93423-10-7.
  6. ↑ Christensen, Tom; Ljungkvist, John; Price, Neil S. (2024). Viking dynasties: the royal families of Lejre and Uppsala between archaeology and text. Jutland archaeological society publications. Aarhus: Aarhus University Press. s. 101-104. ISBN 978-87-93423-10-7.
  7. ↑ Christensen, Tom; Ljungkvist, John; Price, Neil S. (2024). Viking dynasties: the royal families of Lejre and Uppsala between archaeology and text. Jutland archaeological society publications. Aarhus: Aarhus University Press. s. 107-108. ISBN 978-87-93423-10-7.
  8. ↑ Christensen, Tom; Ljungkvist, John; Price, Neil S. (2024). Viking dynasties: the royal families of Lejre and Uppsala between archaeology and text. Jutland archaeological society publications. Aarhus: Aarhus University Press. s. 119-122. ISBN 978-87-93423-10-7.
  9. ↑ Christensen, Tom; Ljungkvist, John; Price, Neil S. (2024). Viking dynasties: the royal families of Lejre and Uppsala between archaeology and text. Jutland archaeological society publications. Aarhus: Aarhus University Press. s. 24. ISBN 978-87-93423-10-7.
  10. ↑ Christensen, Tom; Ljungkvist, John; Price, Neil S. (2024). Viking dynasties: the royal families of Lejre and Uppsala between archaeology and text. Jutland archaeological society publications. Aarhus: Aarhus University Press. s. 108-110. ISBN 978-87-93423-10-7.
  11. ↑ Christensen, Tom (2015). Lejre bag myten: de arkæologiske udgravninger. Jysk Arkæologisk Selskab skrifter. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. s. 215-217. ISBN 978-87-88415-96-4.
  12. ↑ Christensen, Tom (2015). Lejre bag myten: de arkæologiske udgravninger. Jysk Arkæologisk Selskab skrifter. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. s. 207-208. ISBN 978-87-88415-96-4.
  13. ↑ Christensen, Tom; Ljungkvist, John; Price, Neil S. (2024). Viking dynasties: the royal families of Lejre and Uppsala between archaeology and text. Jutland archaeological society publications. Aarhus: Aarhus University Press. s. 43. ISBN 978-87-93423-10-7.
  14. ↑ Christensen, Tom; Ljungkvist, John; Price, Neil S. (2024). Viking dynasties: the royal families of Lejre and Uppsala between archaeology and text. Jutland archaeological society publications. Aarhus: Aarhus University Press. s. 539. ISBN 978-87-93423-10-7.
  15. ↑ Scheel, Roland (2013-03-06). "Romerriget, Vesteuropa og Skandinavien. Kulturkontakter og den danske historiebevidsthed i 1100-tallet". Historisk Tidsskrift: s. 9. doi:10.7146/ht.v112i1.56549. ISSN 2597-0666.
  16. ↑ Olrik, J. 1900: Krøniker fra Valdemarstiden. Selskabet for historiske kildeskrifters oversættelse København. s. 13-14.
  17. ↑ Aggesen, S. 1992: The Works of Sven Aggesen: Twelfth-century Danish Historian. Oversat af Christiansen, E. London. s. 26, 49.
  18. ↑ Saxo Grammaticus (2015-03-26). Oxford Medieval Texts: Saxo Grammaticus: Gesta Danorum: The History of the Danes, Vol. 1. Oxford University Press. s. 121, 445, 515. ISBN 978-0-19-820523-4.
  19. ↑ Friis-Jensen, K. & Lund, C. 1984: Skjoldungernes Saga. København. s. 20.
  20. ↑ Sturluson, S. (2016). Heimskringla Volume 1: The beginnings to Óláfr Tryggvason (2. udg.). Oversat af Finlay, A. & Faulkes, A. London: Viking Society for Northern Research: University College London. s. IX.
  21. ↑ Byock, J., L. (1998). The Saga of King Hrolf Kraki. London: Penguin Books. s. VIII
Lejre MuseumSpire
Denne artikel om geografi i Lejre Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Geografi
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Lejre&oldid=12245042"