close
Spring til indhold

Heksetårn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
BERJAYA
Heksetårnet i Jülich
BERJAYA
Heksetårnet i Rheinbach

Heksetårn (fra tysk: Hexenturm) er et almindeligt navn eller betegnelse – både på engelsk, tysk og andre europæiske sprog – for et tårn, der var en del af en middelalderlig bymur eller borg, og som ofte blev anvendt som fængsel eller fangehul. Tårnene har ikke en bestemt udformning eller særlige forsvarsvarsmæssige detaljer.

Navnet stammer fra perioden med heksejagt. Mange af disse tårne blev brugt til at fængsle personer, der var mistænkt for eller dømt for hekseri.[1]

Andre heksetårne fik først deres navn senere – for eksempel i 1800-tallet – hvor de blev brugt som fængsler eller almindelige vagttårne i bymure.

Heksetårne, der er navngivet Hexenturm, findes i mange tyske byer såsom Aschersleben, Coburg, Frankenberg (Eder), Fulda, Gelnhausen, Geseke, Heidelberg, Herborn (Hessen), Hofheim am Taunus, Idstein, Jülich, Kaufbeuren, Lahnstein, Landsberg am Lech, Marburg, Markdorf, Memmingen, Olpe, Rheinbach, Rüthen, Treysa, Windecken. Mange af disse er i dag restaureret og anvendes som museer.

Ifølge legenden blev hekse brændt på bålet ved heksetårnet ved Borgen Wildenstein. Retsprotokoller fra Øvre Donau-dalen kan findes i lokale arkiver.

I Babenhausen (Hessen) brygges en særlig øl ved navn Hexe ("Heks"), som på etiketten viser byens heksetårn.

I Salzburg fandtes et heksetårn fra 1400-tallet i bymuren, som blev brugt som fængsel og senere som lager. Det blev ødelagt af en bombe i 1944, og ruinerne revet ned. I dag minder kun en vægmaleri på facaden af Wolf-Dietrich Straße og Paris Lodron Straße om bygningen.

Bevarede heksetårne

[redigér | rediger kildetekst]

Forsvundne heksetårne

[redigér | rediger kildetekst]


  1. Oskar Wächter: Vehmgerichte und Hexenprozesse in Deutschland, S. 173, Kapitel: Der Hexenturm. 10. Reprintaufl. d. Originalausg. von 1882 Auflage. Reprint-Verlag-Leipzig, Holzminden 2004, ISBN 978-3-8262-2300-6.
  2. Falkenturm und Hexenturm[permanent dødt link] hos outdooractive.com. Hentet 26. august 2023.
  3. Dorn, Herbert: "Spurensuche in Salzburg" i Verschwundene Bauwerke und vergessene Kunstschätze aus acht Jahrhunderten. SMCA, Salzburg 1997.
  4. Friedrich Pirckmayer: "Der Hechsenthurm in Salzburg: Ein kleiner Beitrag zur Ortsgeschichte" i Mitteilungen der Gesellschaft für Salzburger Landeskunde, bind 45, 1905, s. 112.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]