Birte Weiss
| Birte Weiss | |
|---|---|
| Indenrigsminister | |
| Embedsperiode 25. jan. 1993 – 20. oktober 1997 | |
| Foregående | Thor Pedersen |
| Efterfulgt af | Thorkild Simonsen |
| Kirkeminister | |
| Embedsperiode 27. september 1994 – 30. december 1996 | |
| Foregående | A.O. Andersen |
| Efterfulgt af | Ole Vig Jensen |
| Sundhedsminister | |
| Embedsperiode 30. december 1996 – 23. marts 1998 | |
| Foregående | Yvonne Herløv Andersen |
| Efterfulgt af | Carsten Koch |
| IT- og forskningsminister | |
| Embedsperiode 10. juli 1999 – 27. november 2001 | |
| Folketingets 1. næstformand | |
| Embedsperiode 26. marts 1998 – 10. juli 1999 | |
| Personlige detaljer | |
| Født | 1. maj 1941 Frederiksberg |
| Død | 14. marts 2026 (84 år) |
| Nationalitet | |
| Politisk parti | Socialdemokratiet |
| Ægtefælle | Ove Weiss (fra 1965) |
| Beskæftigelse | Journalist |
| Links | |
| Biografi på folketinget.dk | |
| Informationen kan være hentet fra Wikidata. | |
Birte Weiss (født 1. maj 1941 på Frederiksberg, død 14. marts 2026[1]) var en dansk socialdemokratisk politiker og journalist ved Weekendavisen. Hun slog efter journalistuddannelse ved den socialdemokratiske presse i 1960'erne sit navn fast som politisk journalist på Information og Ekstra Bladet, hvor hun blev kendt for sin kontante journalistiske stil med skarpe direkte spørgsmål. Hun var også tilknyttet Danmarks Radios kultur- og samfundsafdeling.
Baggrund og karriere
[redigér | rediger kildetekst]Birte Weiss' far var civilingeniør Knud Eigil Rasmussen (1904-1991) og mor Bodil Halkier (1911-1982). Hun blev mor til Lars Weiss.[2]
Ved valget i 1971 blev hun valgt til Folketinget for Socialdemokraterne fra Nykøbing Sjælland-kredsen sammen med en lang række af de profiler, der i de følgende år kom til at præge Socialdemokraterne, bl.a. Svend Auken, Ritt Bjerregaard og Karl Hjortnæs. Hun røg ud af Folketinget ved Jordskredsvalget i 1973, men var tilbage allerede i 1975.[2]
I 1981 blev hun formand for det politisk stormombruste organ Radiorådet, der styrede DR, og sad der frem til rådets nedlæggelse i 1986.[2]
Weiss forlod Folketinget op til valget i 1984 for at hellige sig arbejdet som Rådets formand og blev samme år valgt til posten som næsteformand for Socialdemokratiet. Da det stod klart, at Radiorådets dage var talte, søgte hun tilbage til Folketinget og overtog Amagerbrokredsen fra Knud Heinesen. Weiss blev ved Folketingsvalget i 1987 atter valgt ind.
Da Poul Nyrup Rasmussen dannede regering i 1993 blev Birte Weiss indenrigsminister, en post hun bestred indtil slutningen af 1997. I samme periode var hun desuden først kirkeminister og senere sundhedsminister. Efter valget i 1998 havde Nyrup Rasmussen udset sig Weiss som formand for Folketinget. Den færøske socialdemokrat Joannes Eidesgaard nægtede imidlertid at støtte Weiss' kandidatur pga. uoverensstemmelser med Nyrup-regeringen, og der var derved stemmelighed mellem Weiss og Venstremanden Ivar Hansen. Weiss tabte efterfølgende lodtrækningen om formandsposten til Ivar Hansen og måtte nøjes med posten som 1. næstformand.
I 1999 vendte hun tilbage til regeringen som forskningsminister – en post hun bestred frem til valget i 2001, hvor hun trak sig ud af politik for at vende tilbage til sit gamle fag som journalist ved Weekendavisen.[3]
I 2000 udgav hun sammen med Karsten Fledelius bogen Vanviddets vidner om krigen i Bosnien og de bosniske flygtninge. Den fik i 2002 Drassow Prisen (Dansk Forfatterforenings fredspris). I 2008 fulgte bogen Krigens arvinger om forsoning efter etniske krige. Hun redigerede også debatbøger og bidrog til en række antologier.
Birte Weiss modtog desuden for sin skribentvirksomhed Kvindeprisen 2002 og Hvass Prisen 2013.[kilde mangler]
Birte Weiss er æresborger i den bosniske by Ključ (de).[kilde mangler]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ "Tidligere minister Birte Weiss er død". Politiken.
- 1 2 3 Ann-Dorte Christensen. "Birte Weiss". Dansk Kvindebiografisk Leksikon (lex.dk online udgave). Hentet 2026-03-15.
- ↑ Birte Weiss forlader politik, 1. oktober 2001, b.dk, set 5. oktober 2015
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Biografi fra Folketingets hjemmeside
- Født i 1941
- Døde i 2026
- Journalister fra Danmark
- Danske ministre fra Socialdemokraterne
- Indenrigsministre fra Danmark
- Kirkeministre fra Danmark
- Sundhedsministre fra Danmark
- Forskningsministre fra Danmark
- Folketingsmedlemmer i 1970'erne
- Folketingsmedlemmer i 1980'erne
- Folketingsmedlemmer i 1990'erne
- Journalister ved Dagbladet Information
- Medlemmer af DRs bestyrelse (tidligere Radiorådet)
- Personer i Kraks Blå Bog (afdøde)
- Personer fra Frederiksberg
- Journalister ved Weekendavisen
