close

Faktaboks

Officielt navn
JENSEN DENMARK A/S
CVR-nummer
35497714
Adm. direktør
Morten Rask
Bestyrelsesformand
Jesper Munch Jensen
Ejer
JENSEN Holding AG
BERJAYA
Hos JENSEN Denmark svejses rør på en mulde. Mulden er underdelen af en strygerulle til industrielt brug og består af to sammensvejsede metalplader. Gennem påsvejsede rør transporteres varme til det materiale, der skal glattes. Svejsemetoden, der her benyttes, er TIG-svejsning, som sikrer et stærkt og ensartet resultat.
.

JENSEN Denmark er en dansk virksomhed, der udvikler, producerer og sælger maskiner og udstyr til industrivaskerier. Den er en del af JENSEN Gruppen, som er en af verdens største producenter af vaskerisystemer. Virksomheden blev grundlagt af Ejnar Jensen i 1937. Frem til 2026, hvor 175 medarbejdere blev opsagt, var JENSEN Denmark Bornholms største arbejdsgiver

JENSEN Denmark A/S i Rønne laver dele til de anlæg, der bruges på industrivaskerier verden over til strygning og foldning af bl.a. sengetøj og duge. Størstedelen af produktionen går til eksport.

Virksomhedens historie

Virksomheden blev etableret af Ejnar Jensen i 1937 med fokus på at reparere maskiner inden for mejerisektoren. Under sønnen Jørn Munch Jensen voksede Jensen Denmark og blev en stor international virksomhed. Familien er stadig største aktionær i virksomheden, der har egne produktions- og salgsselskaber i 24 lande og derudover har et verdensomspændende forhandlernet.

Virksomhedens størrelse

Ved indgangen til 2026 beskæftigede JENSEN Denmark omkring 750 medarbejdere på Bornholm og var dermed øens største private arbejdsgiver.

I starten af 2026 oplevede virksomheden en nedgang i den globale efterspørgsel blandt andet på grund af Iran-konflikten. det medførte en fyringsrunde på Bornholm, hvor selskabet opsagde 175 medarbejdere.

Læs mere i Lex

Regnskab

2025 2024 2023
Nettoomsætning 1.104 mio. kr. 910 mio. kr. 901 mio. kr.
Egenkapital 373 mio. kr. 350 mio. kr. 247 mio. kr.
Årsresultat 70 mio. kr. 104 mio. kr. 88 mio. kr.
Ansatte (ikke oplyst) (ikke oplyst) (ikke oplyst)

Kilde: CVR og KM24

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig