Patent

Et patent er en eneret til erhvervsmæssig udnyttelse af en opfindelse. Patentsystemet er baseret på noget-for-noget: Ejeren af patentet, også kaldet patenthaveren, får en tidsbegrænset eneret til opfindelsen, som den er beskrevet i patentkravene, mod at opfindelsen beskrives i tilstrækkelige detaljer til at andre kan udøve den. Dermed bliver opfindelsen offentliggjort, således at den bliver tilgængelig for alle, hvilket kommer samfundet til gode. Et udstedt patent er således ikke kun dokumentation for en eneret for patenthaveren, men også en omfattende beskrivelse af et teknisk problem og mindst én løsning på problemet; Dette giver andre personer mulighed for at lære om problemet og den beskrevne løsning eller de beskrevne løsninger, som de derefter kan arbejde videre på.

Patent opnås ved en formaliseret registreringsprocedure, der kan være langvarig. Der er tre hovedbetingelser for, at en opfindelse kan patenteres. Opfindelsen skal være ny i forhold til alt, hvad der er alment kendt på ansøgningsdagen, inkl. opfindelsen selv, have opfindelseshøjde og skal kunne udnyttes industrielt. Ved opfindelseshøjde forstås, at opfindelsen skal adskille sig væsentligt fra, hvad der er kendt teknik på ansøgningsdagen (state of the art).

Opnås der en patentbeskyttelse, kan patenthaverne forbyde andre at udnytte opfindelsen i indtil 20 år fra den dato hvor patentansøgningen blev indleveret. Selvom der er opnået et udstedt patent, kan dets gyldighed fortsat prøves i retten og ved en såkaldt administrativ omprøvning.

En patenteret opfindelse kan være blokeret af andre patenter, således at patenthaveren er forhindret i at udnytte sin egen idé uden samtykke fra andre patenthavere. Man taler da om dominans.

I langt de fleste lande, og i alle lande, der er medlem af WTO (World Trade Organisation) er der krav om at man skal udøve sit patent, dvs. producere, anvende den patenterede fremgangsmåde eller have givet en licens til det patenterede. Alligevel ses eksempler på patenttrolde ^(de), som ikke laver produkter. De lever af at patentere opfindelser og herefter forfølge virksomheder, der måtte lave noget som blot marginalt kunne være omfattet af patentbeskyttelsen. Dette er dog i hovedsagen en US-amerikansk foreteelse, idet der dér er stater, hvor det ikke koster retsgebyr at anlægge en retssag, og hvor hver part i sagen endvidere bærer sine egne retsomkostninger.

Internationalt patent

Et patent er en territorial rettighed, der kun gælder for én enkelt jurisdiktion og et dansk patent er således kun gældende i Danmark. Et udstedt dansk patent er dog gældende i hele Rigsfællesskabet og dermed også gældende i Grønland (fra og med 1. juli 2010) og på Færøerne (fra og med 21. april 2015).

Der findes en række internationale konventioner, der samordner forskellige landes patentlovgivning og dermed gør opnåelse af patent i flere lande lettere. Der findes ikke et egentligt verdenspatent og et patent skal gøres gældende i hvert enkelt land, hvor der ønskes beskyttelse.

Patentsamarbejdskontrakten, i daglig tale omtalt ved brug af Akronymet PCT baseret på den Engelske betegnelse "Patent Cooperation Treaty", er den mest omfattende patentkonvention. Den 19. maj 2026 tilsluttede Bahamas sig PCT, således at traktaten fra denne dato var gældende i 158 lande.

Gennem PCT kan indleveres en international ansøgning, i daglig tale også kaldet en PCT- eller WO-ansøgning, som efter enten 30, 31 eller 32 mdr. (afhængigt af Jurisdiktionen), skal videreføres som en national eller regional ansøgning i de lande eller regioner, hvor der ønskes patentbeskyttelse. Indleveringen af en international ansøgning koster også penge, men har den betydende fordel at valg af lande, og dermed udgifter til de nationale og regionale indleveringer, kan udskydes. Dette giver patentansøger mere tid til at finde ud af i hvilke lande det giver bedst mening at beskytte opfindelsen. Desuden er der ved udskydelsen af de nationale/regionale indleveringer mulighed for at opfindelsen i mellemtiden har kastet penge af sig eller på anden vis har vist sit værd, således at der er bedre råd til de omfattende udgifter til opnåelse af patent i flere lande. En PCT-ansøgning kunne fra 1. juli 2010 videreføres i Grønland, mens Færøerne endnu ikke har denne mulighed.

Nogle lande tillader dog regionale ansøgninger, såsom medlemsstaterne i Den Europæiske Patentkonvention ^(en) (EPC), herunder Danmark. En fælles Europæisk ansøgning (EPC- eller EP-ansøgning) kan indleveres ved den fælleseuropæiske patentmyndighed (EPO). Ansøgningen behandles centralt i EPO, og når der udstedes patent, skal dette valideres (bringes til gyldighed) i de enkelte medlemslande, som er interessante for patenthaver.

Indenfor rammerne af det eksisterende EP-patent arbejdes på et fælleseuropæisk patent, hvor man i EP patentet ikke længere behøver at vælge hvert land separat. Europaparlamentet har vedtaget dette 11. december 2012, men nationale ratifikationer udestår.

Andre regionale ansøgninger omfatter lande i Eurasien (EA), Afrika: (ARIPO, OAPI), Arabiske lande: GCC.

Alternativer til patent

I Danmark (inkl. Grønland) og visse andre lande kan opfindelser beskyttes som brugsmodel i stedet for patent. Brugsmodelbeskyttelsen minder om patentbeskyttelsen, men er nemmere at opnå og varer kortere.

Nogle virksomheder vælger at offentliggøre opfindelser, som de er kommet frem til under deres forskning, men som ikke har afgørende betydning. Når opfindelsen er offentliggjort, er den ikke længere ny, og så kan ingen (hverken virksomheden selv eller andre) tage patent på den. Dette kaldes patentprofylakse.

Endelig kan man forsøge at hemmeligholde opfindelsen. Herved er opfindelsen beskyttet, så længe hemmeligholdelsen er effektiv – altså uden den tidsbegrænsning, der ligger i et patent. Da hemmeligholdelse imidlertid indebærer at opfindelsen ikke er kendt, og dermed ikke indgår i state of the art, er der derfor en potentiel risiko for at andre kan opnå en eneret på noget der i praksis allerede er opfundet.

Kritik af patenter

Patenter kritiseres for ikke at blive brugt som et incitament for opfindelser og innovation, men dels til at begrænse den frie konkurrence, da ejere af et patent, kan skabe et monopol, og fastsætte kunstig høje priser i 20 år, og dels til at hindre innovation, eksempelvis i tilfælde hvor virksomheder ejer en portefølje af patenter, som de bruger til at sagsøge andre for overtrædelse af disse patenter, og hvor virksomheden samtidigt gør lidt eller intet for selv at udvikle teknologien. Et holdingselskab, der benytter sig af denne strategi, kaldtes nedsættende for en "patenttrold". Patenter bliver også kritiseret for at give en "negativ rettighed" til patentindehavere, hvilket giver dem ret til at udelukke konkurrenter fra at anvende eller udnytte en opfindelse, selv om konkurrenten efterfølgende udvikler den samme opfindelse uafhængigt.

Med hensyn til farmaceutiske patenter, forhindrer bevarelsen af eksklusivrettighederne generiske alternativer i at komme ind på markedet, og dermed opretholdes en kunstig høj pris på medicinske behandlingsmetoder. Dette kan have stor indflydelse i den tredje verden, da dem der har størst behov for livsvigtige lægemidler, er ude af stand til at betale disse høje priser for livsvigtig medicin. En anden kritik af farmaceutisk patentering, vedrører baggrunden for eksklusivrettighederne og de efterfølgende høje priser på medicin, som det kræves for at finansiere de nødvendige investeringer til yderligere forskning og udvikling. Kritikere har undersøgt farmaceutiske virksomheders budgetter, for at kaste lys på denne prisbegrundelse, og afslørede at markedsføringsudgifterne til nye lægemidler, ofte var dobbelt så store, som de beløb der blev afsat til nødvendig forskning og udvikling.

Der har også været heftig debat om patenter, der involverer computerprogrammer, idet der i den Europæiske Patentkonvention findes en undtagelse fra det generelle princip om, at industrielt anvendelige fremgangsmåder er patenterbare, nemlig at opfindelser, der angår software som sådan, er udelukket fra patentering. Senest har det Udvidede Appelkammer stadfæstet den Europæiske Patentmyndigheds hidtidige praksis i afgørelsen G3/08.

Se også

• Softwarepatent

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Patent
• Patent- og Varemærkestyrelsen
• Det Europæiske Patentkontor (EPO)
• Bekendtgørelse af patentloven
• Bekendtgørelse af lov om hemmelige patenter
• Bekendtgørelse af Lov om arbejdstageres opfindelser