Copyleft

Copyleft-symbol

Diagram over fri software og ikke-fri software, som defineret af Free Software Foundation. Venstre: fri software (og copylefted software rektangel), højre: proprietær software, omkranset: Freeware. (Fejl i illustration; fri software skal rettes til fri og open source software)

Copyleft (🄯) er en betegnelse for en række fri og open source software-licenser for brug af ophavsretsbeskyttede værker som er karakteriseret ved et krav om at værker, som er afledt af et andet værk med en sådan licens, udgives under samme licens hvis de frigives. Hvor ophavsretregler normalt bruges til at forhindre eller begrænse muligheden for lovligt at lave og distribuere kopier af et værk, er det omvendt copyleft-licensens formål at sikre at alle personer, som modtager et copyleftet værk har ret til frit at bruge, ændre og videredistribuere det.

De bedst kendte copylefted-softwarelicenser er Creative Commons' "ShareAlike" (CC-BY-SA), GNU General Public License (GPL) og GNU Lesser General Public License (LGPL) sidste to fra Free Software Foundation.

Rettigheder

Copyleft betyder altså ikke nødvendigvis at softwaren er gratis eller "fri for pris", selvom copylefted-software ofte er billig eller gratis. Det betyder tværtimod, at der med den copylefted-software følger nogle rettigheder med. Selvom du får en gratis hof af en venlig sjæl, betyder det ikke at du nu kan gå i gang med selv at producere hof og sælge dem selv. Hvorimod du sagtens og fuldt lovligt kan gå i gang med at sælge hjemmebrændte CD'er med Emacs for penge hvis du får den foræret, eller downloader den. Der følger altså visse friheder med softwaren når den er copylefted, hvad enten du gav penge for den eller ej. Du har også altid ret til at forlange at få kildekoden udleveret, for derefter at lave ændringer i den, og så sælge eller på anden måde distribuere den ændrede software videre.

Rettigheder - friheder

For at en licens kan kaldes for copylefted-software, skal den opfylde følgende kriterier (bemærk de sociale aspekter):

• Friheden til at benytte programmet til ethvert formål (frihed 0).
• Friheden til at lære, hvordan programmet virker og forandre det efter egne behov (frihed 1). Adgang til kildekoden (open source) er en betingelse for at dette. Kildekoden skal være tilgængelig og må bruges frit.
• Friheden til at redistribuere kopier, så du kan hjælpe din næste (frihed 2).
• Friheden til at forbedre softwaren og udgive forbedringerne til offentligheden, så hele samfundet kan få gavn af det (frihed 3). Adgang til kildekoden er ligeledes en betingelse for dette.
• Ved copyleft bevarer ophavsmændene deres ophavsret, men giver tillige visse rettigheder til brug, ændring og distribution videre til enhver ihændehaver af værket, mod at disses afledte værker skal underkastes samme betingelser, hvis de videregives. Under en copylefted-softwarelicens er en vigtig pointe, at du også bliver pålagt at lade disse rettigheder følge med softwaren, så du kan altså ikke pludselig prøve at forhindre softwaren i at være copylefted; for så mister du nemlig i samme øjeblik dine egne rettigheder.

Uddybende

Kort fortalt går det ud på, at et værk (for eksempel et computerprogram) frit kan kopieres, ændres og distribueres – men de nye værker som fremkommer herved skal forblive under samme licens som originalen:

.. Hvis De f.eks. distribuerer kopier af et sådant program, enten gratis eller mod gebyr, er De forpligtet til at give modtagere alle de rettigheder, som De selv har. De skal sikre, at også modtagerne får eller kan få fat på kildeteksten. Desuden er De forpligtet til, at vise modtagerne disse betingelser, så de også er bekendt med deres rettigheder..

Hvis man er i besiddelse af et copyleft-program, har man fået retten til at bruge, ændre og kopiere programmet på visse betingelser (nemlig at man videregiver de samme rettigheder uindskrænket til alle modtagere) af ophavsrethaveren (dvs. den eller de personer som har lavet programmet). Det er frivilligt om man vil acceptere disse betingelser, og hvis man ikke vil eller kan overholde dem, må man godt at bruge programmet (eller indholdet), men man må ikke distribuere det. På det punkt adskiller copyleft-licenser sig fra andre licenstyper. Distribution er en handling hvormed du accepterer betingelserne i licensen. Dette kan måske synes mærkeligt ved første øjekast, men det er fordi alle betingelserne omhandler hvorledes du distribuerer materialet. Hvis du ikke vil acceptere betingelserne, så har du ikke tilladelse til at distribuere. Det betyder dog ikke at du må tage kildekoden under licensen og kopiere den!

I tilfældet et computerprogram under en copyleft-licens, må du bruge programmet personligt og lave ændringer uden at binde dig til licensen. På dette tidspunkt er du udelukkende bundet af dit lands nationale copyright-lovgivning, og materielet under licensen (kildekoden) er ophavsretligt beskyttet, så du må ikke tage fra kildekoden (dvs. kopiere fra materielet under licensen.) Men ligeså snart du giver programmet til en anden, eller viser programmet offentlig frem, binder du dig til licensen, som pålægger dig at give alle de friheder du selv har fået videre under den samme licens (og en af de friheder er at du som modtager af et afledt værk (i modsætning til ikke-copyleft fri software) har ret til kildekoden.)

Denne typer licenser har også vundet indpas uden for software. Copyleftens karakter der giver dig frihed til frit at dele materiale under licensen, men ikke fornægte andre copyleftens friheder, har gjort at store kulturelle fælleder, uden om de traditionelle kommercielle interesser, er sprunget op overalt på internet.

Historie

Historisk kan man finde copyleft helt tilbage til et lille BASIC-program i slutningen af 1970'erne skrevet af Dr. Wang. I programmet står: All Wrongs reserved og CopyLeft – som modsvar til det traditionelle: All Rights reserved og Copyright. Det første legale copyleft tilskrives Richard Stallman i forbindelse med hans GPL: GNU General Public License. Omkring 1985 fik han en ny sætning indarbejdet: Copyleft—all rights reversed, som stammer fra en kreativ fælle Don Hopkins.

Ikke blot inden for it-verdenen er fænomenet kendt – hvad angår åbent indhold (open content), skabes der noget inden for universiteterne og kunstens verden i form af Creative Commons. Her er der frit slag for billeder og musik mv. – professor Lawrence Lessig, der bl.a. har skrevet bogen: Free Culture, står et godt eksempel for problematikken.

Copyleft startede som noget, der kunne ligne en spøg og skæmt-seance, herunder det omvendte copyright-symbol (se figur). Internet og globalisering samt måske især en øget digitalisering i samfundet har startet en rivende udvikling inden for området, hvor grænser synes meget elastiske.

En del kunstnere har udnyttet Copyleft til distribution af materialer; en af de første var Brad Sucks

Kritik

Microsoft's Steve Ballmer har kaldt copyleft-konceptet og licenserne for virale idet han sammenligner dem med computervirus som spreder sig fra program til program. Fortalere af copyleft finder den sammenligning upassende.

Intern kritik indenfor fri software-bevægelsen har været rettet mod GPL, der ikke tillader at et programmodul udgivet under GPL linkes med et program, der ikke er GPL-kompatibel. Problemet blev løst med LGPL, der er beregnet til disse situationer. Nogle programmer er udgivet under LGPL for at lette integrationen med andre systemer. Lettelsen drejer sig naturligvis om juridiske og ikke tekniske problemer.

Se også

• Afsnittet Kritik af GFDL i artiklen GNU Free Documentation License.
• Tivoisering (af 'TiVo', Television Input / Video Output) som vedrører skabelsen af et system som benytter sig af software under en copyleft softwarelicens

Eksterne henvisninger

• Hvad er Copyleft? (engelsk) Arkiveret 11. januar 2007 hos Wayback Machine

• Creative Commons
• Freeculture
• Free Software Foundation
• GNU GPL-licens (dansk) Arkiveret 4. februar 2005 hos Wayback Machine
• Copyleft databases Arkiveret 16. januar 2007 hos Wayback Machine
• Open Source Initiative