Carlsro

Kollektivtanken stammede fra Sovjetunionen, hvor borgerne skulle leve i kollektiver – og deres børn på internat – for at frigive arbejdskraft og befri samfundet for et borgerligt familiebegreb, en tanke, der dog blev opgivet igen allerede omkring 1930. I USA og Storbritannien var der omkring år 1900 opført såkaldte familiehoteller, hvor der var tilknyttet forskellig service, men uden at ændre familiestrukturen. I både Sverige og Danmark talte bl.a. kulturradikale som Alva Myrdal for kollektivhuse som en slags servicehuse. De skulle gøre det muligt for gifte kvinder at tage andet arbejde end husassistentstillinger, hvilket stadig færre var interesserede i. Kollektivhusene i Danmark var inspireret af de svenske kollektivhuse, og i løbet af 1900-tallet blev kollektivbebyggelserne i Danmark en praktisk foranstaltning, da de var udstyret med en række servicefunktioner. Ikke mindst DAB tog tanken til sig og indviede Kollektivhuset Høje Søborg i Gladsaxe Kommune i 1951, siden Sorgenfrivang i Lyngby-Taarbæk Kommune og Carlsro i Rødovre Kommune med få års mellemrum.

DAB og datterselskabet Rødovre Almennyttige Boligselskab, der blev skabt til lejligheden med daværende borgmester Gustav Jensen i formandsstolen, købte gården Carlsro med tilliggende jorder i 1946 for at skabe boliger i en central del af Rødovre. Carlsro blev projekteret som fem højhuse, men bl.a. materialemangel efter 2. Verdenskrig og Koreakrigen var årsag til, at man måtte ændre projektet, og i stedet blev der i 1952‑53 opført rækkehuse. Kollektivfaciliteterne blev indrettet i den ombyggede gård Carlsro. Som noget helt nyt var køkkenerne i rækkehusene åbne. I årene 1957‑58 opførte man ud til Tårnvej et højhus i otte etager. Arkitekterne var DAB’s eget arkitektkontor samt Mogens Jacobsen, Arne Jacobsen, Alex Poulsen, Magnus Stephensen og Knud Thorball. De var inspireret af den franske arkitekt Le Corbusiers moderne og funktionalistiske etagebyggeri. Lejlighederne havde ingen køkkener, da det var meningen, at maden skulle spises i restauranten.

Landskabsarkitekterne Aksel Andersen og Jørn Palle Schmidt udformede omgivelserne med et stort friareal til boldspil og leg, hvorfra mindre grønne kiler forgrener sig. Næsten fra begyndelsen etablerede lejerne sociale og politiske klubber og traditioner, og Carlsro har haft et beboerhus siden 1987, hvor der er tilknyttet adskillige beboerklubber, mens kollektive funktioner som restauranten er blevet nedlagt.

Læs mere om Rødovres arkitektur

Læs videre om

• Islevvænge
• Kaffetårnet
• Rødovre Rådhusplads og Rådhusplæne
• Stadionparken

Se alle artikler om By- og landskabsarkitektur