close

Faktaboks

Francesco Foscari
Født
13. juni 1373, Venedig
Død
1. november 1457, Venedig
Profession
Doge
Francesco Foscari var venetiansk doge fra 1423 til sin død i 1457, dvs. 34 år og dermed den længst sidden doge i Venedig. I hans tid som doge ekspanderede Republikken Venedig betydeligt, nemlig med erobringen af store områder på det italienske fastland (terraferma): i 1428 blev Bergamo inddraget i imperiet som den vestligste forpost i rivaliseringen med fyrstedømmet Milano.

Republikken ekspanderer

Francesco Foscari tilhørte en adelsfamilie, som først i løbet af 1300-tallet fik en dominerende position i staten, og Francesco indtog betydelige poster i statsadministrationen, inden han blev valgt som doge. Udvidelsen på fastlandet var vigtig for etableringen af nye handlesveje nordpå, da søstatens handelsdomæne efterhånden blev truet, men det blev også en kostbar affære: krigsførelse på land måtte varetages af lejede krigherrer (condottieri) som f.eks. bergameseren Bartolomeo Colleoni.

Ved sin død blev Francesco Foscari hyldet på storslået vis, bl.a. med statsbegravelse og et prægtigt begravelsesmonument i kirken Santa Maria Gloriosa dei Frari, men også med det iøjnefaldende relief ved indgangsporten til Palazzo Ducale.

Tragedien Foscari

Hædringen skete på trods af, at han faktisk blev tvunget til at abdicere. Det skyldtes politiske konflikter adelsfamilierne imellem såvel som – veldokumenterede – anklager mod hans søn Jacobo for forræderiske aftaler med statsfjender. Francesco døde fem dage efter abdikationen.

Familietragedien er skildret i Lord Byrons melodramatiske skuespil The two Foscari, 1821 (dansk: De tvende Foscaris, 1827), og på basis heraf: Giuseppe Verdis opera fra 1844 og Francesco Hayez' maleri fra 1852-54 (Palazzo Pitti, Firenze).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig