bodel

En ægtefælles bodel indgår i det ægteskabelige formuefællesskab, der er fastsat som lovens almindelige formueordning. Som udgangspunkt er en ægtefælle enerådende over sin bodel — princippet om særråden.

Dog kan fast ejendom, der hører til en ægtefælles bodel, og som tjener til familiens helårsbolig eller er bestemt hertil ikke sælges m.v. uden samtykke fra den anden ægtefælle.

Hver ægtefælle hæfter med sin bodel over for sine kreditorer. Disse kan som hovedregel ikke holde sig til aktiverne i den ene ægtefælles bodel for gæld, der alene påhviler den anden ægtefælle — princippet om særhæften. Det er afgørende for, om et aktiv hører til den ene ægtefælles bodel, at denne ægtefælle har indført aktivet i fællesboet.

Dette kriterium suppleres med flere andre. Erstattes fx et aktiv i en ægtefælles bodel med et andet aktiv, hører det nye aktiv stadig til den pågældende ægtefælles bodel. Det såkaldte surrogationsprincip.

Ved den ene ægtefælles død kan der blive tale om at skifte mellem den efterlevende ægtefælle og den afdøde ægtefælles arvinger. Ved ægtefællers separation eller skilsmisse vil der ofte skulle ske en deling af fællesboet, bodeling.

Hver ægtefælle afgiver her halvdelen af sin nettobodel til den anden ægtefælle eller til dennes arvinger. Hvis begge nettobodele er positive, sker der en ligedeling af det samlede fællesbo. Den lod, der tilfalder en ægtefælle ved bodeling, kaldes boslodden, og den, der tilfalder en ægtefælles arvinger ved skifte, kaldes arvelodden.

• særeje
• formuefællesskab
• arving
• arveret
• boslod
• skifteretten