Rundetårn

Indgangen til Rundetårn er i tårnets bund ud mod Købmagergade. Man træder lige ind i Sneglegangen, som er en trinløs murstensbeklædt lang gang, der snor sig 7,3 gang om tårnets hule kerne.

Hvis man går op ad sneglegangen kommer man først – efter en halv omgang – forbi en glasdør, hvor man kan se ind i Trinitatis Kirke. Efter en omgang mere er der en dør ind til orgelpulpituret. Endnu tre omgange og man står ved indgangen til Bibliotekssalen, som ligger ovenover kirken. Nu er man i alt nået 4,5 omgange op. Ovenpå Bibliotekssalen er Ringerloftet, hvortil man kommer efter endnu en omgang, så man nu er 5,5 omgange oppe.

Fra sneglegangen fortsættes først ad en bred trætrappe så ad en snæver vindeltrappe op til tårnets platform. Undervejs – på reposen mellem trætrappe og vindeltrappe – passeres en indgangsdør til den tidligere direktørbolig, som fungerede som sådan indtil 2007, men som nu benyttes af tårnets administration. Oppe på platformen er der 360-graders udsigt over hele Storkøbenhavn. Rundt om platformen er der to gitre. Det yderste er det ældste og er det oprindelige. Det er skabt af kunstsmeden Caspar Fincke.

Allerøverst i tårnet er observatoriet. Som tårnets første officielle navn, Regium Stellæburgum Hafniense ('Københavns Kongelige Stjerneborg'), viser, var observatoriet inspireret af og tænkt som en efterfølger til Stjerneborg på Ven. Christian 4. tilgav aldrig Tycho Brahe, at han i 1597 forlod Danmark, og Rundetårn blev virkelig en slags kongelig Stjerneborg med krypter med oplukkelige låg ned i platformen. Instrumenterne befandt sig øverst i tårnet, hvor der i dag er administration.

Den første astronom var den aldrende elev af Tycho Brahe Chr. Longomontanus. Først med Ole Rømer i slutningen af 1600-tallet kom der for alvor gang i observationsvirksomheden. Københavns brand ødelagde i 1728 observatoriet, og manglen på instrumenter satte astronomien meget tilbage.

Pga. de stigende problemer med lys fra byen flyttedes observatoriet i 1861 til Østervold (se Astronomisk Observatorium i København). I 1929 opførtes det nuværende folkeobservatorium på toppen af tårnet. Observatoriet i Rundetårn er åbent på udvalgte dage for offentligheden. Her kan man observere nattehimlen gennem observatoriets fine astronomiske teleskop.

Godt halvvejs oppe ad sneglegangen er indgangen til Bibliotekssalen.

Oprindelig blev Bibliotekssalen indrettet til at huse Københavns Universitets bogsamling. Heraf navnet ”Bibliotekssalen”. Universitetsbiblioteket blev indviet i 1657 og lå i salen i 200 år.

Det er også her Nationalmuseet startede. Rasmus Nyerups indsamlede oldsager blev i starten af 1800-tallet udstillet her. I 1832 måtte museet flyttes, idet pladsen mellem bogreolerne blev for lille.

I 1987 åbnedes salen – efter en større restaurering – og er herefter blevet brugt til udstillinger og koncerter.

På tagryggen af selve Trinitatis Kirke sidder et lille tårn med kirkeklokkerne. For at kunne komme til at ringe med dem, har man måttet gå op ad sneglegangen, og en vinding højere oppe end indgangen til Bibliotekssalen er indgangen til Ringerloftet. For enden af loftet findes nogle reb, som ringeren skulle trække i for at få klokkerne til at ringe.

Først i 2010 blev klokkeringningen automatiseret.

Rundetårn ejes nu af Trinitatis Kirke, men fungerer som en selvfinansieret kulturinstitution, som er økonomisk uafhængig og finansierer – via entreindtægter – løn, drift og vedligehold.

Rundetårn har en bestyrelse, der består af fem medlemmer. Trinitatis Kirkes Menighedsråd vælger tre og Københavns Stiftsøvrighed to medlemmer, hvoraf den ene vælges efter indstilling fra Nationalmuseet.

Den daglige ledelse og arbejdet i tårnet varetages dels af direktøren samt af en større personalegruppe med både fastansatte og timeansatte medarbejdere.

Rundetårn er bygningsfredet i 1932.