Moldavien

Fyrstendømmet Moldavien blev grundlagt i anden halvdel af 1300-tallet af rumænske stormænd fra Transsylvanien, som i samarbejde med den ungarske konge kæmpede for at frigøre området fra tatarerne. Fyrsterne anerkendte oprindelig den ungarske konges lenshøjhed. Osmannerne angreb Moldavien 1454-1455, og 1456 måtte det gå ind på at betale tribut til den osmanniske sultan. Fyrst Stefan den Store, der regerede 1457-1504, kæmpede med stor energi og gennemgående held mod både ungarernes, polakkernes og osmannernes forsøg på at undertvinge landet, som imidlertid mistede Sortehavskysten til osmannerne i 1484 og dermed blev reduceret til en indlandsstat. 1538 lykkedes det den osmanniske sultan Süleyman 1. at undertvinge Moldavien, som herefter indtil 1856 delvist var et osmannisk vasalfyrstendømme. Indtil 1700-tallet bevarede fyrstedømmet dog en vis grad af selvstændighed, der blandt andet gav sig udslag i fyrsternes klostergrundlæggelser. Efter en række uheldige tyrkiske krige mistede Moldavien 1775 den nordligste del, Bukovina, til Østrig, i 1812 den østlige del, Bessarabien øst for floden Prut, til Rusland.

I 1829 blev Moldavien reelt en russisk vasalstat. Efter Ruslands nederlag i Krimkrigen 1853-1855 blev fyrstendømmet i 1856 erklæret selvstændigt under formel tyrkisk overhøjhed i 1856, og valget af den samme fyrste, Alexandru Ioan Cuza, i både Moldavien og nabofyrstendømmet Valakiet i 1859 muliggjorde de to fyrstendømmers administrative forening i december 1861 og hermed dannelsen af staten Rumænien.

Det nuværende Moldavien omfatter den østligste egn i Rumænien mellem Østkarpaterne og grænsefloden Prut til republikken Moldova. Den sydlige grænse mellem Moldavien og det øvrige Rumænien går langs Milcov floden tæt på byen Focsani.

Klimaet er kontinentalt og især mod øst varmt og tørt. Det få hundrede meter høje Moldaviske Plateau, hvis mellemste del er bakket, udgør regionens største del og afvandes til Siret og Prut. Store arealer dækkes af løssaflejringer, og her findes den sorte og meget frugtbare jordbundstype chernozem med dyrkning af majs, hvede og industriafgrøder (tobak, sukkerroer). I Karpaterforlandet dyrkes frugt og særlig mod syd vin. Østkarpaternes store skove er grundlag for tømmer- og papirindustri.

Iaşi er Moldaviens kulturelle og økonomiske centrum med gamle kirker, klostre, museer og universitet. Andre større byer er Brăila og Galaţi, engang vigtige havne- og handelsbyer ved Donau, nu industribyer. Bacău ved Bistriţas udløb i Siret er en industriby med bl.a. tekstil- og næringsmiddelindustri. Et af Rumæniens største vandkraftværker ligger ved en kunstig sø nær byen Bicaz. I Karpaternes østlige udløbere ligger klostre, der er opført i en særlig moldavisk tradition, påvirket af byzantinsk stil. De ortodokse kirker er smykket med farverige freskoer på ydermurene.

Moldavien forstået som Den Moldaviske Sovjetrepublik (Det Moldaviske SSR) behandles i artiklen om Moldovas historie.

• Bessarabien
• Moldova
• Rumæniens geografi