Don Juan er berømt fiktiv forførerskikkelse. Han kendes først som skurken og hovedpersonen i spanieren Tirso de Molinas drama El Burlador de Sevilla (trykt 1630).
Blandt Don Juans mange forførelser er den adelige Doña Ana. Don Juan slår hendes far ihjel, og da han står ved den dræbtes gravmæle, indbyder han en dødningestatue til et måltid. Denne stengæst inviterer efterfølgende Don Juan til et nyt møde; ved dette nye møde bliver Don Juan trukket ned i helvedes ild.
Fortællingen om Don Juan er et kristeligt-moralsk afstraffelsesdrama med indskud af komiske scener og elementer. I de følgende århundreder blev Don Juan-temaet et umådeligt populært drama-emne i hele Europa.

Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.