close

Faktaboks

Benjamin Franklin
Født
17. januar 1706, Boston, Massachusetts, USA
Død
17. april 1790, Philadelphia, Pennsylvania, USA
BERJAYA
Maleri af Benjamin Franklin fra ca. 1785.
Af /National Portrait Gallery, Smithsonian Institution; gift of the Morris and Gwendolyn Cafritz Foundation.
BERJAYA
Benjamin Franklin portrætteret 1778 af Joseph Siffred Duplessis (1725–1802).
The Metropolitan Museum of Art.
BERJAYA

Benjamin Franklin. Første side af et udkast til den amerikanske uafhængighedserklæring. På billedet ses mændene, som udformede den, bl.a. Thomas Jefferson, Benjamin Franklin og John Adams.

.

Benjamin Franklin var en amerikansk statsmand, forfatter, bogtrykker, diplomat, opfinder og videnskabsmand.

Han spillede en central rolle i Den Amerikanske Revolution og udarbejdelsen af både Uafhængighedserklæringen og USA's forfatning. Derfor huskes Franklin som en af de vigtigste Founding Fathers.

Et amerikansk liv

Historien om Benjamin Franklins rejse fra yngste søn i en fattig familie til en USA's største berømtheder er blevet symbolet på den amerikanske drøm. Franklins selvbiografi, der udkom i 1791, er blandt de mest indflydelsesrige værker i historien om the self-made man.

Franklin blev født i Boston, men han forbindes især med Philadelphia, som var koloniernes kommercielle hovedstad. Her blev han udlært som bogtrykker, og allerede som teenager skrev han under navnet Silence Dogood en serie essays, som tiltrak sig stor offentlig opmærksomhed. I årene 1729-1766 udgav han her avisen The Pennsylvania Gazette.

Benjamin var flittig bidragsyder til de politiske debatter, og i perioden 1732-1757 udgav han almanakken Poor Richard's, som var en af koloniernes bedst sælgende værker.

I 1748 kunne den nu velhavende Franklin lade sig pensionere som bogtrykker og helligede sig sit politiske, intellektuelle og velgørende arbejde.

Grundlægger af Philadelphias foreningsliv

Franklin var forgangsmand i utallige projekter, der skabte et stærkt civilsamfund i Philadelphia. Gennem debatselskabet The Junto, som blev stiftet i 1727 og senere udviklede sig til The American Philosophical Society, tog Franklin i 1731 initiativ til oprettelsen af byens og et af verdens første moderne udlånsbiblioteker. I 1751 var han medstifter af et akademi, der blev til University of Pennsylvania. Han bidrog også til udviklingen af et brandvæsen, postvæsen og koloniernes første hospital.

Den grundlæggende ide bag alle disse var et samfundets centrale institutioner skulle skabes af aktive borgere, ikke staten, kongemagten eller kirken.

Videnskabsmanden Benjamin Franklin

Franklin var selvlært fysiker og en af Oplysningstidens universalgenier.

Som fysiker opfattede Benjamin Franklin elektricitet som to væsker, og han indførte betegnelsen positiv og negativ elektricitet. Sin opfattelse af lyn som en elektrisk ladning retfærdiggjorde han i 1752 ved at sende en drage op i en tordensky og trække elektriske gnister ud af snoren; forsøgene resulterede bl.a. i Franklins opfindelse af lynaflederen. Herudover opfandt han bl.a. den bifokale slibning af brilleglas og Franklin-brændeovnen. Han udgav det første trykte kort over Golfstrømmen.

Politikeren Benjamin Franklin

Som politiker virkede Benjamin Franklin allerede i 1750'erne for en nærmere sammenslutning af de nordamerikanske kolonier, som han i årene 1757-1775 gentagne gange repræsenterede i Europa. Her blev han medlem af talrige lærde selskaber og omgikkes tænkere som Edmund Burke, David Hume og Adam Smith, samtidig med at han i en række skrifter argumenterede for større selvstændighed for kolonierne. Franklin var på dette tidspunkt en international berømthed og den mest kendte amerikaner i verden.

Join or die

I 1754 mødtes flere af kolonierne i Albany, New York, for at koordinere samarbejdet ifm. konflikterne med Frankrig som førte til udbruddet af Den Fransk-Indiansk Krig i 1756. Franklin foreslog, at kolonierne skabte en fælles regering, men uden held. Franklin opfandt her sloganet Join or Die, som senere ville blive kendt under Den Amerikanske Revolution. Dermed var han med til at skabe ideen om en forenet amerikansk identitet i kolonierne.

Medforfatter til Uafhængighedserklæringen

Efter flere år i London vendte Franklin tilbage i 1775, netop som Den Amerikanske Revolution brød ud. Han deltog i Kontinentalkongressen og var del af dem komite, der udarbejdede Uafhængighedserklæringen. Revolutionen udgjorde et stort personligt dilemma for Franklin, da hans søn William Franklin var guvernør for New Jersey og koloniernes ledende loyalist under krigen.

Franklin blev sendt til Frankrig som koloniernes ambassadør og spillede her en afgørende rolle i at sikre franskmændenes deltagelse i krigen på amerikansk side. Senere tog han del i de forhandlinger med Storbritannien, der 1783 resulterede i en anerkendelse af koloniernes selvstændighed.

Forslag til en amerikansk forfatning

I 1785 vendte Benjamin Franklin tilbage til USA, blev formand for byrådet i Philadelphia og for regeringen i Pennsylvania, og i 1787 var han repræsentant i det konvent, der skulle udarbejde forslag til USA's forfatning. Franklin, som selv havde været slaveejer i sin yngre dage, argumenterede for et forbud mod slaveriet.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig