Wizarding World
Troldmandsverdenen[1][2] (tidligere kendt som J. K. Rowling's Wizarding World)[3][4] er en episk high fantasy-eventyr-mediefranchise og et delt fiktivt univers centreret omkring Harry Potter-romanserien af J. K. Rowling. En række film har været under produktion siden 2000, og i den periode er der blevet produceret elleve film – otte er filmatiseringer af Harry Potter-romanerne, og tre er en del af Fantastiske skabninger-serien. Filmene ejes og distribueres af Warner Bros. Pictures. Serien har samlet indtjent over $9,6 mia. på verdensplan, hvilket gør den til den fjerdemest indtjenende filmfranchise nogensinde (efter Marvel Cinematic Universe, Spider-Man og Star Wars).
David Heyman og hans selskab Heyday Films har produceret samtlige film i Wizarding World. Chris Columbus og Mark Radcliffe fungerede som producenter på Harry Potter og Fangen fra Azkaban, mens David Barron begyndte som producent med Harry Potter og Fønixordenen i 2007 og fortsatte frem til Harry Potter og Dødsregalierne - del 2 i 2011. Rowling producerede desuden de to sidste film i Harry Potter-serien. Heyman, Rowling, Steve Kloves og Lionel Wigram har produceret alle tre film i Fantastic Beasts-serien. Filmene er skrevet og instrueret af flere forskellige personer og har store, ofte ensemblebesætninger. Mange af skuespillerne, herunder Daniel Radcliffe, Rupert Grint, Emma Watson, Tom Felton, Michael Gambon, Ralph Fiennes, Alan Rickman, Maggie Smith, Helena Bonham Carter, Gary Oldman, Eddie Redmayne, Katherine Waterston, Alison Sudol og Dan Fogler, medvirker i flere af filmene. Derudover optræder Jude Law og Johnny Depp i to film hver. Der er udgivet filmmusikalbum til hver af filmene. Franchisen omfatter også en teaterforestilling (Harry Potter og det forbandede barn), en digital publikation, et computerspil samt The Wizarding World of Harry Potter-tematiserede områder i flere af Universal Destinations & Experiences' forlystelsesparker verden over.
Den første film i Wizarding World var Harry Potter og De Vises Sten (2001), som blev efterfulgt af syv Harry Potter-fortsættelser, begyndende med Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer i 2002 og afsluttet med Harry Potter og Dødsregalierne - del 2 i 2011, næsten ti år efter den første films premiere. Fantastiske skabninger og hvor de findes (2016) er den første film i spin-off-/forhistorie-serien Fantastiske skabninger. En efterfølger med titlen Fantastiske skabninger 2: Grindelwalds forbrydelser havde premiere den 16. november 2018. En tredje film, Fantastiske skabninger 3: Dumbledores hemmeligheder, blev udgivet den 15. april 2022. Det første historiedrevne videospil under mærket Troldmandsverdenen, Hogwarts Legacy, udkom i begyndelsen af 2023. Warner Bros. udvikler desuden en tv-serie for HBO, hvor hver sæson skal filmatisere én af de syv Harry Potter-bøger.
Harry Potter-film
[redigér | rediger kildetekst]| Film[5][6][7] | Udgivelsesdato | Insturktør | Manuskriptforfatter | Producer(e) |
|---|---|---|---|---|
| Harry Potter og De Vises Sten | 16. november 2001 | Chris Columbus | Steve Kloves | David Heyman |
| Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer | 15. november 2002 | |||
| Harry Potter og Fangen fra Azkaban | 31. maj 2004 | Alfonso Cuarón | David Heyman, Chris Columbus & Mark Radcliffe | |
| Harry Potter og Flammernes Pokal | 18. november 2005 | Mike Newell | David Heyman | |
| Harry Potter og Fønixordenen | 11. juli 2007 | David Yates | Michael Goldenberg | David Heyman & David Barron |
| Harry Potter og Halvblodsprinsen | 15. juli 2009 | Steve Kloves | ||
| Harry Potter og Dødsregalierne - del 1 | 19. november 2010 | David Heyman, David Barron & J. K. Rowling | ||
| Harry Potter og Dødsregalierne - del 2 | 15. juli 2011 |
Fantastiske skabninger-film
[redigér | rediger kildetekst]| Film | Udgivelsesdato | Insturktør | Manuskriptforfatter(e) | Producer(e) |
|---|---|---|---|---|
| Fantastiske skabninger og hvor de findes | 18. november 2016 | David Yates | J. K. Rowling | David Heyman, J. K. Rowling, Steve Kloves & Lionel Wigram |
| Fantastiske skabninger 2: Grindelwalds forbrydelser | 16. november 2018 | |||
| Fantastiske skabninger 3: Dumbledores hemmeligheder | 15. april 2022 | J. K. Rowling & Steve Kloves | David Heyman, J. K. Rowling, Steve Kloves, Lionel Wigram & Tim Lewis |
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ "New logo marks an exciting year ahead for the Wizarding World". Pottermore. 12 marts 2018. Arkiveret fra originalen 14 marts 2018. Hentet 14 marts 2018.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ↑ Outlaw, Kofi (13 marts 2018). "'Fantastic Beasts 2' Trailer Officially Establishes Harry Potter 'Wizarding World' Film Universe". Comic Book. Arkiveret fra originalen 14 marts 2018. Hentet 14 marts 2018.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ↑ Gardner, Kelvyn (22 november 2016). "Fantastic Beasts release shows the magic in brand reinvention". Campaign. Arkiveret fra originalen 11 juni 2017. Hentet 4 juli 2017.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ↑ Comcast Corporation (8 August 2016). "NBCUniversal Acquires Rights To J. K. Rowling's 'Wizarding World' Franchise". Pressemeddelelse.
- ↑ Gunelius, Susan (2008). Harry Potter: The Story of a Global Business Phenomenon. United Kingdom: Palgrave Macmillan. s. 24, 65. ISBN 978-0-230-20323-5. Arkiveret fra originalen 12 juni 2018.
{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ↑ "Box Office History for Harry Potter Movies". The Numbers. Arkiveret fra originalen 12 juni 2018. Hentet 12 juni 2018.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ↑ "J.K. Rowling And Her Magical Cash Cow". Forbes. 3 juni 2004. Arkiveret fra originalen 5 november 2013. Hentet 20 oktober 2017.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
