close
Spring til indhold

Vinterhave

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
BERJAYA
Vinterhave ved Myddelton House i London Borough of Enfield, England

En vinterhave er en drivhusbygning der rummer en have, som vedligeholdes og anvendes i vinterhalvåret. Bygningen opføres enten i forlængelse af eksisterende beboelse eller som en selvstændig bygning. Den adskiller sig fra drivhus ved hovedsageligt at bruges til prydplanter og ophold, mens et drivhus normalt er forbehodt dyrkning af spiselige planter.

Vinterhavens oprindelse kan spores tilbage til 1600- til 1800-tallet, hvor den europæiske adel opførte store vinterhaver og orangerier, som husede tropiske og subtropiske planter og fungerede som en forlængelse af boligens opholdsrum. Mange af disse anlæg var knyttet til adelens paladser og herregårde. Tidlige udgaver blev opført i murværk med store vinduer og glastag, som regel i klassisk eller gotisk stil.[1] I løbet af 1800-tallet blev mange af disse vinterhaver opført med konstruktioner af jern og buet glas.

Vinterhaver var ikke kun forbeholdt private boliger; mange blev opført til offentlig brug. Den første store offentlige vinterhave blev bygget i 1842–1846 i Regent's Park og blev anvendt til aftenarrangementer, store blomsterudstillinger og sociale sammenkomster.[2] Kort efter blev andre vinterhaver opført, blandt andet Crystal Palace, tegnet af Sir Joseph Paxton i 1851, som blev anvendt til en lang række forskellige formål.

  1. Hix, John. The Glasshouse. Phaidon Press Limited. London. 1996.
  2. Kohlmaier, Georg. Houses of Glass: A Nineteenth-Century Building Type. MIT Press. Cambridge, Massachusetts. 1991.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]