close
Spring til indhold

Nina Bang

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nina Bang
BERJAYA
Nina Bang, ca 1920
Foto: Peter Elfelt
Undervisningsminister
Embedsperiode
23. april 1924  14. december 1926
ForegåendeJacob Appel
Efterfulgt afJens Byskov
Personlige detaljer
FødtEllinger
6. oktober 1866
Kastellet, København
Død25. marts 1928
København
NationalitetBERJAYA Dansker
Politisk partiSocialdemokratiet
Ægtefælle(r)Gustav Bang
Uddannelses­stedKøbenhavns Universitet
ProfessionPolitiker, historiker
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Nina Henriette Wendeline Bang, født Ellinger (født 6. oktober 1866 i Kastellet, København, død 25. marts 1928 i København) var en dansk socialdemokratisk politiker, historiker, socialist og marxist.[1] Hun var medlem af Københavns Borgerrepræsentation 1913–18 og af Landstinget 1918–29 samt undervisningsminister i Thorvald Staunings første regering (Stauning I) 1924–26. Med sin udnævnelse blev hun Danmarks første kvindelige minister og verdens første kvindelige minister i en parlamentarisk regering. Hun var søster til H.O.G. Ellinger, men de delte ingenlunde politisk anskuelse.

På 75-års-dagen i 1999 for hendes udpegning som minister blev Nina Bang-Prisen indstiftet. Den er siden blev uddelt årligt til en ung, lovende kvindelig politiker.[2]

Tidlige liv og akademisk virke

[redigér | rediger kildetekst]

Hun blev født i et konservativt miljø i Kastellet i København. Hendes forældre var musikdirektør, stabshornblæser, og krigsråd Heinrich August David Ellinger (1826-1914) og Charlotte Ida Friedericke Preuss (1834-1883).[2] Hun blev i marts 1895 gift med politiker og historiker Gustav Bang, der fra 1901 og til sin død i 1915 sad i Socialdemokratiets hovedbestyrelse. Parret fik i 1903 datteren Merete. Efter studentereksamen erhvervede Bang en magistergrad i historie.

I 1906 udgav hun værket Tabeller over Skibsfart og Varetransport gennem Øresund 1497-1660, udarbejdede efter de bevarede Regnskaber over Øresundstolden som af Erik Arup blev kaldt et arbejde af "fremragende videnskabelig Værd".[3]

Politisk arbejde og internationalt engagement

[redigér | rediger kildetekst]

Bang tilsluttede sig tidligt Socialdemokratiet. Hun begyndte at skrive i Social-Demokraten og arbejdede ihærdigt for at udvikle en socialistisk journalistik, som i højere grad end hendes mands tog sigte på et mindre teoretisk-marxistisk grundlag. Hun deltog i adskillige internationale socialistiske kongresser som stedfortræder for Th. Stauning, herunder i bestræbelserne på at etablere en fredskonference i Stockholm under 1. Verdenskrig.[4] 1913-18 var hun socialdemokratisk medlem af Københavns Borgerrepræsentation.

Efter perioden i Borgerrepræsentationen blev hun medlem af Landstinget (1918–29) og var medlem af Landstingets finansudvalg. Ved dannelsen af den første socialdemokratiske regering blev hun udnævnt til undervisningsminister 1924–26.[4] Hun blev Danmarkshistoriens første kvindelige minister, da hun blev undervisningsminister i Staunings regering 1924-26 (Alexandra Kollontai blev i 1919 den første i verden som medlem af den sovjetiske regering).

Undervisningsminister 1924–26

[redigér | rediger kildetekst]

Bang lagde i Undervisningsministeriet vægt på at have kendskab til alle detaljer i sagsbehandlingen og den administrative drift. Hun gennemførte den revision af læreruddannelsen, der var forudsat i Skolekommissionens betænkning af 1919, og en begyndende demokratisering af skolevæsenets styrelse forbindes i samtiden og eftertiden med hendes ministerperiode.[4]

Skønt Nina Bang var den første kvinde, der nåede til tops i det politiske liv, var hun ikke engageret i kvindesagen på nogen måde, men betragtede kvindens situation som en del af den almindelige politiske kamp i samfundet.[4]

Ved hendes død i 1928 bemærkede det tyske blad Vorwärts om hende: "Endelig et mandfolk". Nina Bang er begravet på Bispebjerg Kirkegård.[5]

Hun omtales i bogen Det 20. århundrede - De 100 mest betydningsfulde personer i Danmark, redigeret af Connie Hedegaard og Claus Hagen Petersen.

  • Tabeller over Skibsfart og Varentransport gennem Øresund 1497-1660 (2 bd, 1906-22)
  • Karl Marx, hans Liv og Virke (1918)

Desuden stod hun for den danske oversættelse af:

  • Karsten Faurholdt, Nina Bang – mennesket og politikeren, Odense Universitetsforlag 1997. ISBN 87-7838-254-8.
  • Maria Helleberg, Kvinder der forandrede Danmark, Ole Sohns Forlag 2012.
  • Kristine Ammitzbøll-Bille; Simon Emil Ammitzbøll-Bille (2024). Alle Danmarks kvindelige ministre. Gyldendal. ISBN 978-87-02-40760-0. Wikidata Q134690614.
  • Clara Black; Estrid Hein; Lis Jacobsen; Marie Krogh, red. (1925), Kvindelige Akademikere 1875-1925 (PDF), København: Gyldendal, Wikidata Q133831992

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  • Biografi i Leksikon for d. 21. århundrede
Spire
Denne artikel om en dansk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.