termoterapi

Varme og kulde har næsten modsatte effekter i kroppen. Når der bruges varme, stiger temperaturen i vævet. Det får blodkarrene til at udvide sig, så blodgennemstrømningen øges. Mere blod betyder mere ilt og næring til området, og det kan hjælpe kroppen med heling. Samtidig øges stofskiftet i cellerne, og vævet bliver mere eftergiveligt. Det kan gøre muskler mere afslappede og led mindre stive.

Kulde virker modsat. Når man køler et område, trækker blodkarrene sig sammen, så blodgennemstrømningen falder. Det sænker stofskiftet i vævet og kan begrænse, hvor meget en skade “breder sig”, lige efter den er sket. Kulde dæmper også nervesignalerne, så smerte og inflammation ofte føles mindre, og hævelse kan falde. Efter cirka 10 minutter kan kroppen dog reagere med en kortvarig udvidelse af blodkarrene, den såkaldte “hunting reflex”, så vævet ikke tager skade af for lidt ilt.

Både varme og kulde anvendes ofte til at reducere smerte, men det virker på forskellige måder. Varme hjælper typisk ved stivhed og spændte muskler, fordi vævet bliver mere elastisk, og musklerne slapper af. Kulde er især nyttigt ved akutte skader med hævelse, fordi det kan nedsætte tempoet i kroppens reaktion og samtidig bedøve området lidt. Forskning viser mest tydelig effekt på smertelindring ved tilstande som slidgigt, leddegigt, menstruationssmerter og lændesmerter.

Varme kan gives på mange måder. Overfladisk varme kan være varmepuder, varme omslag, varme bade, sauna eller endda sollys. Hvis man vil varme dybere væv, kan man bruge teknikker indenfor elterapi, fx ultralyd, shockwave-terapi eller infrarød stråling, som typisk foregår hos en fysioterapeut. En særlig form er træning i varmt vand (bassinterapi), hvor varmen både kan lindre smerte og få muskler til at slappe af, mens vandets tryk kan mindske hævelse. Kulde bruges ofte som isposer, kolde gelpakker, isbade eller kølende sprays. Det er især kendt fra sport, hvor man hurtigt køler en akut skade.

Varme bruges ofte ved længerevarende eller subakutte problemer, fx muskelspændinger, kronisk inflammation, nedsat bevægelighed eller muskelkramper. Men der findes også situationer, hvor varme ikke er en god idé, fx ved helt nye/akutte skader eller ved nedsat følesans, fx ved diabetes.

Kulde er typisk bedst lige efter en skade med hævelse, blå mærker eller akut smerte. Kuldebehandling anvendes ikke, hvis man ikke tåler kulde, har visse kredsløbs- eller føleforstyrrelser, eller hvis huden reagerer kraftigt på kulde. For lang eller for kold behandling kan give frostskader eller nerveskader.

• fysioterapi
• betændelse
• slidgigt
• leddegigt
• idrætsskade