kastration

Kastration er ikke det samme som sterilisation. Ved sterilisation påvirkes den hormonproducerende funktion og den seksuelle funktion ikke, men efter sterilisation kan man ikke få børn. Ved kvinder afsnøres (underbindes) æggelederen i hver side ved kirurgisk sterilisation, og ved mænd afsnøres (underbindes) sædlederen i hver side ved kirurgisk sterilisation.

Ved kræft i æggestokkene (ovarierne) fjernes begge æggestokke og livmoderen (uterus). Tidligere var det ikke ualmindeligt at fjerne æggestokkene i forbindelse med fjernelse af livmoderen for godartede tilstande hos kvinder, der nærmede sig eller havde passeret overgangsalderen. Tanken var, at når produktionen af østrogen og progesteron alligevel var ophørt, var der ikke brug for æggestokkene mere, og at kræft i æggestokkene blev forebygget.

Synet på dette har ændret sig. Æggestokkene producerer også testosteron efter overgangsalderen, og det har betydning for kvinders livskvalitet. Kræft i æggestokkene er en relativt sjælden sygdom.

Prostatakræft er den mest almindelige årsag til at fjerne produktionen af testosteron hos mænd. Det kan gøres ved at fjerne testiklerne kirurgisk, men det er i dag mere almindeligt at bruge lægemidler. Flere typer lægemidler kan anvendes, blandt andet GnRH-agonister og GnRH-antagonister. Ved at påvirke den hormonelle balance mellem hypofysen og testiklerne vil disse lægemidler hæmme udskillelsen af testosteron. Faldende testosteron i blodbanen vil som regel sætte prostatakræften i ro i en periode.

Ved testikelkræft er det normalt kun nødvendigt at fjerne den syge testikel (unilateral orkiektomi), og hos yngre mænd tages der en vævsprøve fra den raske side for at undersøge for mulige forstadier til testikelkræft.

Begrebet kastration bruges dog normalt ikke, når der er tale om fjernelse af æggestokke eller testikler på medicinsk grundlag. Her bruges 'fjernelse af æggestok' (oophorektomi) og 'fjernelse af testikel' (orkiektomi).

Hvis æggestokkene fjernes hos kvinder i den fertile alder, sker der det samme som ved naturlig overgangsalder, men forandringerne kommer brat. Menstruationen ophører og hedeture er meget almindelige, og de er ofte værre end ved naturlig overgangsalder. Nogle oplever mangel på initiativ og nedsat seksualdrift, sandsynligvis som et resultat af bortfaldet af testosteron.

Kastration fører til tab af eller reduktion i kønsdriften (nedsat libido), ændret fedtfordeling i huden, tab af kropshår og nedsat skægvækst, mens hovedhåret bevares.

Muskelmasse og knoglemasse kan aftage. Hos både mænd og kvinder kan det være svært at skelne den psykiske virkning af bortfald af testosteron fra bevidstheden om sygdommen, der ligger til grund.

Kastration har været brugt i Danmark i retspsykiatrien til at reducere seksualdriften hos (mandlige) seksualforbrydere. Det har ofte drejet sig om personer, der begik alvorlige og gentagne forbrydelser, og der forelå ofte psykisk sygdom. De mænd, det angik, havde ofte selv bedt om at blive kastreret, fordi de dermed kunne slippe ud fra fængsel eller anden institution.

Testosteronpåvirkning i puberteten gør, at stemmebåndene hos drenge bliver næsten 70 % længere, og det fører til, at stemmen bliver dybere. Kastration af drenge i syv til ni-årsalderen blev taget i brug i Italien i slutningen af 1500-tallet for at bevare den høje stemme.

Det høje stemmeleje kombineret med en voksens store lungevolumen og resonanskamre, gjorde kastratstemmen unik. Det blev først brugt til at skaffe sangere til tidens komplicerede kirkemusik, dernæst begyndte operaen at udvikle sig i Italien fra begyndelsen af 1600-tallet. I Det Sixtinske Kapel blev kastratsangere brugt indtil 1903.

Eunukker var kastrerede mænd, der fungerede som rådgivere for kejsere af Kina i flere dynastier fra omkring år 1000 f.v.t. Til tider var eunukkerne så magtfulde, at de i realiteten var de styrende. Eunukker var også rådgivere for herskere i Persien fra omkring 500 f.v.t., og for de romerske kejsere Claudius, Nero, Vitellius og Titus.

Eunukker blev også anset for at være meget passende vagter og tjenere for alle de mange hustruer og konkubiner, en hersker havde i sit palads. Eunukker som rådgivere forsvandt først, da Osmannerriget blev opløst i begyndelsen af 1900-tallet.

I Rusland var der en sekt fra ca. år 1760 til frem mod 1970, kaldet skoptsere, som praktiserede kastration ved 35-årsalderen i den tro, at kønsorganerne var Kains mærke og burde fjernes.

Desuden blev særdeles mange afrikanske slavegjorte, der var på vej til Amerika, kastreret.