bejel

Bejel forekommer i dag i begrænsede områder af Afrika i Sahel-bæltet fra Mauretanien og Senegal i vest til Sudan og Somalia i øst, men også i Kalahari-ørkenen i det sydlige Afrika og i de arabiske lande fra Syrien til Pakistan. Bejel overføres ikke seksuelt, men ved tæt kontakt, særligt mellem børn under dårlige hygiejniske forhold i et tørt og varmt klima.

Sygdommen starter med små områder af hud og slimhinder med hævelse i knuder og fasthed i vævet (gummata). Derefter sker langsom vækst og spredning til store dele af huden, eventuelt med sårdannelser og spredning i kroppen til knogler i et sent stadie af sygdommen. Ved infektion i ansigtet kan der ske spredning til næsen og destruktion af ganens slimhinder og næseskillevæggen med kronisk sårdannelse.

Diagnosen stilles yderst sjældent i Danmark og kun hos personer opvokset i områder med forekomst af infektionen. Diagnosen stilles på baggrund af en vævsprøve fra hudområder med forandring, hvor tilstedeværelsen af spirokæter, der ligner T. pallidum, påvises i vævsområder med kronisk inflammation og dannelse af granulomer. Spirokæter er en særlig type af bakterie.

Bejel behandles med antibiotika af typen azithromycin eller penicillin, og oftest forsvinder sygdommens forandringer i løbet af uger.

• kønssygdomme
• syfilis