close

Faktaboks

Steffen Hjaltelin
Født
26. maj 1966
Nationalitet
Dansk
BERJAYA
Steffen Hjaltelin har i mange år været en del af inderkredsen i Venstre.
Mathias Svold/Ritzau Scanpix.

Steffen Vestberg Hjaltelin har hørt til en af den danske reklamebranches mest markante skikkelser i 00'erne og 10'erne. Han sprang fra branchen i 20'erne for at kaste sig over sin store politiske interesse ved at optræde i medierne som politisk kommentator og analytiker.

Markant annoncedirektør

Det var dog ikke som reklamemand, at Steffen Hjaltelin første gang gjorde sig bemærket på marketingverdenens scene.

Efter en kortere periode som Marketing Manager hos Oticon blev han i 1993 ansat i Politikens annonceafdeling, hvor han i slutningen af 90'erne avancerede til rollen som annoncedirektør, og i den egenskab lancerede han et nyt afregningssystem, Quality Rating Points (QRP), der skulle tage konkurrencen op med tv-stationernes succesfulde salg af kontakter frem for sekunder. I QRP-systemet skulle man på tilsvarende vis lave et stort antal analyser, så man fik et grundlag for at sælge kontakter frem for millimeter.

Gik reklamevejen

Systemet blev senere adopteret af en kreds af dagblade, men blev ikke en succes. Steffen Hjaltelin var i øvrigt allerede i 2000 rejst videre til et job som adm. direktør for jobbasen Matchwork.

I 2003 søgte han så mod reklamebranchen, da han stiftede sit eget bureau, som blev til Hjaltelin Stahl, da han fik Nicolai Stahl (f. 1968) med som partner og kreativ direktør (2005).

Hjaltelin Stahl blev en af det nye årtusinds største succeser i den danske reklamebranche, og da det i 2019 blev solgt til den globale Accenture-koncern, var det et af branchens største med et prisskilt lød på over 300 mio. kr.

Kreativt blev bureauet bl.a. kendt for den prisbelønnede kampagne for Ikea "Kvalitetstestet af hverdagen", men partiet Venstre viste sig at blive en markant kunde med Steffen Hjaltelin som ankermand. Dermed var vejen var lagt for Steffen Hjaltelins nye virke som kommentator, efter han valgte at stoppe helt på bureauet i 2022.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig