Mayo, Mhaigh Eo, amt (county) i det nordvestlige Irland ud mod Atlanterhavet i provinsen Connaught; 5397 km2, 130.600 indb. (2011). Under hungersnøden i Irland 1845-47 var Mayo hårdt ramt. Emigrationen har siden været omfattende, og sporene herfra ses endnu med mange forladte huse. Først fra 1991 har der været en lille befolkningstilvækst. Mayo er en fattig landbrugsregion med meget små brug mod vest. Mod øst er der store områder med græsgange til får og kødkvæg. Industrien er beskeden, men turismen er i udvikling. Landskabet domineres mod vest af en stærkt indskåret klippekyst med talrige småøer og et bjerg- og sørigt bagland. Croagh Patrick, 765 m, er Irlands hellige bjerg, hvortil pilgrimme valfarter sidste søndag i juli. Byen Knock er Irlands største pilgrimssted; her påstod 15 borgere i 1879, at de havde set Jomfru Maria. Ifølge lokalbefolkningen har kvindestyrke kendetegnet regionen, siden sørøverkvinden Grace O'Malley fra øen Clare dominerede området i sidste halvdel af 1500-t. Irlands første kvindelige præsident, Mary Robinson (indsat 1990), er fra Mayo.
Det sker
Kaffeklub
Kaffeklubber er de uofficielle grupper, socialdemokratiske folketingspolitikere organiserer sig i. De har betydning for partiets interne hierarki, og hvem der får tildelt minister- og udvalgsposter.
8 skarpe om Grundloven
Quiz | 5. juni er grundlovsdag. Hvor meget ved du om Danmarks Riges Grundlov?
French Open
Denne weekend spilles finalerne i French Open, også kaldet Roland-Garros. Turneringen er en af de fire grand slam-turneringer sammen med Australian Open, Wimbledon og US Open – og den eneste, der spilles på grus.

Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.