kongerunde

Det var først i dronning Margrethes regeringstid (1972-2024), at ordet dronningerunde kom til at indgå i sproget, tilsyneladende første gang i forbindelse med forhandlingerne om en ny regering i januar 1975. Ved den lejlighed krævede regeringsdannelsen hele fire runder.

Dronningerunderne i årene 1975 til 2022 samt kongerunderne fra og med 2026 har stort set fungeret smidigt og gnidningsfrit, men de hviler på, at de vigtigste aktører, som indgår i dem – statsministeren, forhandlingslederen, kabinetssekretæren og partilederne – er villige til at holde sig inde for skikken.

En fremtidig grundlovsændring kan reducere denne sårbarhed ved at lovfæste proceduren yderligere.

Repræsentanter for Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet, der tilsammen rådede over 84 mandater, pegede på fungerende statsminister Mette Frederiksen til at lede forhandlingerne om dannelse af en regering. SF stillede dog det krav, at partiet selv ville være med i en sådan regeringen.

Repræsentanter for Venstre, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Danmarksdemokraterne, der tilsammen rådede over 73 mandater, pegede på Venstres formand Troels Lund Poulsen at lede forhandlingerne om dannelse af en regering.

Repræsentanter for Moderaterne, der rådede over 14 mandater, pegede på partiets formand Lars Løkke Rasmussen som forhandlingsleder.

I den endelige meddelelse på kongehuset.dk hed det sammenfattende:

I overensstemmelse hermed har Kongen anmodet fungerende statsminister Mette Frederiksen om at lede forhandlinger om dannelse af en regering med deltagelse af Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre.

Den 8. maj meddelte Lars Løkke Rasmussen, at han nu ønskede Troels Lund Poulsen som forhandlingsleder. Derfor gik statsministeren Mette Frederiksen samme dag til kongen og anbefalede en ny kongerunde.

Her anbefalede Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Moderaterne, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Borgernes Parti, der tilsammen rådede over 87 mandater, at Troels Lund Poulsen skulle overtage ledelsen af regeringsforhandlingerne. Det var dog en betingelse for Dansk Folkepartis støtte, at en ny regering ikke kom til at indbefatte hverken Socialdemokratiet eller Moderaterne.

Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet, der tilsammen rådede over 84 mandater, gav det råd, at statsminister Mette Frederiksen fortsat skulle lede forhandlingerne.

I den endelige meddelelse på kongehuset.dk hed det sammenfattende:

I overensstemmelse hermed har Kongen anmodet formand for Venstre Troels Lund Poulsen om at lede forhandlinger om dannelse af en regering, der ikke indebærer deltagelse af Socialdemokratiet og Moderaterne.

Den 22. maj meddelte Troels Lund Poulsen (V), at det ikke havde været muligt at danne en regering inden dette mandat.

På råd fra fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) indkaldte kongen den 23. maj de politiske partier til endnu en kongerunde – den tredje efter valget den 24. marts 2026.

Repræsentanter for Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Moderaterne, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet, der tilsammen råder over 98 mandater, gav det råd, at det igen overlades til Mette Frederiksen at lede forhandlingerne om en ny regering.

Repræsentanter for Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Borgernes Parti, der tilsammen råder over 73 mandater, pegede på Troels Lund Poulsen som forhandlingsleder.

På baggrund af tilkendegivelserne og de medfølgende betingelser hed det sammenfattende på kongehuset.dk:

I overensstemmelse hermed har Kongen anmodet fungerende statsminister Mette Frederiksen om at lede forhandlinger om dannelse af en regering med deltagelse af bl.a. Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre.

Fungerende statsminister Mette Federiksen oplyste herefter, at hendes mål var at danne en regering bestående af Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre og Moderaterne.