Impromptu, (fr. 'på rede hånd', dvs. 'improviseret', af lat. in promptu (esse) '(være) parat', af promptus 'rede'), en af den musikalske romantiks fantasifulde benævnelser for et karakterstykke for klaver. Om improvisationer var der dog ikke tale, skønt musikken kan være fabulerende, og betegnelsen impromptu skal, ligesom fx fantasi eller præludium, snarere udtrykke komponistens frihed mht. musikkens form. Bedst kendt er Schuberts otte og Chopins fire impromptuer.