hyperkortisolisme

Hyperkortisolisme er en tilstand med høj koncentration af binyrebarkhormonet kortisol i blodet.

Faktaboks

Også kendt som: Cushing syndrom (ved længerevarende hyperkortisolisme)

Dannelsen af kortisol reguleres via en feedbackmekanisme, hvor en faldende kortisolkoncentration vil stimulere hypofysen til at afgive mere adreno-kortikotropt hormon (ACTH). ACTH stimulerer binyrebarken til at øge produktionen af kortisol. Som respons herpå falder ACTH-produktionen igen. Kortisolniveauet følger vanligt en døgnrytme, hvor den største produktion sker sidst på natten og først på morgenen, mens niveauet falder igen op ad dagen og ud på natten. Ved tilfælde af eksempelvis fysisk eller psykisk stress øges ACTH-produktionen naturligt og deraf følger også en øget kortisolproduktion.

Ved hyperkortisolisme er kortisolniveauet kronisk forhøjet, og feedbacksystemet sat ud af spil. Vedvarende hyperkortisolisme medfører forskellige symptomer og fund som betegnes Cushing syndrom.

Årsager til hyperkortisolisme

Der er forskellige årsager til, at der kan være et forhøjet niveau af kortisol i blodet.

Medicin-induceret hyperkortisolisme

Cushings syndrom kan opstå efter langvarig behandling med medicinske præparater som indeholder binyrebarkhormon (glukokortikoider), som fx bruges i behandling af forskellige led- og bindevævssygdomme, samt lungesygdomme. En kortvarig behandling med binyrebarkhormon er ikke farlig.

Knude i binyren

En knude i binyren/binyrerne, som producerer for meget kortisol uafhængigt af ACTH fra hypofysen.

Cushings sygdom

En knude i hypofysen (hypofyseadenom), som producerer for meget af hormonet ACTH, som stimulerer dannelse og frigivelse af kortisol fra binyrerne. Denne sygdom kaldes specifikt Cushings sygdom eller morbus Cushing (latin).

ACTH-producerende knude

I sjældne tilfælde skyldes Cushing syndrom en ACTH-producerende knude lokaliseret et andet sted end i hypofysen (ektopisk Cushing), men som på samme måde stimulerer kortisol produktionen fra binyrerne.

Symptomer ved Cushings syndrom

Ved Cushings syndrom er der typisk en ændret fedtfordeling, med særlig fedtophobning lokaliseret til mave, nakke og ansigt (måneansigt), muskelsvækkelse, tendens til blå mærker, blåviolette strækmærker, øget blodsukker, knogleskørhed, blodtryksstigning og søvnproblemer. Hos kvinder kan ses menstruationsforstyrrelser, samt øget behåring i mandligt mønster på grund af øget dannelse af mandligt kønshormon fra binyrebarken.

Da hyperkortisolisme hæmmer immunforsvaret er der desuden en øget risiko for infektioner og langsommere sårheling ved Cushing syndrom.

Psykiske symptomer som fx depression og kognitiv svækkelse er hyppige, og i sjældne tilfælde kan personer med Cushing syndrom ligefrem få en psykose.

Læs mere i Lex

Skrevet af:

Marie Juul Ørnstrup (Aarhus Universitet)

Artiklen indeholder tekst fra:

Store medisinske leksikon (Store norske leksikon)

Støttet af:

Fonde, der har bidraget til Lex’ sundhedsfaglige projekt

Senest ændret:

3. januar 2026, se alle ændringer

VILKÅR FOR GENBRUG:

begrænset genbrug

Vil du citere denne artikel? Kopier denne tekst og indsæt den i din litteraturliste: Ørnstrup, Marie Juul: hyperkortisolisme i Lex på lex.dk. Hentet fra https://lex.dk/hyperkortisolisme

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Binyrerne

Marie Juul Ørnstrup

afdelingslæge, ekstern lektor, MD, ph.d., Aarhus Universitet