close

Anthesterierne var en fest til ære for guden Dionysos i oldtidens Grækenland. Den afholdtes bl.a. i Athen i den attiske kalenders 8. måned anthesterion, der faldt i februar-marts.

Faktaboks

Etymologi

Festens og månedens navn indeholder ordet anthos 'blomst'. Nogle forskere anser det dog for at være en omdannelse af et oprindeligt navn afledt af verbet anathessomai 'tilbagekalde (ved bøn)' med henvisning til troen på, at de døde ved denne fest kom tilbage blandt de levende.

Også kendt som

Anthesteria; Blomsterfesten

Anthesterierne havde et gammelt præg. På festens første dag drak man for første gang af den nye vin. På andendagen førtes Dionysos på et skib med hjul gennem byen til sin helligdom "i sumpene". Riterne omfattede desuden et helligt bryllup (hieros gamos) mellem guden og "dronningen", dvs. hustruen til den embedsmand (archont), der af rituelle grunde bar tilnavnet "konge". På denne dag holdtes også drikkekonkurrencer. På festens tredje dag ofrede man til de døde.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig