Ted Turner var grundlægger og i 1970-1996 ejer af Turner Broadcasting System, hvis bedst kendte aktivitet er CNN. Da selskabet i 1996 fusionerede med koncernen Time Warner, fortsatte Ted Turner som næstformand for bestyrelsen.
Ted Turner er kendt i offentligheden, bl.a. gennem sit nu opløste ægteskab med skuespillerinden Jane Fonda (gift 1991-2001), og efter at han i 1977 vandt sejltrofæet America's Cup. Han har desuden været præsident for sportsklubberne Atlanta Braves og Atlanta Hawks.

Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.