close

Nordmarka er navnet på de store skovområder nord for Oslo, en del af Oslomarka; 430 km2.

Nordmarka bruges flittigt af byens befolkning til vandring, cykling og skiløb. Skoven er dels i kommunalt eje, dels i familien Løvenskjolds eje. Ved indgangen til Nordmarka finder man blandt andet Holmenkollen, Frognerseteren og Lysebu. Fra toppe som Vettakollen og Voksenkollen er der en storslået udsigt over byen og fjorden, mens det bynære Sognsvann giver anledning til et søbad eller en løbetur rundt om vandet.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig