Kabir, ca. 1440-1518, indisk religiøs digter og mystiker. Kabir tilhørte ifølge traditionen en muslimsk væverkaste, og han blev tidligt stærkt påvirket af den vishnuitiske asket Ramananda. Med elementer fra både sufismen og bhakti- og vedantalæren ville Kabir forene muslimer og hinduer. Det centrale for Kabir var troen på en enkelt gud, og han hævdede, at det var ligegyldigt, om man kaldte ham Allah eller Rama. Den fromme skal i meditation og bøn søge Gud i sit hjerte, ikke gennem billedkult og andre ydre ritualer. Kabirs lære har stadig mange tilhængere, kabirpanthier, især i Benaresområdet i Indien. Der er overleveret en lang række religiøse sange af Kabir, affattet på en form for oldhindi; en del af dem er optaget i sikhernes hellige bog, Adi Granth.
Det sker
Fødevarecheck
Omkring 500.000 børnefamilier med hjemmeboende børn vil i juni få udbetalt fødevarechecken. I maj har andre grupper på overførselsindkomster fået udbetalt checken.
Blå måne
Natten mellem søndag og mandag kan vi opleve fænomenet blå måne. Det indtræffer, når der er to fuldmåner inden for samme kalendermåned – eller når der er fire fuldmåner inden for samme astronomiske årstid.
Regeringsdannelse
Siden valget den 24. marts har de politiske partier forhandlet om sammensætningen af den kommende regering. Mindretalsregeringer er almindelige i Danmark, men en regering kan ikke blive dannet med et flertal imod sig.

Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.