Sammen med Eugene Cernan opholdt han sig i december 1972 på Månens overflade i 75 timer med 22 timers månevandring.
Schmitt var uddannet geolog og den eneste videnskabsmand, som deltog i missionerne til Månen. Han blev astronaut i 1965.
Schmitt var republikansk senator for New Mexico i årene 1977-1982 og siden privat rumfartskonsulent. Han har kraftigt kritiseret den videnskabelige konsensus om menneskeskabt global opvarmning, som han mener er svindel fremført af totalitære kræfter.

Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.