Chipata, by i Zambia på grænsen til Malawi; 73.000 indb. (2002). Hovedparten af trafikken fra Zambia til Malawi går gennem byen. Den blev anlagt af britiske kolonisatorer i 1899 som Fort Jameson, da den transafrikanske telegraflinje blev bygget, og det var den første egentlige hvide bosætning i det nuværende Zambia.