CCD, (af eng. Charge Coupled Device 'ladningsforbundet anordning'), billeddannende lysdetektor, som anvendes i elektroniske kameraer. CCD består af en siliciumskive, hvori indfaldende lyskvanter (fotoner) frigør elektroner. Skiven er opdelt i indtil flere millioner celler (dioder), der danner en mosaik af billedelementer, hvori elektronerne opsamles. Herved bliver den opsamlede ladning et mål for lysintensiteten på hvert billedelement. Efter endt eksponering omsættes ladningen til et elektrisk signal. Eksponeringstiden afhænger af anvendelsen; i et videokamera er den 1/50 sekund, mens den i astronomisk sammenhæng kan være adskillige timer. Med en følsomhed på ca. 25% er CCD 10-100 gange mere lysøkonomisk end fotografisk film og videorør. CCD er derfor den foretrukne detektor i video- og stillbilledkameraer, idet den høje følsomhed overflødiggør brugen af kunstlys (blitz). Inden for astronomisk forskning, hvor høj lysfølsomhed er vigtig, anvendes specielle CCD med følsomhed på over 90%. Disse CCD'er kan også anvendes ved røntgenfotografering, hvorved bestrålingen af patienten kan reduceres til ca. 1/100.
Det sker
Fødevarecheck
Omkring 500.000 børnefamilier med hjemmeboende børn vil i juni få udbetalt fødevarechecken. I maj har andre grupper på overførselsindkomster fået udbetalt checken.
Israels militær
Israels militær angriber fortsat mål i Libanon, som blev involveret i krigen i Iran, da den iransk-støttede militante gruppe Hizbollah affyrede missiler mod Israel fra Libanon. Ifølge det libanesiske sundhedsministerium er mindst 3213 libanesere døde siden begyndelsen af konflikten.
Regeringsdannelse
Siden valget den 24. marts har de politiske partier forhandlet om sammensætningen af den kommende regering. Mindretalsregeringer er almindelige i Danmark, men en regering kan ikke blive dannet med et flertal imod sig.

Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.