close

Faktaboks

Officielt navn
BERLINGSKE MEDIA A/S
CVR-nummer
29207313
Også kendt som

indtil 2008 Det Berlingske Officin A/S

Adm. direktør
Anders Bjørn Krab-Johansen
Bestyrelsesformand
Anders Møller Opdahl
Ejer
Amedia Danmark ApS, JFM A/S
BERJAYA
Berlingske Media (tidligere Det Berlingske Officin) har hovedsæde i Pilestræde i centrum af København. Her fotograferet i 2024.
Berlingske Media
Byline: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix.

Berlingske Media (oprindeligt Det Berlingske Officin) har siden 1950 været udgiverselskabet bag Berlingske og flere andre dagblade og aviser. Selskabet har sin oprindelse i Berlingske, der blev grundlagt i 1747 og dermed er en af verdens ældste aviser. Berlingske Media har siden 2000 været i udenlandsk eje. Den nuværende ejer er den norske bladkoncern Amedia.

Udgivelser fra Berlingske Media

Udover i perioder at have store ejerandele i regionale aviser og eje mange lokale annonceaviser, har Berlingske Media bl.a. haft disse udgivelser:

  • Berlingske (fra 1936 til 2011 Berlingske tidende ) havde i 2024 et ugentligt læsertal på 288.000 (Kantar Media Index Danmark/Gallup).
  • Aftenudgaven Berlingske Aftenavis blev i 1971 til Weekendavisen. Det ugentlige læsertal for 2024 var 193.000 (Kantar Media Index Danmark/Gallup).
  • B.T. blev udgivet i perioden 1916‑2019, hvorefter titlen i en periode kun udkom som betalingsavis i weekenden. Fra 2023 er B.T. kun et digitalt medie.
  • Gratisavisen Urban udkom 2001‑2012
  • Gratisavisen dato udkom fra august 2006 til april 2007
  • Erhvervsbladet fra 1964 blev overtaget helt af Berlingske Media i 2004 og lukkede i 2011.

Historien bag Det Berlingske Officin

BERJAYA

Berlingske Tidende. Avisens logo er den berlingske slægts våben og grundlæggeren E.H. Berlings bogtrykkermærke. Valgsproget lyder Ob fructus, ardua scandit (Gennem vanskelighederne høstes lønnen).

.

Berlingske Media har sin oprindelse i Berlingske, der udkom første gang den 3. januar 1749 på initiativ af bogtrykker Ernst Henrich Berling . Titlen var Kiøbenhavnske Danske Post-Tidender . Et kongeligt privilegium sikrede statens kontrol med mediet og gav samtidig solide indtægter gennem eneretten til at bringe officielle meddelelser. I perioden 1808‑1832 skiftede bladet navn til Danske Statstidende og blev helt undergivet regeringens kontrol.

Fra statskontrol til privat bladhus

I 1833 købte familien Berling udgiverprivilegiet tilbage, gav avisen navnet Berlingske Politiske og Avertissementstidende og gjorde den til et egentligt dagblad.

I 1901 var den borgerlige avis på det tabende hold i det politiske systemskifte og blev en lille avis med kun omkring 10 % af det samlede oplag i København.

Strejke i 141 dage og nye ejere

Da den var tilbage som en af landets største aviser i 1960’erne med over 3.000 ansatte i hele bladgruppen, ramte oliekrisen i 1973 og reducerede annoncerne med 30 %. Det tvang ledelsen til at rationalisere og indføre ny teknik, men det udløste en 141 dage lang typografstrejke, som lammede hele bladhuset. Det var begyndelsen på enden for typograffaget, men arbejdskonflikterne fortsatte med store omkostninger, og i 1982 var egenkapitalen tabt. En række store private virksomheder reddede bladhuset og overtog ejerskabet fra Ernst Henrich Berlings efterkommere ved at indskyde ny kapital.

Storhedstiden i 1990'erne

Op gennem 1990’erne var Berlingske Tidende landets bedste dagbladsforretning med ca. 500.000 læsere og en søndagsavis på langt over 100 sider, spækket med journalistik og – ikke mindst – annoncer. Hertil kom den store tabloidavis B.T.

Ambitioner om at være landsdækkende, både redaktionelt og gennem opkøb af regionale dagblade, kostede dog dyrt. Det Berlingske Officins ejerskab af Århus Stiftstidendemedførte en aviskrig i Aarhus, og da Jyllands-Posten gik ind på Berlingskes hjemmebane med to tillæg, JP Hovedstaden og JP Liebhaverboliger tvang det Berlingske til at sænke annoncepriserne dramatisk med store tab til følge.

Berlingske Media sælges til udlandet

En artikelserie i avisen i november 1999 stødte ledelsen hos en af de nye ejere, A.P. Møller – Mærsk. Artiklerne om dansk erhvervsliv under Besættelsen rettede bl.a. kritik mod Riffelsyndikatet, hvor A.P. Møller var storaktionær. Rederiet og andre storaktionærer solgte herefter deres aktieposter i Det Berlingske Officin.

I 2000 blev A.P. Møller-koncernens, Carlsbergs og Danske Banks aktieposter i selskabet sat til salg. Køberen blev den norske Orkla-koncern, der derved udvidede sin aktiepost i firmaet til 87 procent.

I 2006 solgte Orkla-koncernen hele sin mediedivision, der ud over Berlingske omfattede dagblade i Norge og Polen, til den britiskejede kapitalfond Mecom, der 2005-2014 udgav dagblade i bl.a. Norge, Holland og Tyskland.

Store frasalg i 2010'erne

Da Mecom i 2006 overtog Berlingske Media (dengang Det Berlingske Officin) var det en stor bladkoncern med en række lokale og regionale medier.

Det løbende frasalg af aktiviteter blev intensiveret i 2013. Som de første blev ugeaviserne Lokalavisen Taastrup, Det ny Odsherred og Vestegnen solgt til Sjællandske Medier; derefter fulgte ejerandelen af JydskeVestkysten til Den Sydvestjyske Venstrepresse, der året efter fusionerede med Fynske Medier og blev til Jysk Fynske Medier.

Med virkning fra 1. januar 2016 solgte Berlingske Media også sine øvrige jyske aviser i selskabet Midtjyske Medier, der omfattede dagbladene Århus Stiftstidende, Dagbladet Holstebro-Struer, Dagbladet Ringkøbing-Skjern og Viborg Stifts Folkeblad til Jysk Fynske Medier.

Fra Mecom til De Pers til Amedia

Mecom solgte i 2014 Berlingske Media og sine øvrige medier til den belgiske mediekoncern De Persgroep (DPG).

I december 2024 meddelte norske Amedia, at de havde købt Berlingske Media fra DPG. Amedia var tidligere kendt som A-pressen, der havde sine rødder i norsk arbejderbevægelse. Efter de mange frasalg gennem årene var hovedaktiviteten ved salget til Amedia kun de tre aviser: Berlingske, BT og Weekendavisen.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig