close
Spring til indhold

Skotsk whisky

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
BERJAYA
Bedst sælgende blended whisky
BERJAYA
Bedst sælgende single malt whisky
Skotsk whisky er de bedst sælgende typer på verdensplan uanset typen.

Skotsk whisky (skotsk gælisk: uisge-beatha na h-Alba; skotsk: whisky/whiskie skotsk: whusk(e)y),[1] ofte blot kaldet whisky eller på engelsk Scotch, er maltwhisky eller grainwhisky (eller en blanding af de to), fremstillet i Skotland.

Den første kendte skriftlige omtale af skotsk whisky findes i Exchequer Rolls of Scotland fra 1494.[2] Al skotsk whisky blev oprindeligt fremstillet af maltet byg. Kommercielle destillerier begyndte i slutningen af 1700-tallet at introducere whisky fremstillet af hvede og rug.[3] I maj 2024 var der 151 whisky-destillerier i drift i Skotland,[4] hvilket gør skotsk whisky til en af de mest anerkendte geografiske betegnelser på verdensplan.[5]

Al skotsk whisky skal lagres umiddelbart efter destillation på egetræsfade i mindst tre år.[6][7] Enhver aldersangivelse på en flaske skotsk whisky, udtrykt i tal, skal afspejle alderen på den yngste whisky, der er anvendt til at skabe produktet. En whisky med aldersangivelse kaldes en whisky med garanteret alder. En whisky uden aldersangivelse kaldes en ”no age statement” (NAS) whisky; den eneste garanti er, at al whisky i flasken er mindst tre år gammel. Den minimale aftapningsstyrke ifølge gældende regler er 40 % alkohol efter volumen.[8] Skotsk whisky inddeles i fem særskilte kategorier: skotsk single malt whisky, skotsk single grain whisky, blended skotsk malt whisky (tidligere kaldet "vatted malt" eller "pure malt"), blended grain skotsk whisky og blended skotsk whisky.[6][7]

Mange, der drikker skotsk whisky, omtaler en serveringsenhed som en dram.[9] Ordet whisky stammer fra det gæliske uisge beatha eller usquebaugh, ”livets vand” (et oversættelseslån af middelalderlatin aqua vitae).[10][11]

Historie

[redigér | rediger kildetekst]
BERJAYA
Greybeard Heather Dew Scotch whisky-kande

Den tidligste registrering af destillation i Skotland findes i Exchequer Rolls of Scotland fra 1494.[2][12]

Citat Til broder John Cor, efter kongens befaling, for at fremstille aqua vitae, otte bolls malt. Citat
Exchequer Rolls of Scotland, 1 June 1494.

Exchequer Rolls registrerer kronens indtægter og udgifter, og citatet dokumenterer, at otte boll malt blev givet til broder John Cor for at fremstille aqua vitae i løbet af det foregående år. Udtrykket aqua vitae er latin for “livets vand” og var den generelle betegnelse for destilleret spiritus.[13] Dette ville have været nok til omkring 1.500 flasker, hvilket antyder, at destillation allerede var veletableret i slutningen af 1400-tallet.[14]

Den første kendte henvisning til en destillationskedel til fremstilling af “aquavite” i Skotland findes i Aberdeens rådsprotokoller,[15] i en sag fra 1505 behandlet af byens fogeder vedrørende arven efter kapellanen Sir Andrew Gray, der døde i 1504. Blandt hans ejendele blev der (på middelskotsk) opført “ane stellatour for aquavite and ros wattir”.[16]

Aqua vitae (i form af vin eller spiritus) blev anvendt ved fremstilling af krudt til at fugte blandingen af salpeter, kul og svovl.[17] Som drik var skotsk whisky en favorit hos kong James 4..[18]

Produktion af spiritus blev første gang beskattet af det skotske parlament fra januar 1644, med en punktafgift på 2 shillings og 8 pence pr. skotsk pint, hvilket gav anledning til omfattende ulovlig destillation.[19] Mellem 1760’erne og 1830’erne opstod en betydelig uautoriseret handel fra Højlandet, som blev en vigtig del af regionens eksportøkonomi. I 1782 blev mere end 1.000 ulovlige kedler beslaglagt i Højlandet – formentlig kun en brøkdel af det reelle antal. Destillatører i Lowlands, som ikke kunne undgå beskatning, klagede over, at ubeskattet Highland-whisky udgjorde mere end halvdelen af markedet. Den høje beskatning under Napoleonskrigene gav den ulovlige handel en stor fordel, og produktet blev ofte anset for bedre kvalitet, da beskattede destillatører brugte mere råkorn for at reducere afgifterne.[20]:119-134

Højlandets magistrater, selv godsejere, var ofte milde over for ulovlige destillatører, som typisk var deres lejere. Fængslede lejere kunne ikke betale husleje.[20]:119-134

I 1823 lempede parlamentet restriktionerne for lovlige destillerier med Excise Act 1823 (4 Geo. 4. c. 94), samtidig med at ulovlig drift blev vanskeligere. Dette indledte den moderne æra for skotsk whiskyproduktion: I 1823 blev der betalt afgift af 2.232.000 gallons whisky; i 1824 steg dette til 4.350.000 gallons.[20]:119–134

Landmanden George Smith, under hertug af Gordon, var den første i Skotland til at opnå licens under den nye lov og grundlagde destilleriet Glenlivet i 1824.[21][22] Nogle af de destillerier, som begyndte lovlig drift i de følgende år, omfattede Bowmore, Strathisla, Balblair og Glenmorangie; alle er stadig i drift i dag.[18]

To begivenheder var med til at øge whiskyens popularitet. Den første var introduktionen i 1831 af kolonneapparatet. Aeneas Coffey patenterede en forbedret version af et design, der oprindeligt var udviklet af Robert Stein, baseret på tidlige innovationer af Anthony Perrier, til den nye type destillationsapparat,[18] som producerede whisky langt mere effektivt end de traditionelle pot stills.[23] Kolonneapparatet muliggjorde kontinuerlig destillation uden behov for rengøring efter hver batch. Denne proces gjorde produktionen billigere ved i praksis at udføre det, der svarede til flere destillationstrin.[24] Det nye apparat øgede produktionen dramatisk, og den resulterende whisky var mindre intens og blødere, hvilket gjorde den mere populær.[24]

For det andet opstod der i Frankrig mangel på vin og brandy – markant omkring 1880 – som følge af phylloxera, et parasitisk insekt, der ødelagde mange vinmarker, hvilket førte til en kraftig stigning i efterspørgslen efter whisky. I 1890’erne var næsten 40 nye destillerier blevet åbnet i Skotland. Under et spekulativt boom kom de Edinburgh-baserede blendere Pattisons Ltd. i centrum, inden de spektakulært kollapsede.[25] I nedgangsperioden var The Distillers Company i stand til at opkøbe andre virksomheders aktiver.[26] Branchen blev også påvirket af stridigheder om, hvorvidt grainwhisky eller blended whisky var værdig til betegnelsen “whisky”, med en ugunstig afgørelse i North London Police Court i 1905.[27] En Royal Commission on Whisky and other Potable Spirits blev nedsat i 1906 og afgav rapport i 1909 med en sejr til fordel for grain-destillatører og blendere.[28][29] Branchen blev yderligere påvirket af første verdenskrig, forbudstiden i USA og senere Den Store Depression; mange virksomheder lukkede og genåbnede aldrig.[18][28][30] Af de 159 destillerier, der var i drift under boomårene omkring 1900, overlevede kun 15 frem til 1933.[26]

I 1970’erne opstod endnu et boom i produktionen af skotsk whisky, hvilket førte til overproduktion i begyndelsen af 1980’erne.[31] Fra 1981 reducerede destillerierne produktionen med en tredjedel og holdt den lav i et årti. I denne periode lukkede mange destillerier. Banff, Brora, Coleburn, Convalmore, Dallas Dhu, Glen Albyn, Glenesk, Glen Flagler, Glenlochy, Glen Mhor, Glenugie, Glenury, Millburn, North Port, Port Ellen og St Magdalene blev midlertidigt lukket, permanent lukket eller nedrevet.[32][33]

Siden 2010’erne er skotsk whisky trådt ind i en ny vækstfase med åbningen af nye destillerier som Ardnahoe og Borders samt genåbningen af ældre destillerier som Brora, Port Ellen og Rosebank.[34][35]

Juridisk definition

[redigér | rediger kildetekst]

Definerer og regulerer Scotch Whisky Regulations 2009 (SWR) produktion, mærkning, emballering samt markedsføring af skotsk whisky i Storbritannien. De erstatter tidligere regler, som udelukkende fokuserede på produktion, herunder Scotch Whisky Act 1988.

Da den tidligere lov primært omhandlede produktionsstandarder, blev den ophævet og afløst af 2009-reglerne. SWR indeholder bredere definitioner og krav vedrørende fremstilling, aftapning, mærkning, branding og salg af “Scotch Whisky”. Internationale handelsaftaler medfører, at visse bestemmelser i SWR også finder anvendelse i andre lande samt i Storbritannien. SWR definerer “Scotch whisky” som whisky, der[36][37]

  • Er produceret på et destilleri i Skotland af vand og maltet byg (hvortil kun hele korn af andre kornsorter må tilsættes), som alle er:
    • Forarbejdet på destilleriet til en mæsk
    • Omdannet på destilleriet til et forgærbart substrat udelukkende ved hjælp af endogene enzymsystemer
    • Gæret på destilleriet alene ved tilsætning af gær
  • Er destilleret til en alkoholstyrke på under 94,8 % alkohol pr. volumen
  • Udelukkende er modnet på et afgiftsoplag i Skotland i egetræsfade med en kapacitet på højst 700 L i mindst tre år
  • Bevarer farve, aroma og smag fra de råmaterialer, der er anvendt i, samt metoden for, produktion og modning
  • Ikke indeholder tilsatte stoffer, bortset fra vand og almindelig (E150A) karamelfarve
  • Har en minimumsalkoholstyrke på 40 % alkohol pr. volumen

Scotch Whisky Association fungerer som det regulerende organ, der sikrer, at skotsk whisky produceres i overensstemmelse med traditionelle praksisser, samt arbejder for en bæredygtig fremtid for den skotske whiskyindustri ved at fremme bæredygtig produktion, global handel og ansvarligt forbrug.[5]

Økonomisk effekt

[redigér | rediger kildetekst]

Skotlands identitet og kulturarv er tæt forbundet med skotsk whisky, en hjørnesten i landets økonomi, som eksporteres til næsten 180 markeder.[5] Scotch Whisky Association anslog, at Skotlands whiskyindustri understøttede 40.000 arbejdspladser og stod for £4,37 mia. i eksport i 2017. Af dette beløb udgjorde skotsk single malt whisky £1,17 mia. i eksport, en stigning på 14 % i forhold til 2016.[38] I 2023 blev der eksporteret for over $7,1 mia.[39]

Industriens bidrag til den britiske økonomi blev i 2018 anslået til £5,5 mia.; industrien bidrog med £3,8 mia. i direkte GVA (bruttoværditilvækst) til Skotland. Whiskyturisme er også blevet betydningsfuld og genererer omkring £68,3 mio. om året. En faktor, der påvirkede salget negativt, var en ekstra afgift på 3,9 % på spiritus, indført af Storbritannien i 2017. (Virkningen af den 25 % toldforhøjelse, som USA indførte i oktober 2019, ville først blive tydelig i 2020). Ikke desto mindre nåede eksporten ved udgangen af 2017 et rekordniveau.[40][41][42][43]

I november 2019 meddelte foreningen, at den britiske regering havde indvilliget i at overveje en revision af alkoholbeskatningssystemet med henblik på at udarbejde en ny plan, der var forenklet og “mere retfærdig”.[44]

Eksporten steg igen i 2018 med 7,8 % i værdi og 3,6 % i antal flasker på trods af afgiften fra 2017; eksporten nåede et rekordniveau på £4,7 mia.[45] USA importerede skotsk whisky til en værdi af lidt over £1 mia., mens EU var den næststørste importør og aftog 30 % af den globale værdi. Det var et boomår med rekordhøj eksport, men Scotch Whisky Association udtrykte bekymring for fremtiden, især “de udfordringer, som Brexit og spændinger i det globale handelssystem medfører”.[46]

Skotsk whiskyturisme har udviklet sig omkring industrien, og destillerier er den tredje mest besøgte attraktion i Skotland; omkring 2 millioner besøg blev registreret i 2018. Omkring 68 destillerier driver besøgscentre i Skotland, og yderligere otte modtager besøg efter aftale. Hoteller, restauranter og andre faciliteter påvirkes også af turismen. Ifølge Fiona Hyslop MSP, kabinetssekretær for kultur, turisme og eksterne anliggender, har turismen haft en særlig synlig effekt på økonomien i nogle fjerntliggende landområder. “Den skotske regering er forpligtet til at samarbejde med partnere som Scotch Whisky Association for at øge vores turismetilbud og tilskynde flere til at besøge vores destillerier,” udtalte sekretæren.[47][48]

Under coronaviruspandemien faldt eksporten af mange føde- og drikkevarer fra Storbritannien markant,[49] herunder skotsk whisky. Destillerier måtte lukke i en periode, og hotel- og restaurationsbranchen verden over oplevede et kraftigt tilbageslag.[50] Ifølge nyhedsrapporter i februar 2021 havde sektoren for skotsk whisky oplevet et salgstab på £1,1 mia. Eksporten til USA blev også påvirket af den 25 % told, der var blevet indført. Eksporten til USA i 2020 “faldt med 32 %” sammenlignet med året før. På verdensplan faldt eksporten på 70 % af de globale markeder for skotsk whisky.[51] En BBC News-overskrift den 12. februar 2021 sammenfattede situationen: “Scotch whisky exports slump to ‘lowest in a decade’”.[52]

Typer

[redigér | rediger kildetekst]
BERJAYA
Forskellige skotske whiskyer

Der findes to grundlæggende typer skotsk whisky, som alle blends fremstilles ud fra:

  • Skotsk single malt whisky skal være destilleret på ét enkelt destilleri som en batchproces ved brug af en pot still-destillationsmetode og være fremstillet af en mæsk bestående af 100 % maltet byg. Single malt betyder, at whiskyen ikke er blevet blandet andre steder med whisky fra andre destillerier. En skotsk single malt skal destilleres i Skotland og lagres i egetræsfade i Skotland i mindst tre år, selv om de fleste single malts lagres længere. Den skal også aftappes i Skotland.[53][54]
  • Skotsk single grain whisky er en skotsk whisky destilleret på ét enkelt destilleri, men som – ud over vand og maltet byg – også kan indeholde hele kerner af andre maltede eller umaltede kornsorter. Grainwhisky kan destilleres kontinuerligt i continuous stills eller kolonneapparater.[55] Single grain whisky kan i praksis betragtes som enhver spiritus fra ét destilleri, der opfylder kravene til whisky, men ikke til maltwhisky. Betegnelsen “single grain” betyder ikke, at der kun bruges én kornsort til fremstillingen. Ordet single henviser kun til, at whiskyen kommer fra ét destilleri (og fremstillingen af single grain indebærer normalt en blanding af flere kornsorter, da byg er en kornsort og noget maltet byg altid skal indgå i skotsk whisky – selv om en single grain whisky i princippet kan fremstilles udelukkende af maltet byg og destilleres kontinuerligt).

Spiritus, der opfylder definitionen af blended skotsk whisky, er udelukket fra kategorierne “single malt skotsk whisky” og “single grain skotsk whisky”. Denne udelukkelse sikrer, at en blended skotsk whisky fremstillet af single malts og single grains fra samme destilleri ikke også kan klassificeres som single malt eller single grain. Næsten 90 % af alle flasker skotsk whisky, der sælges hvert år, er blended whisky.[54]

Der findes tre typer blended whisky:

  • Blended malt skotsk whisky – en blanding af to eller flere single malt skotske whiskyer fra forskellige destillerier.
  • Blended grain skotsk whisky – en blanding af to eller flere single grain skotske whiskyer fra forskellige destillerier.
  • Blended skotsk whisky – en blanding af én eller flere single malt skotske whiskyer og én eller flere single grain skotske whiskyer.

De fem skotske whisky-definitioner er struktureret således, at kategorierne er gensidigt udelukkende. Reguleringen fra 2009 ændrede den formelle definition af blended skotsk whisky for at opnå dette resultat, men på en måde der afspejlede traditionel og gældende praksis: før Scotch Whisky Regulations 2009 (SWR) kvalificerede enhver kombination af skotsk whisky som blended skotsk whisky, eksempelvis en blanding af flere single malt skotsk whiskyer.

Som det også var tilfældet under Scotch Whisky Act 1988, fastslår regulation 5 i SWR 2009, at den eneste whisky, der må fremstilles i Skotland, er skotsk whisky. Definitionen af fremstilling omfatter “opbevaring med henblik på lagring samt opbevaring eller anvendelse med henblik på blending (undtagen privat blending til eget forbrug)”. Denne bestemmelse forhindrer eksistensen af to “kvalitetsgrader” af whisky fra Skotland – én kaldet skotsk whisky og en anden, der blot er et “whiskyprodukt fra Skotland”, som kun opfylder EU’s generelle whiskydefinition. Ifølge Scotch Whisky Association ville tilladelse til produktion af ikke-skotsk whisky i Skotland gøre det vanskeligere at beskytte skotskk whisky som et særpræget produkt.[7] Reglerne fra SWR fastslår også, at der ikke må anvendes tilsætningsstoffer, bortset fra almindelig karamelfarve (E150A).[56]

Single malt

[redigér | rediger kildetekst]

For at kvalificere sig til denne kategori skal skotsk whisky fremstilles på ét destilleri i en pot still ved batchdestillation og kun ved brug af vand og maltet byg.[57] Som med al anden skotsk whisky kræver Scotch Whisky Regulations 2009 også, at skotsk single malt fremstilles fuldstændigt og aftappes i Skotland samt lagres i mindst tre år. De fleste lagres længere.[58][54]

Et andet begreb, der nogle gange ses, er “double wood” eller “triple wood”, som undertiden fejlagtigt kaldes “double malt” eller “triple malt”. Disse betegnelser betyder, at whiskyen er lagret i to eller tre forskellige typer fade. Hvis whiskyen ellers opfylder kravene til single malt, klassificeres den stadig som single malt, selv om flere fadtyper er brugt til lagringen.[56] Eksempler er The Balvenie 12 Year DoubleWood og Laphroaig Triple Wood.

En anden nuance er, at Lowland-maltwhiskyer ofte anvender tredobbelt destillation, ligesom irsk whiskey, hvilket afviger fra den generelle regel om, at skotsk whisky normalt destilleres to gange.[59]

Single grain

[redigér | rediger kildetekst]

Single grain whisky fremstilles af vand og maltet byg, men destilleriet tilsætter derefter andre kornsorter, f.eks. hvede, majs eller rug. Fra det tidspunkt kan den ikke længere kaldes single malt. Dette produkt skal komme fra ét destilleri og anvendes ofte til fremstilling af blended skotsk whisky.[56]

Single grain whiskyer destilleres normalt ikke i pot stills, men i kolonneapparater.[60]

Blended malt

[redigér | rediger kildetekst]

Blended malt whisky, tidligere kaldet vatted malt eller pure malt (betegnelser som nu er forbudt i SWR 2009), er en af de mindre almindelige typer skotsk whisky: en blanding af single malt whiskyer fra mere end ét destilleri (eventuelt med forskellige aldre).

Blended malts indeholder kun single malt whisky fra to eller flere destillerier.[56] Denne type må ikke indeholde grainwhisky og kendes ved, at ordet “single” ikke står på flasken. Alderen på blandingen bestemmes af den yngste whisky i blandingen. For eksempel kan en blended malt mærket “8 years old” indeholde ældre whiskyer, men den yngste komponent er otte år gammel. Johnnie Walker Green Label og Monkey Shoulder er eksempler på blended malt whisky.

Fra november 2011 måtte ingen skotsk whisky længere mærkes som vatted malt eller pure malt; SWR kræver i stedet betegnelsen blended malt.[61]

Blended grain

[redigér | rediger kildetekst]

Betegnelsen blended grain skotsk henviser til whisky, der indeholder mindst to single grain skotske whiskyer fra mindst to destillerier, som er blandet sammen til én batch.[62]

Blended

[redigér | rediger kildetekst]
BERJAYA
Johnnie Walker producerer flere serier af blended whisky.

Blended skotsk whisky udgør omkring 90 % af al whisky produceret i Skotland.[63]

Blended skotsk whiskyer indeholder både malt whisky og grain whisky. Producenter kombinerer forskellige malt- og grainwhiskyer for at skabe en konsistent stil for mærket.

Kendte blended skotske whisky-mærker omfatter blandt andet: Ballantine's, Bell's, Chivas Regal, Cutty Sark, Dewar's, Grant's, J&B, Johnnie Walker, Teacher's Highland Cream, The Famous Grouse, Vat 69, Whyte and Mackay og William Lawson's.

De fleste blended skotske whiskyer fremstilles af whisky fra mindst to destillerier, da de fleste destillerier kun producerer enten malt eller grainwhisky. Nogle få destillerier, såsom Loch Lomond, producerer dog både malt- og grainwhisky på samme sted.

Regioner

[redigér | rediger kildetekst]
BERJAYA
Regionerne for skotsk whisky

Skotland blev traditionelt opdelt i fire whiskyregioner: Campbeltown, |Highlands, Isle of Islay og Lowlands.[64] På grund af det store antal destillerier i området blev Speyside den femte region, anerkendt af Scotch Whisky Association (SWA) som en særskilt region i 2014.[65] De whiskyproducerende øer bortset fra Islay anerkendes ikke som en særskilt region af SWA, som i stedet grupperer dem under Highlands-regionen.[65]

  • Campbeltown, en lille vestlig kystby, var engang hjemsted for over 30 destillerier, men har nu kun tre i drift: Glen Scotia, Glengyle og Springbank. Karakteristika varierer, men generelt beskrives whiskyerne af det nationale turistkontor som "frugtige, tørverøgede, søde, røgede"; en anden kilde udgivet af et marketingfirma nævner også "smagen af våd hund, også kaldet våd uld".[66][67]
  • Highlands: Highlands er langt den største region i Skotland både målt på areal og whiskyproduktion. Dette enorme område har over 30 destillerier på fastlandet. Regionens karakteristika: "frugtig, sød, krydret, maltet", ifølge det nationale turistkontor.[68][67] Når ø-underregionen medregnes, er det samlede antal destillerier 47.[68]
  • Islay: har ni producerende destillerier:[71] Ardbeg, Ardnahoe (det nyeste), Bowmore (det ældste, åbnet i 1779), Bruichladdich, Bunnahabhain, Caol Ila, Kilchoman, Lagavulin og Laphroaig. Regionens karakteristika: destillerierne i syd fremstiller whisky, som er "mellemfyldig ... mættet med tørverøg, saltlage og jod", fordi de bruger malt med meget tørv samt tørveholdigt vand. Whisky fra den nordlige del er mildere, fordi den fremstilles med kildevand, hvilket giver en "lettere smag, mosagtig (snarere end tørvet), med noget tang, nogle nødder ..."-karakteristik.[72] Det nationale turistkontors hjemmeside siger, at single malts fra Islay varierer efter destilleri, fra "kraftige og røgede" til "lettere og sødere".[73]
  • Lowlands: Ifølge Visit Scotland, det nationale turistkontors hjemmeside, dækker dette distrikt "store dele af Central Belt og det sydlige Skotland, herunder Edinburgh og Lothians, Glasgow og Clyde Valley, Kingdom of Fife, Ayrshire, Dumfries and Galloway og Scottish Borders".[74]
  • Speyside: Speyside har fået navn efter floden Spey, som løber gennem regionen og leverer vand til mange af destillerierne.
    • Regionen omfatter området omkring floden Spey i det nordøstlige Skotland, som tidligere blev betragtet som en del af Highlands. Regionen har omkring 50 destillerier inden for sine geografiske grænser og har siden 2014 officielt været anerkendt som en særskilt region, forskellig fra Highlands. Ifølge det nationale turistkontor omfatter Speyside området mellem Highlands mod vest og Aberdeenshire mod øst og strækker sig nordpå fra Cairngorms National Park.[80] Ifølge en kilde var de fem bedste i 2019 Aberlour, Balvenie, Glenfarclas, Glenfiddich og The Macallan. Regionens karakteristika varierer meget fra "rige og teksturerede til duftende florale"; generelt "søde", "karamelagtige", "frugtige" og "krydrede", ifølge det nationale turistkontor.[80] Ifølge et marketingbureau er single malts fra Speyside kendt for røgpræg og kompleksitet.[67]
    • Regionen har det største antal destillerier af alle regioner, herunder: Aberlour, Balvenie, Cardhu, Cragganmore, Dalwhinnie, Glenfarclas, Glenglassaugh, Glenfiddich, Speyburn, Glenlivet, The Glenrothes og The Macallan.[7]
    • På grund af den måde regionerne er defineret på, ligger Speyside fuldstændigt inden for Highland-regionen, og derfor kan whisky produceret i Speyside lovligt beskrives som stammende fra begge regioner; for eksempel mærker Glenfarclas generelt deres whisky som Highland Single Malts.[81]

Selvom kun fem regioner er specificeret, kan enhver skotsk lokalitet bruges til at beskrive en whisky, hvis den er destilleret fuldstændigt på det sted; for eksempel kan en single malt whisky destilleret på Orkneyøerne beskrives som Orkney Single Malt Scotch Whisky[7] i stedet for som en ø-whisky.

Klassikerne

[redigér | rediger kildetekst]
BERJAYA
Et udvalg af de maltwhisky (single malt) mærker, der betegnes som Classic Malts of Scotland

Classic Malts of Scotland er seks singlemaltprodukter, som siden 1988 er markedsført af United Distillers and Vintners (UDV). Alle seks "Classic Malts" aftappes i "Distiller's editions", som er lagret på specielle fade:

BERJAYA
Glenkinchie mærker
Whisky Alder Alkholprocent Område Fadtype
Dalwhinnie 15 years 43 % Highlands Oloroso
Talisker 10 years 45.8 % Isle of Skye Amoroso sherry
Cragganmore 12 years 40 % Speyside Portvin
Oban 14 years 43 % West Highland Montilla sherry
Lagavulin 16 years 43 % Islay Pedro Ximénez sherry
Glenkinchie 12 years 43 % Lowlands Amontillado

De seks mærker er udvalgt, så nogle karakteristiske træk for hvert område er repræsenteret.[82] UDV's regioner afviger en smule fra andre klassifikationer, bl.a. fordi West Highland blev indført for at skelne mellem Oban og Dalwhinnie. Talisker er det eneste destilleri på Isle of Skye.[83]

Ejerskab af destillerier

[redigér | rediger kildetekst]

En rapport fra 2016 fastslog, at kun 20 % af whiskyen blev produceret af virksomheder med skotsk ejerskab. Destillerier ejet af Diageo, et London-baseret selskab, producerer 40 % af al skotsk whisky, med over 24 mærker såsom Johnnie Walker, J&B og Vat 69. Yderligere 20 % af produktionen står destillatører ejet af Pernod Ricard i Frankrig for, herunder mærker som Ballantine's, Chivas Regal og Glenlivet. Desuden fremstilles 12 % af mindre destillatører, der ejes af udenlandske selskaber, såsom Cutty Sark og Label 5 ejet af La Martiniquaise i Frankrig, Dewar's og William Lawson's ejet af Bacardi Limited fra Bermuda samt BenRiach, hvis moderselskab er Brown–Forman Corporation med base i Kentucky, USA. Ikke desto mindre produceres skotsk whisky i overensstemmelse med gældende regler for lagring, produktion m.m., hvilket sikrer, at den fortsat er skotsk.[18] Uafhængige virksomheder ejet af skotske selskaber producerer også en betydelig mængde skotsk whisky. Den største af disse, William Grant & Sons, står for 8 % – svarende til omkring 7,6 millioner kasser om året. Virksomhedens mærker omfatter Balvenie, Glenfiddich og Grant's.[84] Glenfiddich er den bedst sælgende single malt skotske whisky i verden.[85] Omtrent 14 millioner flasker Glenfiddich sælges årligt.[84]

Uafhængige aftappere

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Uafhængig aftapning

De fleste malt-destillerier sælger en betydelig mængde whisky på fad til blending og undertiden også til private købere. Whisky fra sådanne fade tappes undertiden som single malt af uafhængige aftapningsfirmaer såsom Duncan Taylor, Master of Malt,[86] Gordon & MacPhail, Cadenhead's, The Scotch Malt Whisky Society, Murray McDavid, Berry Bros. & Rudd, Douglas Laing, Adelphi og andre.[87] Disse aftapninger er som regel mærket med destilleriets navn, men uden brug af destilleriets varemærkebeskyttede logoer eller typografier. En ”officiel aftapning” (eller ”proprietary bottling”) stammer derimod direkte fra destilleriet (eller dets ejer). Mange uafhængige aftapninger er fra enkeltfade og kan undertiden adskille sig markant fra en officiel aftapning.[87]

Af forskellige årsager identificerer nogle uafhængige aftappere ikke, hvilket destilleri der har produceret whiskyen i flasken. Ofte sker dette på anmodning fra destilleriet, som ikke er i stand til at regulere kvaliteten af den whisky, der sælges. Nogle destillerier tilsætter for at forhindre tredjeparts-aftappere i at nævne dem på etiketten en lille mængde whisky fra et andet destilleri – en teknik kaldet ”tea-spooning” – hvilket udelukker, at whiskyen kan sælges som værende fra ét bestemt destilleri eller som single malt. Tilsætning af whisky fra et andet destilleri betyder ifølge reglerne, at produktet bliver en blended malt (hvilket også muliggør eksport i bulk, i modsætning til single malts, som kun må eksporteres færdigaftappet). I stedet kan aftapperen vælge kun at angive det generelle geografiske område for oprindelsen eller blot markedsføre produktet under eget mærkenavn uden at identificere kilden. Dette kan i nogle tilfælde give den uafhængige aftapningsvirksomhed fleksibilitet til at købe whisky fra flere destillerier uden at ændre deres etiketter.

Galleri

[redigér | rediger kildetekst]

Se også

[redigér | rediger kildetekst]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ↑ "whisky". Scottish National Dictionary. Hentet 13. januar 2021 – via Dictionary of the Scots Language.
  2. 1 2 Exchequer Rolls of Scotland 1494–95. Vol. 10. s. 487. Et per liberacionem factam fratri Johanni Cor per perceptum compotorum rotulatoris, ut asserit, de mandato domini regis ad faciendum aquavite infra hoc compotum viij bolle brasii.
  3. ↑ MacLean 2010, s. 10.
  4. ↑ "Facts & Figures". The Scotch Whisky Association. Hentet 20. november 2022.
  5. 1 2 3 Jewell, Catherine (april 2023). "Scotch Whisky Sees IP, Diversity and Inclusion as Keys To its Longer-term Sustainability". WIPO Magazine.
  6. 1 2 Scotch Whisky Regulations 2009.
  7. 1 2 3 4 5 Scotch Whisky Association 2009.
  8. ↑ "What is the alcoholic strength of Scotch Whisky?". The Scotch Whisky Association. 1. december 2018. Arkiveret fra originalen 11. maj 2024. Hentet 19. december 2019.
  9. ↑ Simpson, John A.; Weiner, Edmund S.C., red. (1989). "dram, n.". Oxford English Dictionary (2nd udgave). Oxford, England: Oxford University Press. ISBN 978-0-19-861186-8. OCLC 50959346. Hentet 2. juli 2012. Earlier version first published in New English Dictionary, 1897.
  10. ↑ "Scotch Whisky FAQs". Scotch Whisky Association. Arkiveret fra originalen 11. maj 2024. Hentet 26. april 2020.
  11. ↑ Harper, Douglas. "whiskey". Online Etymology Dictionary. Hentet 16. maj 2023.
  12. ↑ Accounts of the Lord High Treasurer of Scotland. Vol. 1. Edinburgh. december 1497. s. ccxiii-iv, 373. Item, to the barbour that brocht acqua vitae to the King in Dundee, by the King's command, xxxi shillings.
  13. ↑ "Whisky or Whiskey". Master of Malt (britisk engelsk). Arkiveret fra originalen 22. november 2020. Hentet 17. januar 2020.
  14. ↑ "History". Scotch Whisky Association. Hentet 16. juli 2012.
  15. ↑ "The Still in context: a list of early references related to aquavite in Scotland". Aberdeen Registers. 2019. Hentet 9. august 2021.
  16. ↑ "Aberdeen Registers Online: 1398-1511". University of Aberdeen. 2019. entry reference ARO-8-0466-02
  17. ↑ "Famous whisky drinkers: King James IV". scotchwhisky.com. {{cite web}}: Teksten "Scotch Whisky" ignoreret (hjælp)
  18. 1 2 3 4 5 "A Comprehensive Yet Concise History of Scotch Whisky". Bespoke Unit. 17. maj 2018. Hentet 25. december 2019.
  19. ↑ "The Origins and History of Whisky | The Scotch Whisky Experience". www.scotchwhiskyexperience.co.uk. Hentet 1. september 2021.
  20. 1 2 3 Devine, T M (1994). Clanship to Crofters' War: The social transformation of the Scottish Highlands (2013 udgave). Manchester University Press. ISBN 978-0-7190-9076-9.
  21. ↑ "Glenlivet Single Malt Scotch Whisky". www.whiskyshop.com. {{cite web}}: Teksten "The Whisky Shop" ignoreret (hjælp)
  22. ↑ "The Story". The Glenlivet.
  23. ↑ The Oxford Encyclopedia of Economic History. Oxford University Press. 2003. s. 96. ISBN 978-0-19-510507-0. Hentet 6. oktober 2021.
  24. 1 2 McKirdy, Tim (5. oktober 2018). "The Difference Between Pot Versus Column Stills, Explained". VinePair.
  25. ↑ Murphy, Sean (21. september 2023). "The Pattison Bros: The men who nearly brought down the Scotch whisky industry". The Scotsman. Hentet 7. januar 2025.
  26. 1 2 Vorel, Jim (22. maj 2020). "How Two Brothers Managed to Almost Destroy the 20th Century Scotch Whisky Industry". Paste Magazine. Hentet 8. januar 2025.
  27. ↑ Bruce-Gardyne, Tom (16. april 2000). "Peter the great". Whisky Magazine. Hentet 8. januar 2025.
  28. 1 2 Storrie, Margaret (1962). "The Scotch Whisky Industry". Transactions and Papers (Institute of British Geographers) (31): 102. doi:10.2307/621089. JSTOR 621089. Hentet 8. januar 2025.
  29. ↑ "The Royal Commission On Whisky And Other Potable Spirits". British Medical Journal. 2 (2537): 399-404. 14. august 1909. doi:10.1136/bmj.2.2537.399. JSTOR 25283150. PMID 20764620. Hentet 8. januar 2025.
  30. ↑ Ranahan, Jared (12. juli 2019). "How Phylloxera Jumpstarted the Modern Whiskey Industry".
  31. ↑ "Scotch on a Rising Tide | WhiskyInvestDirect". www.whiskyinvestdirect.com. Hentet 2023-03-04.
  32. ↑ "Is a second 'whisky loch' brewing? | Scotch Whisky". scotchwhisky.com (britisk engelsk). Hentet 2023-03-04.
  33. ↑ "What We Lost in the Whisky Loch". whiskyadvocate.com (engelsk). Hentet 2023-03-04.
  34. ↑ "Scotch whisky distilleries to open in 2018 | Scotch Whisky". scotchwhisky.com (britisk engelsk). Hentet 2023-03-04.
  35. ↑ "Scotch whisky distilleries to open in 2019 | Scotch Whisky". scotchwhisky.com (britisk engelsk). Hentet 2023-03-04.
  36. ↑ The Scotch Whisky Regulations 2009. legislation.gov.uk. Hentet 24/2-2026
  37. ↑ The Scotch Whisky Regulations 2009. scotch-whisky.org.uk. Hentet 24/2-2026
  38. ↑ Sparks, Cator (10. september 2018). "Scotland's Next Wave of Whisky Distilleries". Bloomberg News. Hentet 11. januar 2020.
  39. ↑ Which countries export and import the most whisky?. whiskyinvestdirect.com. Hentet 24/2-2026
  40. ↑ "Scotch Whisky Economic Impact Report 2018". Scotch Whisky Association. 30. april 2019. Arkiveret fra originalen 6. april 2023.
  41. ↑ "Whisky Tourism Facts and Insights" (PDF). VisitScotland. 2018 [March 2015]. Arkiveret fra originalen (PDF) 12. april 2022.
  42. ↑ Stewart, Heather; O'Carroll, Lisa (7. oktober 2019). "PM urged to confront Trump over US tariffs on scotch whisky". The Guardian. Arkiveret fra originalen 20. oktober 2023.
  43. ↑ Inman, Phillip (12. oktober 2017). "Cut duty on Scotch whisky to raise industry spirits, say distillers". The Guardian. Arkiveret fra originalen 5. april 2023.
  44. ↑ "SWA response duty system review". Scotch Whisky Association. 7. november 2019. Arkiveret fra originalen 5. juni 2023.
  45. ↑ "Scotch Whisky Exports rise in 2018". Scotch Whisky Association. 12. februar 2019. Arkiveret fra originalen 6. april 2023.
  46. ↑ "HMRC data shows Scotch exports hit record high in 2018". BBC News. 12. februar 2019. Arkiveret fra originalen 20. januar 2024.
  47. ↑ Almeida, Andre de (2019-06-21). "Record numbers of visitors for Scotch Whisky Distilleries". Inside the Cask (britisk engelsk). Arkiveret fra originalen 8. november 2023.
  48. ↑ "Scotch whisky tourism at all-time high". scotchwhisky.com. {{cite web}}: Teksten "Scotch Whisky" ignoreret (hjælp)
  49. ↑ "Data shows collapse of UK food and drink exports post-Brexit". TheGuardian.com. 22. marts 2021. Hentet 23. marts 2021.
  50. ↑ "Scotland's whisky islands are dealing with a major Covid hangover". CNN. 10. oktober 2020. Hentet 23. marts 2021.
  51. ↑ Smith, Kenny (12. februar 2021). "COVID costs Scotch whisky exports £1.1 billion in lost sales". Scottish Field. Hentet 23. marts 2021.
  52. ↑ "Scotch whisky exports slump to 'lowest in a decade'". BBC News. 12. februar 2021. Hentet 23. marts 2021.
  53. ↑ "How Single Malt Whisky Is Made - Whisky.com". www.whisky.com.
  54. 1 2 3 "Scotch Whisky FAQs". Scotch Whisky Association. Arkiveret fra originalen 11. maj 2024. Hentet 19. februar 2026.
  55. ↑ "How is Whisky Made?". Whiskybosh. 2. oktober 2019.
  56. 1 2 3 4 Shapira, J. A. (25. maj 2018). "The Scotch Whisky Guide". www.gentlemansgazette.com.
  57. ↑ "The Scotch Whisky Regulations 2009" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 29. december 2019. Hentet 29. december 2019.
  58. ↑ "How Single Malt Whisky is made - Whisky.com". www.whisky.com.
  59. ↑ "The Difference Between Scotch and Whiskey". 21. december 2019.
  60. ↑ "What exactly makes a scotch 'single malt', 'single grain' or a 'blend'?". Hentet 7. april 2023.
  61. ↑ Scotch Whisky Association 2009, Chapter 11.
  62. ↑ Smith, Gavin D. (2018). MicroDistillers' Handbook. Paragraph Publishing. s. 52. ISBN 978-1-9998408-0-8.
  63. ↑ "Statistical Report" (PDF). scotch-whisky.org. 2009. Arkiveret fra originalen (PDF) 31. januar 2012. Hentet 16. november 2011.
  64. ↑ The Scotch Whisky Regulations 2009 – Chapter 8 section 1
  65. 1 2 3 "Whisky Regions & Tours". Scotch Whisky Association. Arkiveret fra originalen 26. juli 2018. Hentet 13. maj 2014.
  66. ↑ "Campbeltown Whisky Distilleries – Map & Tours". VisitScotland.
  67. 1 2 3 "All The Scotch Distilleries, locations and Flavors". The Scotch Advocate. Napier Marketing Group. Arkiveret fra originalen den 17. december 2019.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Uegnet url (link)
  68. 1 2 "Highland Distilleries – Whisky Tours, Tastings & Map". VisitScotland.
  69. ↑ "Scotch Whisky Regions". Scotch Whisky Association. Arkiveret fra originalen 5. juli 2023. Hentet 27. marts 2026.
  70. ↑ Powell, Tom (31. juli 2018). "The beginner's guide to scotch whisky". Foodism.
  71. ↑ "Islay Malt Whisky and Islay Whisky Distilleries Map". www.islayinfo.com. Hentet 14. maj 2019.
  72. ↑ "Islay Malt Whisky and Islay Whisky Distilleries Map". www.islayinfo.com.
  73. ↑ "Islay Distilleries – Whisky Tours, Tastings & Map". VisitScotland.
  74. 1 2 3 "Lowland Whisky – Map & Distillery Tours Near Edinburgh & Glasgow". VisitScotland.
  75. ↑ "Eden Mill—Scotch Whisky". Scotchwhisky.com. Hentet 9. september 2018.
  76. ↑ "Lowland > Daftmill". Whiskies of Scotland. Arkiveret fra originalen 10. december 2013. Hentet 3. december 2013.
  77. ↑ "Spirited revival for third distillery" (britisk engelsk). 10. oktober 2017. Hentet 26. juli 2019.
  78. ↑ "Rosebank distillery set to reopen in 2020 | Scotch Whisky". scotchwhisky.com (britisk engelsk). Hentet 26. juli 2019.
  79. ↑ "Your Cheat Sheet to Scottish Whisky Regions". Flaviar. 14. september 2016. Hentet 3. november 2019.
  80. 1 2 "Speyside Distilleries – Whisky Tours, Tastings & Map". VisitScotland.
  81. ↑ "Highland vs Speyside – a tale of two regions – The Whisky Exchange Whisky Blog — The Whisky Exchange Whisky Blog". 18. august 2017. Hentet 7. april 2023.
  82. ↑ "THE SIX CLASSIC MALTS OF SCOTLAND from United Distillers review by AWA". Arkiveret fra originalen 3. november 1999. Hentet 4. februar 2010.
  83. ↑ Thomas, Lars (2007), s. 63
  84. 1 2 "Top 15 Scotch whisky companies". www.whiskyinvestdirect.com. WhiskyInvestDirect.
  85. ↑ Koutsakis, George. "World's Bestselling Single Malt Whisky Undergoes Risky Change". Forbes.
  86. ↑ "Buy Whisky Online | Single Malt Whisky & More". Master of Malt. Arkiveret fra originalen 11. januar 2020. Hentet 17. januar 2020.
  87. 1 2 "Independent Bottlers - scotchwhisky.net". www.scotchwhisky.net.
Litteratur
Yderlige litteratur
  • Thomas, Lars: Whiskybogen (2007), Nyt Nordisk Forlag /Arnold Busck

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Skotsk_whisky&oldid=12282656"