Mahuts
Mahuts er cheyennernes navn for deres fire hellige pile,[2] der er stammens helligste bundt på linje med den hellige bisonhat, Issiwun.[3] Bundtet opbevares nu traditionelt af de sydlige cheyenner,[3] og ved at ære og respektere pilene sikrer stammen sig held og fremgang.[4]
Stammens profet og samfundsreformator Sweet Medicine fik bundtet af universets styrende kræfter under et ophold på stammens hellige bjerg i South Dakota, Bear Butte.[3] To pile havde rødmalede skafter og knyttede sig til jagt, idet de ville sikre cheyennerne held på jagtmarkerne. To andre var sortmalede, forbundet med krig og garanterede cheyennerne store sejre over deres fjender, når de bar mahuts frem mod dem i spidsen for stammens krigere.[2] De to sæt pile bliver omtalt som henholdsvis Bisonpile og Menneskepile.[5]
Pilene var traditionelt under beskyttelse af en særlig vogter i en hellig tipi. På de rigtige tidspunkter udførte han de krævede ceremonier, der holdt pilenes afgørende indflydelse på udfaldet af jagt og krig intakt.[2] Pilenes almennyttige virkning måtte også genskabes i en fire dage lang pileceremoni efter ethvert mord begået i stammen, da udåden på mystisk vis besudlede pilene gemt væk i pilevogterens tipi med pletter af blod. Denne såkaldte ”fornyelse” skulle muligvis udføres af en høvding og ikke pilevogteren.[3] George Bents bedstefar, White Thunder, var pilevogter, til han frivilligt lod sig ride ned af fjender i 1838.[5]
Cheyennerne udnyttede bl.a. pilenes egenskaber som et krigsbundt, da de massakrerede en stor crow lejr i 1820[5] og en fælles kiowa -, kiowa apache – og comanche lejr i 1838.[5] Med mindre held kom pilene også i anvendelse i 1853, da cheyennerne ville hævne høvding Touching Cloud (Alights On The Cloud), som var faldet under et angreb på pawneerne året før.[5]
Tidligere, i 1830, havde stammen mistet mahuts til pawneerne, da de brød pilereglerne ved at udføre et forhastet angreb på deres arvefjender.[5] Cheyennerne erstattede de mistede pile med selvfremstillede kopier og skaffede selv en original pil tilbage senere.[5] Lakotaerne fandt en anden pil, da de stak en halv pawnee by i brand i 1843, og gav den videre til cheyennerne.[5] Pawnee stammen har stadig to af de originale pile og vil ikke lade cheyennerne få dem, trods flere forespørgsler.[6]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ Dorsey, George A.: The Cheyenne. I. Ceremonial Organization. Field Columbian Museum. Publication 99. Anthropological Series, Vol. IX, No. 1. Chicago, 1905.
- 1 2 3 Grinnell, George Bird: ”The Great Mysteries of the Cheyenne.” American Antropologist. New Series, vol. 12. 1910. Pp. 542-575.
- 1 2 3 4 Stands In Timber, John and Margot Liberty: Cheyenne Memories. Lincoln and London, 1972.
- ↑ Schwartz, Warren E.: The Last Contrary. The Story of Wesley Whiteman (Black Bear). Sioux Falls. Second Printing. 1991.
- 1 2 3 4 5 6 7 8 Hyde, George E.: Life of George Bent. Written From His Letters. Norman. 1987.
- ↑ Blaine, Martha Royce: Some Things Are Not Forgotten. A Pawnee Family Remembers. Lincoln and London. 1997.
[
