Islay
| Islay | |
|---|---|
 Satellitbillede fra NASA | |
| Geografi | |
  Islay | |
| Sted | Indre Hebrider |
| Koordinater | 55°46′N 6°9′V / 55.767°N 6.150°V |
| Areal | 600 km² |
| Højeste punkt | Beinn Bheigeir (491 m) |
| Administration | |
| Council | Argyll and Bute |
| Største by | Port Ellen (900 indb.) |
| Demografi | |
| Folketal | 3.228 (2011) |
| Befolkningstæthed | 5,2/km² |
Islay (skotsk gælisk: Ìle, skotsk: Ila) er den sydligste ø i de Indre Hebrider i Skotland. Kendt som “Dronningen af Hebriderne”,[1] ligger den i Argyll and Bute lige sydvest for Jura og omkring 40 km nord for den nordirske kyst. Øens hovedby er Bowmore, hvor den karakteristiske runde Kilarrow Parish Church og destilleriet Bowmore ligger.[2] Port Ellen er den vigtigste havn.[3]
Islay er den femtestørste skotske ø og den ottendestørste ø på De Britiske Øer med et samlet areal på næsten 620 km2.[a]
Der er rigeligt med beviser på forhistorisk bosættelse på Islay, og den første skriftlige reference kan stamme fra det 1. århundrede e.v.t. Øen blev en del af det gæliske kongerige Dál Riata i den tidlige middelalder, før den blev indlemmet i det nordiske Kingdom of the Isles.
Den senere middelalder markerede et “kulturelt højdepunkt” med overdragelsen af Hebriderne til Kongeriget Skotland og fremkomsten af Clan Donalds Ørigets herredømme, som oprindeligt havde centrum ved Finlaggan.[6] I løbet af 1800-tallet svækkedes Clan Donalds magt, men forbedringer i landbrug og transport førte til en voksende befolkning, som toppede i midten af 1800-tallet.[7] Dette blev efterfulgt af omfattende tvangsforflyttelser og faldende indbyggertal.
I dag har Islay over 3.000 indbyggere, og de vigtigste erhverv er landbrug, maltwhisky-destillation og turisme. Øen har en lang historie med religiøs praksis, og skotsk gælisk tales af omkring en fjerdedel af befolkningen.[8] Dets landskaber er blevet fejret gennem forskellige kunstformer, og der er stigende interesse for vedvarende energi i form af bølgekraft. Islay er hjemsted for mange fuglearter såsom overvintrende bestande af grønlandsk blisgæs og bramgæs, og er et populært rejsemål året rundt for fuglekiggere. Klimaet er mildt og påvirkes af Golfstrømmen.
Whisky
[redigér | rediger kildetekst]Islay bruges som betegnelse for whisky fra øen. Med hele otte whiskydestillerier er whisky et af øens vigtigste indtægtskilder. Et niende destilleri er under opbygning. Navnet på destilleriet bliver Adnahoe og masterdestiller er den navnkundige Jim McEvan, der startede sin karriere i whiskyindustrien hos Bowmore som bødkerlærling. I 2001 genåbnede Bruichladdich med Jim som Masterdestiller. I 2014 optaget i Whisky Hall of Fame.
Kendte whiskydestillerier på Islay:
Turisme
[redigér | rediger kildetekst]Omkring 45.000 sommerbesøgende ankommer hvert år med færge og yderligere 11.000 med fly.[9] De vigtigste attraktioner er landskabet, historien, fuglekiggeri og de verdensberømte whiskyer.[10] Destillerierne driver forskellige butikker, rundvisninger og besøgscentre,[11] og Finlaggan Trust har et besøgscenter, som er åbent dagligt i sommerperioden.[12]
Der kan spilles golf på den 116 år gamle Machrie-bane, som nu ejes af Gavyn Davies og hans hustru Susan Nye, Baroness Nye. Banen blev redesignet og genåbnede i 2017. Det tilstødende Machrie Hotel med 47 værelser blev samtidig genopbygget.[13] Vandrere og cyklister værdsætter også øens 210 kilometer lange kystlinje. Fuglekiggere har ligeledes gode muligheder.[14]
Hjemmesiden Trip Advisor vurderer følgende som de ti vigtigste seværdigheder og landemærker på øen: Kildalton Cross i Port Ellen, Finlaggan i Ballygrant, Kildalton High Cross og Old Parish Church i Port Ellen, American Monument, Kilchoman Military Cemetery, The Round Church i Bowmore, Kilnave Cross, Dunyvaig Castle i Lagavulin, Portnahaven Harbour og Kilchoman Church.[15]
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ Haswell-Smith (2004) har en tabel over skotske “øer arrangeret efter størrelse”, der placerer Islay som nummer fem, selvom dette udelader Skye, da den er forbundet med bro, og inkluderer South Uist som nummer fire, fordi den er forbundet med andre øer som Benbecula og North Uist via dæmninger, hvilket giver den et større samlet areal.[4] Rick Livingstones tabeller indeholder alle relevante arealdata, selvom oplysningerne ikke er rangeret.[5] Irland er den største af øerne omkring Storbritannien, og Anglesey den sjette største.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ Newton 1995, s. 11
- ↑ Newton 1995, s. 20
- ↑ Newton 1995, s. 31
- ↑ Haswell-Smith 2004, s. 502
- ↑ Rick Livingstone’s Tables of the Islands of Scotland (pdf) Argyll Yacht Charters. Hentet 12. december 2011.
- ↑ Caldwell 2011, s. 58
- ↑ Haswell-Smith 2004, s. 41
- ↑ Mac an Tàilleir, Iain (2004) Skabelon:Usurped (PowerPoint) Linguae Celticae. Hentet 19. september 2012.
- ↑ Keay & Keay 1994, s. 548
- ↑ "The Isle of Islay". Visit Scotland. Hentet 22. april 2012.
- ↑ "Islay Malt Whisky & Islay Distilleries". IslayInfo. Hentet 22. april 2012.
- ↑ "Visit Finlaggan" Arkiveret 30. april 2012 hos Wayback Machine. The Finlaggan Trust. Hentet 22. april 2012.
- ↑ "The Machrie Golf Links - Top 100 Golf Courses of Scotland". www.top100golfcourses.com.
- ↑ Beaumont, Stephen (29. september 2007). "Beyond the single malt Scotch". The Globe and Mail.
- ↑ "THE 10 BEST Islay Sights & Landmarks". Tripadvisor.
- Litteratur
- Haswell-Smith, Hamish (2004). The Scottish Islands. Edinburgh: Canongate. ISBN 978-1-84195-454-7.
- Keay, John; Keay, Julie, red. (1994). Collins Encyclopaedia of Scotland (1st udgave). Hammersmith, London: HarperCollins. ISBN 978-0-00-255082-6.
- Newton, Norman (1995). Islay. Devon: David & Charles PLC. ISBN 978-0-907115-90-8.
