Embede
Embede er en stilling eller et hverv i det offentliges tjeneste, navnlig i stat, kommune, andre offentligretlige samfund eller offentlige stiftelser, og betegner i moderne sprogbrug især mere selvstændige eller betydelige offentlige funktioner, ofte med krav om særlig uddannelse. Indehaveren betegnes som embedsmand og er som regel underlagt særlige regler om ansættelse, ansvar, beskyttelse og offentlig troværdighed. Tjenestemænd er derfor ofte ansat i stillinger, der betegnes som embeder. Typiske embeder eller embedsmæssige stillinger omfatter blandt andet dommere, præster, politibetjente og visse offentligt ansatte læger.
Ordet embede er afledt af et ord, der fra keltisk er indgået i de germanske sprog med betydningen "tjener", og betød oprindelig tjeneste eller overdraget hverv. I slutningen af middelalderen og begyndelsen af nyere tid blev det især brugt om håndværkeres gerning, formentlig fordi håndværksudøvelsen i lavstiden (før 1857) hvilede på en ret, som var overdraget lavet af det offentlige, og hvortil der svarede en vis arbejdspligt. Denne betydning er for længst gået ud af brug, og ordet anvendes i dag næsten udelukkende om offentlige hverv.
Når vold udøves mod "embedsmand i funktion" (vold mod den, der handler i offentlig tjeneste eller hverv) er det en skærpende omstændighed.
Afgrænsning
[redigér | rediger kildetekst]Et embede forudsætter normalt, at der foreligger et offentligretligt tjenesteforhold, hvor den pågældende underordner sig den offentlige myndighed. Begrebet omfatter derfor ikke enhver virksomhed, der tjener et offentligt formål eller er underlagt offentlig autorisation og kontrol. Praktiserende læger, apotekere og jordemødre udfører eksempelvis samfundsmæssigt regulerede funktioner, men deres virksomhed er ikke i sig selv et embede, hvis stillingen ikke er oprettet af det offentlige. Heller ikke honorarformen er afgørende, da embedsmænd historisk undertiden kunne aflønnes gennem sportler.[1]
Tilsvarende må et embede adskilles fra private kontraktforhold med det offentlige. Staten eller en anden offentlig myndighed kan indgå private aftaler, eksempelvis ved at engagere en arkitekt til at lede et byggearbejde eller antage daglejere til snerydning på en banelinje, uden at der derved opstår et embede. I tvivlstilfælde beror afgrænsningen på, om forholdet er underlagt offentligretlige eller privatretlige regler, og om den pågældende indtræder i et underordnelsesforhold til statsmagten, eller parterne står over for hinanden som principielt ligestillede private parter. Et mere varigt forhold taler ofte for embedskarakter, men er ikke i sig selv afgørende; omvendt udelukker et midlertidigt hverv ikke nødvendigvis, at der foreligger et embede.[1]
Der findes også offentlige hverv, som har offentligretlig karakter, men som ikke betegnes som embeder, fordi de ikke indebærer et egentligt tjenesteforhold eller et særligt embedsansvar. Det gælder navnlig hvervet som konge og som medlem af Folketinget (og tidligere Rigsdagen som helhed) eller, i moderne sammenhæng, et parlamentarisk mandat. Kongens ansvarsfrihed er absolut, mens folkevalgte repræsentanters særlige embedsmæssige ansvar er begrænset. De kan dog fortsat ifalde almindeligt straf- og erstatningsansvar. Tilsvarende regnes medlemmer af kommunale råd, menighedsråd og visse andre repræsentative råd normalt ikke som embedsmænd, selv om de i enkelte henseender, eksempelvis ved beskyttelse under hvervets udførelse, kan være ligestillet med embedsmænd.[1]
Embede, ombud og bestilling
[redigér | rediger kildetekst]I videste forstand omfatter embede de offentlige hverv, der opfylder betingelserne om offentlig tjeneste, underordnelsesforhold og ansvar. I lovsprog bruges ordet dog ofte snævrere. Tvungne offentlige hverv, de såkaldte (borgerligt) ombud, som kan pålægges personer mod deres vilje, falder som regel uden for embedebegrebet, selv om de i flere henseender behandles på samme måde som embeder, blandt andet med hensyn til ansvar, forhøjet retsbeskyttelse og offentlig troværdighed. Sprogligt forbindes embede derfor normalt med et frivilligt overtaget hverv, men sondringen mellem frivillige og tvungne hverv er ikke altid reel i juridisk henseende.[1]
Efter almindelig sprogbrug forudsætter et embede også, at hvervet efter sin karakter er bestemt til mere vedvarende udøvelse. En midlertidigt beskikket person, eksempelvis ved konstitution under en vakance, kan derfor godt anses for embedsmand, mens hverv, der udtømmes ved én eller nogle få handlinger, normalt ikke kaldes embeder og ofte snarere har karakter af ombud. Måden, hvorpå hvervet overdrages, er derimod ikke afgørende: Et embede kan være besat ved kongelig udnævnelse, men også hverv, der besættes på anden måde, kan have embedskarakter. Selv valg udelukker ikke i sig selv, at et hverv kan være et embede; det er derfor ikke selve valgformen, der gør, at folkevalgte og kommunalbestyrelsesmedlemmer normalt ikke regnes som embedsmænd.[1]
Lovgivningen sondrer desuden mellem embeder og bestillinger. Begge udtryk kan undertiden bruges bredt om offentlige hverv, og bestilling kan endda omfatte visse hverv, der falder uden for embedebegrebet. Sædvanligvis betegner embede dog de mere betydelige og selvstændige hverv, mens bestilling bruges om mere underordnede funktioner, hvor indehaveren yder uselvstændig medhjælp ved forretningernes udførelse. Efter en snævrere, men ikke almindelig, sprogbrug forstås embede kun som hverv, hvortil kongen udnævner, mens andre offentlige hverv kaldes bestillinger.[1]
Retsvirkninger og videre brug
[redigér | rediger kildetekst]Embedsmænd er omfattet af særlige regler om ansættelse og ansvar. Begrebet har også strafferetlig betydning, idet vold mod en person, der handler i offentlig tjeneste eller hverv, traditionelt omtalt som vold mod en "embedsmand i funktion", anses som en alvorlig krænkelse af den offentlige myndighedsudøvelse og kan have strafskærpende betydning.
Af historiske grunde er visse erhverv, navnlig sagførere og landinspektører, blevet henregnet til embedsmænd, selv om de ikke naturligt opfylder alle betingelser for embedskarakter. Ligestillingen har dog især haft betydning på afgrænsede områder, navnlig med hensyn til ansvar. Selv om ordet i nutiden næsten udelukkende bruges om hverv i offentlig tjeneste, forekommer det også om overordnede stillinger ved ikke-offentlige stiftelser eller større private institutioner, eksempelvis banker. Endvidere tales der fortsat om embeder ved hoffet, som i visse henseender er underkastet regler beslægtet med dem, der gælder for statsembeder.[1]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 3 4 5 6 7 Jørgensen, Poul Johannes (1918). "Embede". I Blangstrup, Chr. (red.). Salmonsens konversationsleksikon. Vol. 7. (2. udgave). København: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel. s. 146-47.
