Porfyri er en gruppe stofskiftesygdomme. Porfyrisygdommene er alle sjældne, langt hyppigst arvelige og forekommer i flere forskellige former. De hyppigste former er porfyria cutanea tarda (PCT), akut intermitterende porfyri (AIP), erytropoietisk protoporfyri (EPP).
Ordet porfyri er afledning af græsk porphyra 'purpur'.
porphyria
De fleste porfyrier er generelt sjældne. Den globale prævalens kendes ikke præcist, men det antages, at 1 ud af 10.000-20.000 mennesker i Europa har en akut porfyri.
Norge angives at have en af verdens højeste prævalenser. Det anslås at næsten 1000 personer i Norge har en form for porfyri. Blandt samere i Nordskandinavien findes der slægter med særlig høj hyppighed af akut porfyri.
Porfyri skyldes i langt størstedelen af tilfældene medfødte fejl i hæmsyntesen. Hæm er et molekyle, der er opbygget af en profyrinring, som binder et Fe2+-jernatom. Det er syntesen af porfyriner, som er defekt ved porfyri. I molekylet hæmoglobin, som har 4 hæmgrupper, er hvert hæmmolekyler bundet til hvert sit globinprotein, 2 α-globinkæder og 2 β-globinkæder. Det er hæmgruppen, som er afgørende for, at hæmoglobin i de røde blodceller kan transportere ilt fra lunger til væv og er desuden ansvarlig for blodets røde farve.
Ethvert af enzymerne i hæmsyntesen kan være påvirket af en eller flere mutationer. Hvis enzymdefekten er total, skønnes det, at tilstanden er uforenelig med liv, så ved porfyri er det delvise defekter. Porfyri opfattes som en autosomal dominant tilstand, hvor i princippet kun 50 % af enzymerne er defekte og 50 % er normale.
Symptomer ved porfyri skyldes ikke manglen på hæm, men på ophobningen af metabolitter, som ikke kan omsættes i leveren, da de er substrat for det defekte enzym. To typer af toksiske effekter af metabolitterne er særligt almindelige og danner grundlag for en inddeling:
85 % af hæmdannelsen i kroppen finder sted i knoglemarven i forbindelse med dannelsen af hæmoglobin. Resten finder sted i leveren, de fleste, godt 65 %, i forbindelse med dannelsen af enzymer i cytokrom P-450-systemet. Det er metabolitophobning fra leveren, som er ansvarlig for symptomerne. Ophobningen forstærkes, hvis hæmsyntesen er høj, eksempelvis som følge af visse lægemidler, steroider og alkohol, som inducerer cytokrom P-450 systemet. Det forklarer også sygdommenes anfaldsvise karakter, idet de opstår, hvis og når personen udsættes for en udløsende faktor.
De enkelte sygdomme karakteriseres ud fra symptomerne samt hvilke resultater, de enkelte sygdomme giver i prøver fra blod, urin og/eller afføring. Urin med indhold af porfyrin ændrer typisk farve fra normal urinfarve til en vinrød farve ved henstand i lys pga. oxidering af porfyrinene. De mest almindelige former er:
Andre, sjældnere typer porfyri er:
Dette er den mest almindelige form for porfyri, men det er alligevel en sjælden sygdom. Tarda betyder 'sen' og henviser til, at sygdommen debuterer i voksenalderen, ofte i 40–60-årsalderen, i modsætning til nogle af de andre porfyrisygdomme, som debuterer i barndom eller unge år.
I Danmark findes ca. 500 personer med PCT, som kan være en underestimering.
Tilstanden kan være sporadisk (type I) eller arvelig (type II). Arvegangen ved type II er autosomal dominant. Ved begge typer er der nedsat aktivitet i enzymet uroporfyrinogen decarboxylase som følge af mutation i genet. Ved type I er den nedsatte aktivitet i enzymet begrænset til levercellerne, mens der ved type II er nedsat aktivitet af enzymet i alle væv. Som følge af enzymmanglen ophobes store mængder uroporfyrin i leveren, som afgives til plasma og derfra overføres til små kar (kapillærer) i huden.
Type I kan udløses af sygdom i leveren. Det kan følge af kronisk højt alkoholforbrug med leverskade, østrogener, eller leverskade som følge af hepatitis C, højt alkoholindtag og hæmokromatose. Ophobning af jern i kroppen er central i sygdomsudviklingen af PCT. Jerndepoter kan være store på grund af hæmokromatose og hepatitis C, men også efter gentagne blodtransfusioner. Enzymsvigtet fører til øget mængde af uroporfyriner i blod og urin.
Hudcellerne skades, når huden bestråles med langbølget ultraviolet lys (UV-A) i nærvær af uroporfyrin, fordi porfyrinerne exciteres. Det vil sige, at de ændrer energiniveau ved at optage energi fra lyset og afgiver energi, når de falder tilbage til deres normale tilstand. Der dannes aktive iltforbindelser, som skader hudcellerne.
Ved PCT opstår der udslæt på solbestrålede hudområder, specielt på strækkesiderne af hænderne og ansigtet. Udslættet består af små og store væskefyldte blærer, der efterlader overfladiske sår, når de brister. Sårene heler med overfladiske ar, der ofte har grupper af små, hvide punkter på omkring 1–3 millimeter, som kaldes milier. Patienterne oplever, at huden er meget skrøbelig og let skades. Ofte er det symptomet, der får patienter til at søge lægehjælp.
Normalt bliver huden i ansigtet noget mørkere på grund af øget pigmentering. Derudover er der ofte øget hårvækst i ansigtet, hvilket kan føre til, at øjenbrynene næsten går direkte over i håret ved tindingen.
Diagnosen stilles på baggrund af symptomerne og bekræftes ved analyse af uroporfyriner i urinen. Forandringer ses også i plasma og afføring. Sidstnævnte anvendes for at skelne PCT fra andre porfyri typer med hudsymptomer. Uroporfyrin er typisk mere end 10 gange forhøjet. Adskillelsen mellem type 1 og type 2 kræver en DNA-undersøgelse. Høje jerndepoter påvises ved høj jernmætning og højt ferritin i blodet. Ved mistanke om arvelig hæmokromatose foretages en DNA-undersøgelse.
Behandlingen omfatter lysbeskyttelse, og har som mål at reducere mængden af jern og porfyriner i kroppen. Derudover fjernes de udløsende faktorer eksempelvis alkohol.
Ved jernoverskud påbegyndes regelmæssige åreladninger (venesektion), fx hver 14. dag, indtil jernmætning og ferritin er normaliseret. Ved hver åreladning på en halv liter blod fjernes 250 mg jern fra kroppen. Herved forsvinder symptomerne, men tilbagefald er almindelig, især hvis patienten igen udsættes for den udløsende årsag, fx alkohol.
En lille dosis af antimalariamidlet klorokin givet to gange om ugen påvirker på en gavnlig måde metabolismen af porfyrinerne. Behandling i 6–12 måneder fører som regel til langvarig symptomfrihed.
Pseudoporfyri er en sygdom, der ligner PCT, men der kan ikke påvises høje porfyrinværdier i blod eller urin. Pseudoporfyri ses fortrinsvis hos patienter, der bruger medicin i gruppen non-steroide antiinflammatoriske midler (NSAID), men tilstanden er også beskrevet hos patienter med nyresvigt, der får dialysebehandling.
Akut intermitterende porfyri forkortes AIP.
Denne porfyri arves autosomal dominant og skyldes mutation i genet for enzymet porfobilinogen deaminase (PBG-deaminase). Resultatet er en ophobning af porfobilinogen og aminolevulinsyre i blod og cerebrospinalvæske, hvilket udløser symptomerne på sygdommen. Langt fra alle med mutationer i genet har symptomer, så penetransen er lav, omkring 10-20 %. Hvis hæmsyntesen er øget som følge induktion af cytokrom P-450-systemet i leveren, fx pga. et lægemiddel, øges risikoen for anfald. Anfald kan også udløses af faste, infektion og stress. Det er også forklaringen på sygdommens anfaldsvise karakter.
I Danmark har ca. 150 personer med AIP. Sygdommen er hyppigere hos kvinder, svarende til 80 % af tilfældene. Sygdommen debuterer i 20-40 års alderen.
Symptomerne ved AIP er akutte mavesmerter, kvalme, opkastning og forstoppelse. Symptomer fra nervesystemet er muskelsvaghed, lammelser, sensibilitetsforstyrrelser og evt. kramper. Der kan også være psykiske symptomer, eksempelvis i form af bizar adfærd. Symptomerne skyldes porfyrinernes skadelige påvirkning af det autonome nervesystem. Anfaldene varer fra dage til uger og kan forløbe dødeligt. Der forekommer ofte et lavt niveau af natrium i blodet (hyponatriæmi), hvilket kan føre til hjerneødem. Forløbet varierer fra enkelte anfald i livet til invaliderende gener.
Diagnosen kan være svær at stille. Mavesmerterne er som regel det dominerende symptom, hvilket kan føre til diagnostik. Der findes dog personer, som er opereret flere gange, før den rigtige diagnose stilles. Diagnosen bekræftes ved påvisning af stærkt forhøjet aminolevulinsyre (ALA), svarende til over 10 x det normale niveau, samt PBG i urinen. Værdierne tages under anfald. Den ultimative diagnose er påvisning af mutationer i porfobilinogen deaminase-genet ved en genetisk undersøgelse.
Der findes ingen specifik behandling. Anfald kan forebygges ved at fjerne udløsende årsager, fx lægemidlerne barbiturater, phenytoin og griseofulvin. I øvrigt behandles med infusion af glukose, som hæmmer dannelsen af aminolevulat. I svære tilfælde kan der anvendes et syntetisk hæm-derivat kaldet hæmatin, som virker bremsende på dannelsen aminolevulinsyre. I meget svære tilfælde har levertransplantation været helbredende.
EPP har som PCT kun symptomer fra huden.
Symptomerne skyldes ophobning af protoporfyrin i blodet som følge af mutationer i genet for ferrochelastase.
Tilstanden er meget sjælden. I Danmark er ca. 50 kendte tilfælde.
Ved EPP er der normalt ikke synlige hudforandringer, kun smerter og rødme i huden i forbindelse med selv kort soleksponering. Hos børn kan dette vise sig ved, at barnet begynder at græde, når det er i solen. Fordi det er langbølget UV-lys, der udløser reaktionen, vil sollys gennem vinduer også kunne give smerter. En halv time i stærk sol er tilstrækkelig til at udløse smerterne, der kan vare ved et par døgn efter soleksponeringen. Der kan være ledsagende leversygdom med galdestase, galdesten og evt. skrumpelever.
Fordi tilstanden er lidt kendt, er det ikke usædvanligt, at diagnosen først stilles i voksenalderen. Diagnosen bekræftes ved porfyrinanalyser, der viser øget mængde protoporfyrin i de røde blodlegemer og afføring.
Pride er en fejring af kærlighed blandt LGBT+-personer og en markering af deres liv, vilkår og rettigheder. Den 15. august er 30-års-jubilæet for Pride-paraden i København.
Den 15. august er det 5 år siden, at Taleban generobrede Kabul og erklærede Afghanistan for et islamisk emirat.
Den 16. august er det sidste chance for at se billedkunstner Ron Muecks kæmpeskulptur Boy på ARoS Aarhus Kunstmuseum, inden det ikoniske kunstværk bliver udlånt frem til foråret 2027.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.