Mare clausum, (latin 'lukket hav'), ældre folkeretligt territorialprincip, formuleret af John Selden i bogen Mare Clausum (1635), der indebar, at en stat kunne gøre krav på såvel havområder som landterritorium. Siden middelalderen har adskillige stater, herunder Danmark, rejst sådanne krav, som normalt var begrænset til regionale farvande uden præcis afgrænsning; dog delte Spanien og Portugal i 1494 ved Tordesillastraktaten verdenshavene mellem sig. England hævdede på samme tid mare liberum-princippet, dvs. retten til fri sejlads, men anvendte i 1600-t. mare clausum-princippet som værn for britiske interesser især over for hollandske. Mare clausum-princippet mistede sin betydning i 1800-t. med den almindelige accept af faste grænser for staternes territorialfarvand, men det er afspejlet i de brede maritime zoner, der anerkendes i moderne havret.