Klamydia er en slægt af små ovale eller runde gramnegative bakterier. Chlamydia er sygdomsfremkaldende for mennesker og mange dyr og fugle. Tre Chlamydia-arter forårsager sygdomme hos mennesker. Bakterierne kan kun vokse inde i værtens celler, hvor de deler sig til nye bakterier, der frigives fra cellen og derefter kan inficere andre celler. I laboratoriet dyrkes Chlamydia derfor i cellekulturer.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Chlamydia (ordet chlamydia er latin, fra græsk chlamys 'kappe')

Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.