klamydia (bakterie)

Den inficerende form er elementærlegemet (0,2-0,3 µm), som kan trænge ind i nye værtsceller, hvor den omdannes til retikulærlegemet (0,6-1,0 µm), der ikke er infektiøst, men specialiseret i at formere sig inde i værtscellen. Retikulærlegemet omdannes til mange nye elementærlegemeri et cytoplastisk inklusionslegeme, hvorfra elementærlegemerne så sprænger værtscellen og kan inficere nye værtsceller. Chlamydia gennemgår således en veldefineret udviklingscyklus i cytoplasmaet i værtscellerne (figur 1).

Chlamydia trachomatis forekommer kun hos mennesker og er den hyppigst seksuelt overførte bakteriesygdom i Danmark (kønssygdomme). Den er årsag til underlivsbetændelse hos kvinder, urinrørskatar hos mænd og øjenbetændelse. Ubehandlet infektion kan føre til betændelse i æggeledere og bitestikler og undertiden medføre sterilitet. Diagnosen stilles ved påvisning af bakteriernes DNA i genitalsekret eller urin med PCR-teknik, men man kan også påvise antistofudvikling mod bakterierne. I nogle lande kan særlige typer af C. trachomatis fremkalde en svær øjeninfektion (trachom).

Chlamydia psittaci er årsag til papegøjesyge hos fugle, som kan smitte mennesker og give alvorlig lungebetændelse. Den smitter fra fugle til mennesker ved inhalation af luftvejssekret eller støv fra inficerede fugleklatter (fæces). Den danske læge Arthur Vaag (1896-1988) påviste i et arbejde i perioden 1930-33 Chlamydia psittaci som årsag til epidemisk lungebetændelse hos personer på Færøerne, som fangede og plukkede stormfugle om efteråret. Diagnosen stilles ved påvisning af bakteriernes DNA i luftvejssekret med PCR-teknik, men man kan også påvise antistofudvikling mod bakterierne.

C. pneumoniae forekommer kun hos mennesker og smitter ved dråbeinfektion. Den er årsag til lette lungebetændelser og halsbetændelser hos mennesker. Diagnosen stilles ved påvisning af bakteriernes DNA i svælg- og luftvejssekret med PCR-teknik.

• klamydia – kønssygdom
• bakterier