Intertemporal ret, (1. ord af inter- og lat. temporalis, af tempus 'tid'), regler, der regulerer retsreglers tidsmæssige anvendelse. De intertemporale regler afgør, om en ny lov, der er trådt i stedet for en ældre lov om samme emne, skal anvendes på et konkret retsforhold, fx et længerevarende kontraktforhold.