Weimar

Slottet fra 1200-tallet, der var hertugelig residens, stammer i sin nuværende klassicistiske skikkelse fra 1789-1803; det rummer blandt andet et kunstmuseum med en samling værker af tysk kunst fra 1500-tallet, blandt andet Lucas Cranachs d.æ. og hans værksted. Rådhuset er opført i 1837-1841.

Deutsches Nationaltheater (1907-1908, genopført i 1947-1948) er den fjerde bygning, siden det første Komödienhaus opførtes i 1791-1817; foran teatret står et Goethe-Schiller-monument fra 1850'erne.

Stiftung Weimarer Klassik, der i 1991 afløste en ældre institution, driver byens 20 litteraturhistoriske museer, arkiver og biblioteker, herunder Goethes Wohnhaus, Johann Wolfgang Goethes bolig ved pladsen Frauenplan samt museer for Friedrich Schiller, Christoph Martin Wieland mfl., alle i bygninger fra 1700-tallet; i Ilmparken ligger Goethes Gartenhaus, opført i ca. 1700. Store parker omgiver slottene Tiefurt og Belvedere i byens omegn, begge ligeledes museer.

Friedrich Nietzsche tilbragte sine tre sidste leveår I Weimar, og hans søster indrettede et Nietzsche-Archiv, der blev genåbnet som museum i 1990, efter at have været lukket siden 1945; filosoffens manuskripter og papirer er overført til Goethe- und Schiller-Archiv andetsteds i byen.

Kunstskolen Bauhaus havde i 1919-1925 til huse i en bygning opført i 1904-1911 efter udkast af Henry van de Velde. "Haus Hohe Pappeln" (1908) er det idylliske navn på van de Veldes egen villa i Weimar. I forbindelse med EU-kulturbyåret 1999 blev der gennemført talrige istandsættelser af bygninger og monumenter, og man åbnede blandt andet Neues Museum Weimar for moderne kunst og Kongresszentrum Weimarhalle.

Weimar har siden 2004 haft et Bauhaus- universitet og er kendt for det berømte Anna Amalia-bibliotek.

Weimar er optaget på UNESCO's Verdensarvsliste i hele tre sammenhænge. I 1996 på grund af Bauhausbygningerne i Dessau og Weimar. I 1998 baseret på det "klassiske Weimar", og endelig i 2002 på grund af tilstedeværelsen af Johann Wolfgang Goethes skriftlige arv til menneskeheden.

Weimar opstod ved en grevelig borg i 900-tallet, og omtales som by i 1254. I 1547 blev den hovedstad for hertugerne (1815-1918 storhertugerne) af Sachsen-Weimar.

Under (stor)hertug Karl August (1775-1828) var Weimar et kulturelt centrum, blandt andre opholdt Wieland, Herder og Schiller sig her, og Goethe beklædte i 50 år et politisk embede i (stor)hertugdømmet. Senere i 1800-tallet boede Franz Liszt i byen, som H.C. Andersen aflagde flere besøg.

Fra februar 1919 afholdt den nyvalgte tyske nationalforsamling, der havde måttet flygte fra det urolige Berlin, sine møder i byen; og den 11. august 1919 vedtog den Tysklands første demokratiske rigsforfatning, Weimarforfatningen, der blev kaldt den "mest demokratiske forfatning". Derfor kom det nye demokratiske Tyskland til at blive kaldt Weimarrepublikken.

I 1920 blev Weimar hovedstad i den nye delstat Thüringen, og her kom nazisterne i 1930 i regering med Wilhelm Frick som indenrigsminister. Fra 1932 have nazisterne regeringsmagten med Fritz Sauckel som ministerpræsident, I 1934 opløstes delstaten, mens Weimar fortsatte som Gau-centrum med Sauckel som gauleder. Da delstaten blev genoprettet i 1945 forblev Weimar hovedstad i den nye delstat. I 1948 blev Weimar dog afløst af Erfurt som hovedstad.

På Ettersberg uden for Weimar opførte nazisterne koncentrationslejren Buchenwald, Her blev blandt mange andre lederen af det kommunistiske parti KPD, Ernst Thälmann, myrdet i 1944. Lejren var fra 1945 sovjetisk speciallejr nr. 2 for internerede tyskere. I dag er lejren indrettet som mindested og museum. I DDR-tiden genopbyggedes de kulturminder, som var blevet ødelagt under 2. Verdenskrig.

• Tyskland
• Thüringen