close

Faktaboks

Johannes Baargeld

Alfred Ferdinand Gruenwald

Johannes Theodor Baargeld

Født
9. oktober 1892, Stettin, Preussen (i dag Szczecin, Polen)
Død
18. august 1927, Mont Blanc, Frankrig
BERJAYA
Dada Baargeld. Dadaistisk selvportræt fra 1920.
Af /Kunsthaus Zürich, Graphische Sammlung.

Johannes Baargeld var en tysk billedkunstner, digter, politiker og bjergbestiger. Efter en akademisk uddannelse i statsvidenskab og politik deltog Johannes Baargeld efter 1. Verdenskrig i revolutionært politisk arbejde.

Dada Köln

I 1919 stiftede Johannes Baargeld sammen med Hans Arp og Max Ernst Dada-gruppen i Köln. Johannes Baargeld redigerede de dadaistiske tidsskrifter Der Ventilator, Bulletin D og Die Schammade, og han skrev ekspressionistiske digte, udførte collager, montager og assemblager, blandt andet i samarbejde med Max Ernst. I 1921 opgav han sit billedkunstneriske arbejde.

Johannes Baargeld var fra 1923 bjergbestiger. Under disse ekspeditioner tog han ofte landskabsfotografier. Den 18. august 1927 omkom han under en storm i Mont Blanc-regionen i en alder af 35 år.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig