Haarlem, by i det vestlige Holland 20 km vest for Amsterdam; 147.000 indb. (2005). Haarlem ligger ved floden Spaarne. Dens kerne er torvet Grote Markt med rådhuset, hvis ældste dele stammer fra 1300-t., den sengotiske Sankt Bavo-kirke og Vleeshal i tidlig hollandsk renæssance. Amsterdamse Poort fra slutningen af 1300-t. er en rest af den gamle bymur. Frans Hals-museet i Oude Mannenhuis, et alderdomshjem fra 1608, er byens vigtigste museum. Desuden har Haarlem Hollands ældste museum, Teylers Museum, som rummer tegninger, stik og naturvidenskabelige instrumenter. Metal- og grafisk industri samt øl- , kakao- og chokoladefremstilling er vigtige erhverv. Den store tekstilindustri er næsten væk. Som hovedstad for provinsen Noord Holland er byen tillige et administrativt center. Syd for Haarlem ligger de berømte tulipanmarker.
Det sker
A.P. Møller - Mærsk
A.P. Møller – Mærsk har torsdag offentliggjort et kvartalsregnskab, hvor overskuddet er fordoblet. Det sker i en tid med stor uro på det globale fragtmarked. Mærsk er et af verdens allerstørste rederi- og logistikselskaber.
Fidel Castro
Fidel Castro gennemførte som guerillaleder den cubanske revolution i årene 1953-1959. Efter revolutionen fungerede han som landets politiske leder i et halvt århundrede. Den 13. august markerer 100-året for hans fødsel.
Solformørkelsen den 12. august
Solformørkelsen onsdag var den kraftigste i Danmark indtil 2048 – og den kraftigste siden 2015, hvor formørkelsen også var 80-85 %.

Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.