Aorta
| Hovedpulsåre | |
|---|---|
 | |
| Detaljer | |
Source | Venstre hjertekammer |
| Til | Aorta ascendens: |
| Identifikatorer | |
| Latin | Aorta |
| TA | A12.2.02.001 |
| FMA | 3734 |
| Anatomisk terminologi | |
Aorta, også kendt som hovedpulsåren eller legemspulsåren, er en central arterie, hvorfra kroppens øvrige legemspulsårer stammer. Alt det iltede blod fra lungerne passerer gennem aorta, hvorfra det fordeles via det systemiske kredsløb til alle kroppens væv. Rent histologisk er aorta en elastisk pulsåre, og dens elasticitet bidrager til at opretholde blodets strømning ud i organismen under hjertets afslapningsfase.[1]
Arterien udspringer fra venstre hjertekammer i aortaostiet (latin: ostium aortae), som den adskilles fra af aortaklappen. Denne klap udgøres af tre semilunærklapper, der åbnes under hjertets systole, således at blodet kan pumpes ud i aorta, hvorefter den tredelte klap forhindrer blodet i at løbe tilbage til venstre ventrikel i hjertets afslapningsfase (diastolen). Aorta inddeles overordnet i tre forløb: den opadstigende del (aorta ascendens eller pars ascendens aortae), aortabuen (arcus aortae) og den nedadstigende del (aorta descendens eller pars descendens aortae).[1]
Aorta ascendens ligger inden for hjertesækken, og umiddelbart efter aortaklappen afgår herfra hjertets to kranspulsårer (koronararterier), a. coronaria dextra og a. coronaria sinistra, der forsyner selve hjertet med blod. I samme niveau som 2. ribbens ledforbindelse med brystbenet går den opadstigende del over i arcus aortae, der først løber opad og lidt bagud for derefter at tage et hårnålesving i nedadgående retning. Fra denne aortabue afgår de store kar til hoved og arme, nærmere bestemt truncus brachiocephalicus, venstre a. carotis communis og venstre a. subclavia.[1]
Omtrent på niveau med underkanten af 4. brysthvirvel bliver buen til aorta descendens. I dette område er aorta forbundet med lungepulsårestammen via et lille ligament, lig. arteriosum, som er en rest af karret ductus arteriosus, der i fosterlivet forbandt de to pulsårer. Aorta descendens inddeles normalt yderligere i pars thoracica aortae (aorta thoracica), der ligger i brysthulen (thorax), og pars abdominalis aortae (aorta abdominalis), der ligger i bughulen (abdomen). I thorax afgiver arterien blandt andet interkostalarterier til brystvæggen, mens den i abdomen forsyner hele mave-tarm-kanalen, lever, bugspytkirtel, milt, nyrer, binyrer samt ovarier eller testikler.[1]
Aorta strækker sig ultimativt ned til 4. lændehvirvel, hvor delingsstedet, benævnt bifurcatio aortae, ligger placeret ud for hvirvlens underkant. Her deler hovedpulsåren sig i sine to endegrene, der udgør de to hovedpulsårer til bækkenet, henholdsvis højre og venstre a. iliaca communis, som forsyner bækkenet og underekstremiteterne med iltet blod.[2]
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Kildehenvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 3 4 Levin, Klaus; Nørgaard, Jan Rytter (2015). "aorta". I Toft, Martin (red.). Medicinske fagudtryk: en klinisk ordbog med kommentarer (4 udgave). København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. s. 59-60. ISBN 9788717042056. OCLC 901512451.
- ↑ Rostgaard, J. et al., Hovedets, halsens og de indre organers anatomi, 10. udgave, Munksgaard 2006, ISBN 978-87-628-0534-7.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]
 | Spire Denne artikel om anatomi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
